Der er økonomiske råderum til et stærkere forsvar

Foto: Privat

Holdbarhedsindikatoren – målestokken for de offentlige finansers sundhedstilstand på langt sigt – anslås af Vismændene (og regeringen) til godt 1 pct. af BNP. Det betyder at det langsigtede råderum er på godt 20 mia. kr.

 

Selvom Vismændene og andre ansvarlige økonomer ikke i den nuværende konjunktursituation umiddelbart kan anbefale, at der på kort sigt gennemføres lempelser i finanspolitikken, giver råderummet frihed og valgmuligheder; Et råderum kan opspares med henblik på et etablere en buffer til brug i eventuelle kommende ”dårlige tider”. Det kan også anvendes til skattelettelser. Det kunne selvfølgelig også finansiere nedsættelse af de med Velfærdsreformen og Tilbagetrækningsaftalen aftalte alderstrin for efterløn og pension, eller råderummet kunne anvendes til en stærkt tiltrængt styrkelse af dansk forsvar.

 

Det forlyder, at regeringen har valgt at lette skatter og afgifter for op mod 22 mia. kr. Skatteudspillet skal efter sigende betyde, at 3 millioner danskere får flere penge mellem hænderne og billigere biler.

 

OK, det kommer regeringen selvfølgelig ikke igennem med, og skal hovedparten af råderummet bruges andre steder. Man kunne derfor passende se, hvad svenskerne netop har besluttet: Der er opnået politisk enighed om at tilføre det svenske forsvar 8 milliarder kroner ekstra i lyset af Ruslands øgede aktiviteter i Østersøen. Samtidig har men besluttet at hæve det svenske politis budget med syv milliarder kroner de næste tre år. Formålet er at ansætte flere betjente, så de kan tage sig af banditter og bander.

 

I Danmark burde vi benytte lejligheden til at øge bevillingerne til forsvaret

I EU har Danmark som bekendt et forbehold overfor et EU-forsvarssamarbejde, og derfor kan vi ikke rigtig forholde os til de igangværende tysk-franske drøftelser om øget samarbejde. Til gengæld har vi klare forpligtelser over NATO. USA er reelt vores bedste forsikring for, at vi kan bevare det samfund, som vi dagligt har glæde af. Og uanset hvad man måtte mene om Donald Trump, så er bidragsforpligtelsen faktisk nedfældet i en gensidig aftale mellem alliancens lande, der er tiltrådt af skiftende danske regeringer og folketingsflertal. Senest af statsminister Helle Thorning ved NATO-topmødet i Wales i september 2014.

 

Ét er vores internationale forpligtelser, men mindst lige så væsentligt er det, at dansk forsvar har brug for at få tilført flere midler, så vores soldater kan løse deres opgaver for Danmark på betryggende vis.

 

Vi har uniformeret personel i Afghanistan og Iraq, men det er bekymrende, at vi åbenbart ikke længere har kræfter til at bidrage til FN’s fredsbevarende operationer.

 

Den danske deltagelse i koalition ens operationer er i visse partier kontroversiel, men der syntes at være bred enighed om at Danmark bør støtte op om FN’s fredsbevarende operationer.

 

Der er i øjeblikket 16 FN-operationer med ca. 120.000 uniformerede udsendte. Desværre er det en række udviklingslande, der med gennemgående dårligt udrustede styrker, bærer hovedansvaret.

 

Danmark bidrag er vel i øjeblikket på omkring 50 udsendte i Korea, Mali, Sydsudan og Mellemøsten, og samtidig kan vi passivt iagttage, at civile dræbes og såres i bl.a. Sydsudan med de efterhånden velkendte flygtningestrømme som resultat.

Læs også
EU-budgettet og 20 mia. euro til EU-forsvarssamarbejde

 

Det bør vi kunne gøre bedre, det fortjener de mange udsatte i konfliktområderne i bl.a. Afrika.

 

Men er det overhovedet muligt, at leve op til kravene fra USA og NATO?

Ja, hvorfor ikke?

 

Danmark har tidligere anvendt mere end 2,0 pct. af BNP på forsvaret. I 1953 var tallet 3,4 pct. Herefter faldt bidraget gradvist, og siden begyndelsen af 1990’erne har forsvarsbudgettet ligget på under 2 pct. af BNP.

 

I øjeblikket ligger det danske forsvarsbudget som opgjort af NATO på omkring 26 mia. kr. årligt svarende til 1,17 pct. af BNP. Hvis vi skal opfylde NATO-kravet vil det kræve at forsvarsbudgettet – formentlig gradvist over en periode – øges med 20 mia. kr.

 

Et synligt billede på den udhulede forsvarsevne er situationen på værnepligtsområdet. Den almindelige værnepligt fremgår af Grundloven, der i §81 fastslår, at: “Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver”. De nærmere bestemmelser fremgår af værnepligtsloven.

 

Læs også
Dansk Folkeparti vil smide Tyrkiet ud af NATO

Hvor vi op i 60’erne havde langt over 20.000 værnepligtige, har forsvarsforliget for 2013-2017 fastsat antallet af årligt indkaldte værnepligtige til 4.200, der aftjener i gennemsnit 4 måneder.

 

Hjemmeværnet lider samtidig under begrænsede bevillinger, begrænset nytilgang og de aktives stigende gennemsnitsalder.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…