Der er et stort behov for, at flygtninge lærer dansk og kommer ud på arbejdsmarkedet, hvor der er hårdt brug for dem, lyder det gang på gang samstemmende fra arbejdsgivere og et stort flertal af politikere.
Noget tyder dog på, at det langt fra er alle flygtninge, der deler denne overbevisning.
Således melder de danske sprogskoler om et stigende fravær blandt de flygtninge, der er tilmeldt den obligatoriske danskundervisningen.
Det drejer sig i første halvår 2017 om cirka 27.000 flygtninge og familiesammenførte, som var tilmeldt dansk på en sprogskole i forbindelse med integrationsprogrammet
Alene fra 2014, hvor det var hver fjerde elev, der blev væk fra undervisningen, var det antal i første halvår 2017 steget til mere end hver tredje, eller i alt 35,5 procent, skriver Jyllands-Posten.
Inger Støjberg vil straffe dem
Man siger, at man godt kan trække en hest til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke.
Den øvelse forsøger integrationsminister Inger Søjberg (V) sig nu alligevel med. Hun tøver ikke ifølge avisen ”med at sige, at noget af fraværet må skyldes pjækkeri”:
”Det er et ufatteligt højt fravær, og derfor bliver vi også nødt til at skride mere konsekvent ind,” siger Inger Støjberg til Jyllands-Posten og bebuder et regeringsudspil, hvor man vil trække i flygtningenes ydelser, hvis de har et for højt fravær.
Men der er som bekendt forskel på at være til stede, og så gøre en indsats for at få noget ud af at være der. Det er et problem, der ikke er nogen løsning på.
Og andre mener, at det hele handler om sygdom.
Formanden for danske sprogcentre, Poul Neergaard, mener i modsætning til Inger Støjberg ikke, at der er tale om udbredt pjækkeri. Han mener, at eksempelvis sygefraværet er reelt.
”En del af flygtningene er sårbare mennesker, der er traumatiserede af krig,” siger han til Jyllands-Posten.
Det med traumatiseringen er et påskud, lyder det fra Haderslev
Men den holdning deler man ikke i Haderslev, hvor kommunen i lighed med landets øvrige kommuner har store problemer med flygtninge, der ser ud til ikke ønsker at arbejde.
Det især er kvinder fra Mellemøsten, der har opholdt sig i Danmark i årtier, og som hidtil tilsyneladende har haft held til at slippe for at arbejde, mener Venstres medlem af byrådet, Allan Emiliussen.
“Det har stået på i årevis og er kulturelt betinget, fordi de ser deres rolle anderledes. De lærer eller har hurtigt lært at sige PTSD (posttraumatisk stresssyndrom, red.) Nogle spiller med og nogle spiller imod ved at bruge termen,” siger Allan Emiliussen til Jyske Vestkysten.
I Odense Kommune er fraværet næsten halvtreds procent
Haderslev er en af de kommuner, hvor flygtningene bliver væk fra danskundervisningen. Her drejer det sig om en fraværsprocent på 40,6.
I toppen ligger blandt andre Odense Kommune med en fraværsprocent helt oppe på 46,2 på Dansk Flygtningehjælps Sprogskole og en sprogskole i Københavns nordvestkvarter med en fraværsprocent på 46,4.
Ligeledes ligger fraværet i andre kommuner også et godt stykke over landsgennemsnittet på 35,5 procent.
Det drejer sig blandt andre om Esbjerg, hvor 40 procent af flygtningene ikke møder op til den obligatoriske danskundervisning og Frederiksberg, hvor fraværsprocenten er oppe på 39.
Med lavt fravær i forhold til gennemsnittet ligger blandt andre Hellerup Kommune med et fravær på 26 procent og Studieskolen i København K med en fraværsprocent på 32 og Skive Kommune med et fravær på 21 procent.
Syrerne
Siden 1. januar 2014 og til og med 1. juli 2017 har i alt 19.650 syriske asylansøgere og deres familiesammenførte ægtefæller ifølge Danmarks Statistiks tabeller fået opholdstilladelse i Danmark.
Det vil således ikke være urimeligt at antage, at det er syrere, der udgør majoriteten blandt de cirka 27.000 flygtninge, der i første halvår 2017 var tilmeldt den obligatoriske sprogundervisning.
Da de første syrere begyndte at strømme ind i Danmark, var der høje forventninger til deres kundskaber, da Syrien i modsætning til de øvrige muslimske flygtningeproducerende lande blev opfattet som et land med et højt uddannelsesniveau.
Det har vist sig ikke at holde stik.’
Ifølge en artikel i DA’s nyhedsbrev ”Agenda” har syrerne et lavere uddannelsesniveau end tidligere antaget. Agenda referer her til en opgørelse, som sprogskolerne udarbejdede i første kvartal 2015, og som viser, at der ikke er forskel på syrere og de øvrige flygtninge.
Det forhold nikker arbejdsmarkedschef i Hjørring Kommune, Michael Duus Nielsen, genkendende til:
”Vi kan heller ikke i Hjørring genkende billedet af syriske flygtninge som væsentligt mere veluddannede”, siger Michael Duus Nielsen til Agenda og uddyber:
”Syrerne er stort set mere af det samme og behandles i vores regi helt på linje med andre flygtninge.”
Der er således ikke den store forskel på syrerne og de øvrige flygtninge, og hvad angår syrernes arbejdsparathed ligger den helt i bund.
Således skrev vi her i avisen forleden:
Ud af 6.686 syriske mænd i alderen 30 – 59 år, var de 5.826 eller i alt 87 procent på fuld offentlig forsørgelse i 2016.
Blandt de syriske kvinder var de 3.977 ud af i alt 4.249 på fuld offentlig forsørgelse. Det svarer til 94 procent af samtlige.
En af knasterne i de igangværende forhandlinger mellem regeringen og Dansk Folkeparti handler blandt andet om de syriske flygtninge i Danmark.
Dansk Folkeparti vil have regeringen til at give et håndfast tilsagn og ikke blot en hensigtserklæring om, at syrerne vil blive hjemsendt, efterhånden som forholdene i Syrien forbedrer sig.
Her kan du læse hele artiklen i Jyllands-Posten:
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE10122180/flygtninges-fravaer-til-dansktimer-er-stigende/
Og her kan du læse mere om det samme emne:
