I 2013 var Klaus Ahlquist hårdt angrebet af modermærkekræft, som havde spredt sig til mange forskellige steder i kroppen. Hans redning blev T-celleterapi, en forsøgsbehandling med immunterapi, som hjælper kroppens eget immunforsvar til at bekæmpe kræftcellerne.
Klaus Ahlquist er i dag kræftfri efter T-celleterapi. Det er en metode, hvor T-celler fra patientens eget immunforsvar styrkes, så de kan bekæmpe kræft. Foto: Tomas Bertelsen
Klaus Ahlquist er 50 år gammel og lever i dag et almindeligt hverdagsliv med kone, børn og arbejde som fængselsbetjent. Indimellem har han noget ’bøvl’ med maven. Men det er kun ’engang imellem’, fortæller han.
– Ellers har jeg det fint. Faktisk havde jeg forleden den første sygedag i fireethalvt år, og det var med noget ’almindeligt influenzaagtigt’, fortæller han.
I dag er det heldigvis hverdag for Klaus at have det godt. Men sådan har det ikke altid været. For fireethalvt år siden lå han på Herlev Hospital og svævede mellem liv og død. Faktisk døde han et kort øjeblik, men det vender vi tilbage til.
Et modermærke på issen
Det begyndte i 2006 med kræft i et modermærke på issen, og senere spredte kræften sig til bl.a. lungen, armen, halsen, skulderen, bækkenet, benet og tarmene.
Hver gang der kom en ny svulst, blev den opereret væk. I alt 18 operationer er det blevet til, og til sidst havde både Klaus og kirurgerne svært ved at følge med kræften.
– Alene i 2011 blev jeg opereret fem gange. Jeg fik sværere og sværere ved at komme mig over operationerne, fortæller Klaus Ahlquist.
Immunterapi
For få år siden var modermærkekræft med spredning nærmest lig med en dødsdom, men de seneste år er der sket enorme fremskridt. Det skyldes de nye behandlinger med immunterapi, som går ud på at styrke patientens immunforsvar, så det kan bekæmpe kræftcellerne.
Den udvikling blev Klaus en del af. I 2011 blev han overflyttet til Herlev Hospital, hvor han først fik behandling med lægemidlet ipilimumab. Det virker på 15-20 pct. af patienter med spredt modermærkekræft. Men Klaus var desværre ikke en af dem. Kræften fortsatte med at sprede sig, og han blev stadig dårligere.
– Jeg havde en knude på armen, som voksede voldsomt. Samtidig havde jeg en stor knude i højre lår og en lillebitte en i bækkenet. I begyndelsen af 2013 røg jeg på operationsbordet igen med tarmstop på grund af kræftsvulster i tarmene. Jeg havde det virkelig dårligt, fortæller Klaus.
T-celleterapi
Men lægerne fortalte, at der var endnu en behandlingsmulighed, nemlig T-celleterapi. Det er en forsøgsbehandling, som skal styrke T-celler fra patientens eget immunforsvar – også kaldet dræberceller, så de bliver i stand til at bekæmpe kræften.
T-celleterapi er en hård behandling i sig selv, så Klaus skulle i gang, inden han blev alt for dårlig.
– Jeg vidste, at det var sidste skud i bøssen. Men jeg tænkte også, at det nok skulle gå. Man er jo parat til at prøve hvadsomhelst, siger han.
De T-celler, der skal bruges, skal udvindes af en kræftknude hos patienten. Hos Klaus blev T-cellerne hentet i den kræftknude, som han fik fjernet fra armen.
Derefter dyrkes T-cellerne i laboratoriet, så der bliver flere og flere af dem. Til sidst er der milliarder af friske og kampklare celler, der kan tage kampen op mod kræftcellerne i patientens krop.
Men først får patienten kemoterapi. Den skal kortvarigt slå resten af immunforsvaret ned, så T-cellerne kan få frit spil til at arbejde. Når T-cellerne er løbet ind i blodbanen, får patienten et andet lægemiddel, der holder T-cellerne aktive og hjælper dem på vej. Især det sidstnævnte lægemiddel, interleukin 2, kan man blive rigtig syg af med blandt andet høj feber.
Genoplivet
For Klaus gik det virkelig galt. Efter T-cellebehandlingen fik han tarmstop igen, og mens han blev scannet, røg opkastet ned i lungerne, og han holdt op med at trække vejret.
– Jeg døde der i scanneren. Men de genoplivede mig, og derefter røg jeg på operationsbordet igen og fik fjernet mere tarm, fortæller han.
Behandlingen virkede
Det var en virkelig hård omgang. Klaus var indlagt på Herlev Sygehus i seks uger. I den periode tabte han sig 25 kilo.
Men han levede. Og T-cellerne gjorde deres arbejde og bekæmpede kræftcellerne.
– Svulsterne forsvandt som dug for solen i løbet af et par måneder. Efter et halvt år var det hele væk. Det gik så utroligt stærkt, at det var ikke til at tro, fortæller Klaus.
Han fik det hurtigt bedre. 6. marts 2013 blev han udskrevet fra hospitalet. 1. april startede han på arbejde på halv tid. Og måneden efter arbejdede han på fuld tid.
– Det var min egen beslutning, at jeg ville hurtigt tilbage til jobbet. Jeg havde ikke mere ondt, jeg fik energien igen, og jeg havde det i det hele taget godt.
Det kunne han blandt andet mærke i sin skulder:
– Før behandlingen havde jeg en kræftknude i skulderen, som nærmest føltes som en hård myose. Den var meget generende. Men blot et par uger efter behandlingen, var det som om, den slap sit tag, fortæller han.
I dag er ’mavebøvlet’ det eneste, der er tilbage af Klaus’ kræftsygdom. Hvert halve år møder han op på Herlev Hospital for at blive scannet. Og han er fortsat kræftfri.
– Jeg har været så syg, og nu står jeg her. Det er nærmest et mirakel, siger Klaus Ahlquist.
