I Horsens Kommune er der pres på byrådet for at gøre det muligt for kvinder at svømme uden adgang for mænd.
Derfor skal Kulturudvalget i aften tage stilling til en ansøgning om at lave et særligt hold for indvandrerkvinder uden adgang for mænd.
Fra andre kommuner ved man, at det kan betyde, at der kun må være kvindelige ansatte til stede. Ruderne til svømmehallen skal være blændede og dørene låste.
Islams undertrykkende kvindesyn
Kravet om kvindehold handler i virkeligheden ikke om indvandrerkvinder bredt, men især om muslimske kvinde. eller om rettro islams holdning til kvinder.
Muslimske kvinder er mandens ejendom, og hun må ikke være sammen med fremmede mænd. Det siger den bogstavtro islams regler, sharia. (sura 4:34)
Derfor må mange muslimske kvinde ikke være i en svømmehal, hvis der er mænd til stede, eller de på anden vis har mulighed for at se dem.
Rene kvindehold er i realiteten svømning i overensstemmelse med sharia. Og det gælder kun kvinder. Mænd må gerne bade med fremmede kvinder.
Dette kvindesyn strider mod kvinders ligestilling, som er en dansk grundværdi.
Derfor er kravet om rene kvindehold en grundlæggende magtkamp om værdierne i det danske samfund.
Den konkrete sag
Det er Sundhedsteamets Oplysningsforbund, der har ansøgt om at få tid i en kommunal svømmesal til et hold med svømning for indvandrerkvinder – med den forudsætning, at mænd ikke har adgang.
Men der er modstand i byrådet. Dansk Folkeparti er klart imod. Venstre er også imod. Og Socialdemokratiet har så vidt vides ikke meldt ud.
“Hvis vi bøjer os for dette krav, så er det et nyt skridt mod opsplitning og væk fra fællesskabet,” siger Claus Kvist Hansen fra Dansk Folkeparti til Den Korte Avis.
“Danmark har sikret flygtninges og indvandreres overlevelse og forsørgelse. Men vi skal ikke bøje os for kulturelle og religiøse særkrav fra flygtninge eller indvandrere, som vil øge opsplitningen af det danske samfund.”
Venstremanden Martin Ravn, der også er formand for kulturudvalget, er også modstander af forslaget.
“Når det foregår i Danmark, er de danske værdier vigtige. Derfor er jeg imod et rent indvandrerhold”, siger han til Horsens Folkeblad 23.5.
Det giver uklarhed om det kan accepteres, hvis der er danske kvinder på holdet.
– Det kan jeg godt se en idé i, fordi det lægger op til nogle meningsudvekslinger, som kan fremme integrationen, siger Martin Ravn.
Men det er ikke det afgørende om der er danske kvinder med.
I Aarhus Byråd var der danske kvinder på kvindeholdene. Men da byrådet sagde nej til at have låste døre og nedrullede gardiner, blev det ikke til noget.
En ny kampplads om værdierne
“Jeg kommer aldrig til at begribe, hvorfor så mange er opsatte på at åbne vores land for mennesker, der tilsyneladende trives bedst i et samfund, som ligger milevidt fra grundlæggende værdier i Danmark. Værdier som for eksempel kønnenes ligeberettigelse og hvordan vi i samfundet omgås hinanden kønnene imellem.”
“Hvis man af religiøse årsager vælger at afsondre sig fra det omgivende samfund, har man fravalgt integration, og så burde man måske flytte videre til et andet land, hvor denne form for apartheid er mere indgroet i kulturen. I Danmark har vi i hvert fald ikke brug for den. Til indvandrerkvinderne må jeg desuden bare sige, at I burde være de første til at se, at hvis I vil være en del af Danmark, så kan I passende starte med at lægge særkravene på hylden”, siger Claus Kvist Hansen.
Svømmehallerne er blevet den nye kampplads i kampen om de danske grundværdier.
Skal vi værne om dem, eller skal vi acceptere, at Danmark bliver mere muslimsk. Det er i realiteten, det kulturudvalget i Horsens i aften skal tage stilling til.
