Lars Løkke besøgte Vollsmose for at gøre op med indvandrerbanden Black Army – men uden at vide det, blev han modtaget med et håndtryk af Black Armys leder

Arkivbillede fra Facebook

Under besøget i Vollsmose i Odense hilste statsministeren uden at vide det på banden Black Armys leder.

 

– Goddag. Du taler med Mohammed Daabas. Du er velkommen her i Vollsmose.

 

Sådan lød det, da lederen af banden Black Army, Mohammed Daabas, tidligere torsdag hilste på statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i Vollsmose i Odense.

 

Det skriver DR.

 

Hensynsløse kriminelle”

Statsministeren var i den odenseanske bydel for at se på nogle af de problemer, som den kriminelle bande skaber i området.

 

Før besøget havde Lars Løkke Rasmussen bebudet, at han ville sætte en stopper for “hensynsløse kriminelle” i bydelen.

 

Statsministeren var da også utilfreds med, at bandelederen ikke havde givet sig til kende, da de trykkede hånd.

 

– Det kan jeg ikke rigtig gøre noget ved. Jeg ved jo ikke, hvem der er hvem. Jeg er ked af, at han ikke gav sig til kende, for så havde jeg mulighed for at sige til ham, hvad jeg mener om ham, siger Lars Løkke Rasmussen.

 

Politidirektør kalder ham bandeleder

Politidirektøren i Fyns Politi, Kit Claudi Grøn-Iversen, var også med på besøget i Vollsmose.

 

Læs også
Er tiltalt for drabsforsøg mod søsters ekskæreste: Skød mod en dør i Vollsmose og forsøgte derpå at stikke af til Somalia

Hun er utilfreds med bandelederens ageren.

 

– Det er upassende. Han skulle blive væk og lade statsministeren se området, siger politidirektøren.

Dårligt ry er uretfærdigt siger Black Armys leder

Selv valgte Mohammed Daabas at hilse på statsministeren på grund af dens dårlige ry ifølge DR.

 

– De snakker hele tiden dårligt om Black Army, og det er træls. Det er ikke os, der laver alt balladen, lyder det fra bandelederen.

 

Regeringen barsler med en bandepakke, som skal gøre det vanskeligere for kriminelle grupperinger at navigere.

Kaster lange skygger

Statsministeren uddyber senere torsdag sin holdning til banden på Facebook.

– De kaster lange skygger over de mange børn og unge, som faktisk gerne vil have en uddannelse, et arbejde, et ordentligt liv. Derfor skal banderne bremses.

– Jeg var glad for igen at besøge Vollsmose, men det er tydeligt for enhver, at tilstedeværelsen af kyniske og kriminelle bander forpester hverdagen for mange uskyldige beboere i området, skriver statsministeren.

Læs også
Lars Løkke tegner et misvisende billede af, hvor meget vælgerne bakker hans forslag om en SV-regering op

 

/ritzau/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…