En tur på mountainbike i Vestskoven på Københavns Vestegn endte i en mareridtsagtig Hitchcock-gyser for en mand fra Ballerup, og han holder sig i fremtiden garanteret langt væk fra henkastede Ikea-poser.
”Jeg kører lidt rundt og ser, om der er nye mountainbike-ruter i Vestskoven. Stien ender blindt. Jeg kan se, at der ligger nogle Ikea-poser. Jeg bliver nysgerrig og vil se, hvad det er,” fortalte cyklisten i retten i mandags den 27. november, skriver BT.
Men det gør cyklisten formentlig aldrig mere, efter at han havde set indholdet i en af poserne:
”Jeg ser, hvad jeg synes ligner et hoved, der ligger i en pose. Jeg kan se nakken eller sådan noget. Så hopper jeg tilbage,” fortæller cyklisten, der straks ringede 112.
I posen lå der et afskåret rockerhoved
Det viste sig, at posens indhold var et afskåret hoved tilhørende Satudarah-rockeren Kevin Joel Andersen, der blev dræbt den 29. august i en lejlighed i Ballerup.
De øvrige poser, der lå rundt omkring, indeholdt Satudarah-rockerens lig, der var parteret i fire-fem dele.
Detaljerne om fundet kom frem under retssagen mod en 35-årig mand, de er tiltalt for drab, grov vold, ulovlig tvang, frihedsberøvelse og usømmelig omgang med lig, skriver BT.
Tvang rockerens ven til at partere sin kammerat
Den 35-årige erkender drabet, men hævder, at det var sket i selvforsvar, efter at Satudarah-rockeren havde truet med at slå ham ihjel på grund af uenigheder om en spillegæld.
Efter drabet truede den 35-årige Satudrah-rockerens 21-årige ven til at partere liget af sin kammerat.
Den 35-årige hævder, at han var alene om at fjerne liget, men anklagemyndigheden mener ifølge BT, at han fik hjælp af andre, som stadig er på fri fod.
Der bliver afsagt dom i sagen den 7. december.
Du kan læse hele artiklen i BT her: