Borgere er forarget: Flygtninge får gjort rent på kommunens regning, mens der spares på maden til de gamle

En gang om ugen kan flygtninge i Allerød glæde sig over synet af kommunens ansatte, som gør rent for dem.

 

Det forarger Finn Piil og andre borgere i kommunen.

 

Finn er forarget over, at beboerne i Allerøds flygtningeboliger får gjort rent på skatteydernes regning. Samtidig spares der på maden til de ældre. Det siger han til Allerød Nyt/Lokalavisen.

 

Han mener, det ville være godt for integrationen, hvis flygtningene selv skulle gøre rent.

 

Kommunerne skal sørge for flygtningene

Asylansøgere som får opholdstilladelse og flygtningestatus har ret til en permanent bolig. Det er kommunernes ansvar at sørge for det. Men mange kommuner har svært ved at finde ledige boliger. Allerød Kommune er en af dem.

 

Derfor har kommunen bygget 12 pavillioner til midlertidige boliger til flygtninge.

 

Her skal beboerne selv gøre rent i deres egen bolig.

 

Men de fælles arealer bliver gjort rent for dem. Kommunens folk kommer en gang om ugen og gør rent.

 

“De skal ikke have alt forærennde”

Det har oprørt Finn Piil og flere andre borgere:

 

“Vi er en del borgere i Lynge, der er forargede over at erfare, at beboerne i flygtningeboligerne i Møllemoseparken får gjort rent på kommunens regning. Det kan da ikke være rigtigt, når der samtidig spares på maden til de gamle.”

Sådan siger Finn Piil, der bor på Nøglegårdsvænge i Lynge. Han fortsætter:

 

“Det burde være sådan, at beboerne i flygtningeboligerne gjorde rent selv – de skal da ikke have alt forærende og ikke forkæles i den grad. Det er oplagt at gøre det til en del af integrationen, at de selv står for rengøringen.” (AllerødNyt)

 

Borgmesteren forklarer sig

Inden for deres egne fire vægge skal beboerne i de midlertidige flygtningeboliger selv gøre rent. Det siger borgmester Jørgen Johansen i en kommentar til Allerød Nyt:

 

“Derudover sørger kommunen for, at der bliver gjort rent en gang om ugen i fællesarealerne. Det sker dels for at sikre den hygiejnemæssige standard af områderne, som er til fælles brug, og dels for at sikre en fornuftig drift og vedligehold af kommunens bygninger.”

 

“Samme princip gælder for alle kommunens andre bygninger såsom skoler, plejecentre, svømmehaller og så videre. På den måde sørger vi for, at kommunens bygninger holder i længere tid og bevarer deres værdi. Vi skal hele tiden sikre, at vores borgere får den bedste service for den økonomi vi har til rådighed.”‘

 

Det gælder også maden til ældre mennesker, siger borgmesteren.

 

Ældre får gjort rent hver 3. uge

Andre er også blevet vrede. En af dem er Gitte Nielsen:

 

Hun hæfter sig ved, at flygtningene får gjort rent hver eneste uge af hensyn til hygiejnen. Hun minder om, at de ældre flere steder i landet kun får gjort rent hver 3. uge. Hun skriver:

 

Kommunen sørger for, at der bliver gjort rent en gang om ugen i fællesarealerne. Det sker dels for at sikre den hygiejnemæssige standard af områderne, som er til fælles brug.

 

“Mens gamle fru Hansen kan få ½ times rengøring hver 3. uge – hvorfor tænker man ikke på hygiejnen i hendes køkken ? Gamle fru Hansen kan ikke selv gøre rent – mens flygtningene er fuldt funktionsduelige og de fleste af den er yngre mennesker.”

 

“Det kan godt være at regeringen og politikerne ikke mener at det ikke skal handle om “dem og os” – men dette tilfælde viser med alt tydelighed at der er stor forskel på den service vi som borgere får, og den enorme service der ydes til integrationsborgerne,” skriver Gitte Nielsen.

 

https://www.180grader.dk/Islam-og-indvandring/kritik-af-rengring-i-flygtningeboliger-lokalavisen-dk?utm_source=newsletter&utm_medium=email

http://lokalavisen.dk/kritik-af-rengoering-i-flygtningeboliger-/Regionale-nyheder/20170109/artikler/701109793/1051

Del på Facebook