|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Der skældes i øjeblikket ud på Energinet for utilstrækkelig ledningsføring. Ingen tænker tilsyneladende på, at Energinet dels ikke er ansvarlig for elproduktionen, dels naturligvis ikke kan distribuere strøm, som ikke er der.
En flerdobling af vort elforbrug må med vor nuværende energipolitik betyde en flerdobling af produktionen af vind- og solenergi, der i dag yder, som vist i figur 3 herunder. Produktionen er tilfældigt varierende i en grad, så meget få forbrugere vil kunne nøjes med ydelserne fra vind + sol uden solid backup. Vore nabolande vil også forøge deres elforbrug, så det er uansvarligt at regne med, at de vil kunne levere den nødvendige backup.
Vi har med denne artikel bestræbt os på at undersøge, om batterilagring af strøm vil kunne hjælpe os ud af suppedasen. Konklusionen er klar. Dette er hverken økonomisk eller teknisk muligt. Derfor må ansvarlige virksom heder, institutioner, myndigheder og pressen i gang med at tænke nyt.
Energinet
I den pågående snak om Energinets forsømmelighed er der en ting, som mangler, nemlig oplysning om, hvor den store strømmængde, Energinet skulle kunne fordele, skal komme fra.
Vi har under antagelse af, at Danmark som hidtil forsynes med strøm fra biomasse og fra vore naboer, prøvet at se på, hvordan man kunne klare det nuværende og kommende langt større elforbrug ved en udbygning alene af sol og vind og med batterier som backup.
At vind + sol ikke alene kan dække elbehovet fremgår med stor tydelighed af kurverne i figur 2 og 3 herunder. Kurverne viser ydelsen fra vind + sol, dels i MW, dels som % af elforbruget i Danmark i månederne januar til maj 2026.
Ifølge Energistyrelsens elmånedsstatistik så elforbrug og -forsyning angivet i MW i 2025 ud som vist i tabel 1 herunder.
Det bemærkes, at netto-importen var 846 MW svarende til 19% af forbruget, og at de termiske kraftværker kun leverede 890 MW i gennemsnit svarende til 20% af forbruget.
Fra januar til maj i 2026 varierede elforbruget imellem 2070 MW og 5147 MW, de termiske kraftværkers ydelse mellem 140 MW og 2362 MW, vind + sol mellem 13 MW og 8256 MW og importen imellem – 4296 MW og + 3491 MW.
Man kunne mene, at Energinet i stedet for skældud burde fortjene stor ros for at kunne håndtere en så kraftigt varierende produktion.
Sammenholder man disse tal med figur 2 og 3, ses det, at der må kræves en kolossal fleksibilitet fra de termiske kraftværker + eksport/import.
Hidtil er det jo gået meget godt til trods for den store andel af ustyrlig vind + sol i vor elforsyning, som illustreret i figur 2 herunder.
Men det forekommer meget letsindigt at gå ud fra, at en fremtidig langt større elproduktion ved hjælp af vind og sol vil kunne regne med tilstrækkelig backup fra vore nabolande og de termiske kraftværker. Håb er ikke en strategi.
Figur 2 herunder viser vind og sols andel af elforbruget i månederne januar til maj 2026. Figur 3 viser ydelserne i MW. Det ses, at en meget kraftig regulering af elforbruget vil være en forudsætning for at kunne bygge dette på vind og sol.
Det ses klart, at en elforsyning baseret på vind og sol ikke kan stå alene. Der er brug for en eller anden form for backup.
Der tales om i den nærmeste fremtid at to-, tre- og tidoble vort elforbrug. Skal denne forøgelse klares af vind + sol stiger backup-behovet tilsvarende.
Vi er i gang med at nedlægge vore termiske kraftværker. Der er ingen, som hævder, at solen altid skinner, men nogle tror, at vinden altid blæser et eller andet sted i nærheden. Dette er ikke sandt, så det vil være meget letsindigt at forestille sig, at vi altid vil kunne få backup fra nogle af de fem nabolande, vi er forbundet med.
Figur 4 viser, at de sammenlagte ydelser fra vind + sol i de nævnte lande i perioden januar-maj 2025 varierer mellem 10.000 og 90.000 MW. Gennemsnittet for hele 2025 var 44.500 MW.
Men meget hyppigt er ydelsen under det halve af gennemsnittet. I dette tilfælde kan der ikke være meget grøn strøm at dele med naboerne. Og omvendt kan der ikke være stor interesse for at købe strøm fra naboerne, når den samlede ydelse ligger langt over gennemsnittet, for som vist følges ydelserne ad.
DaCES – lagring af energi
Dansk Center for Energy Storage, en organisation under ATV, arbejder med lagring af energi, herunder elektrisk energi. Men jeg har ikke set nogle tal for lagringsbehovet, så det har jeg forsøgt at beregne.
I princippet er det et simpelt regnestykke. Man sammenholder forbruget med ydelserne fra vind + sol og de andre energikilder. Er der overskud lægges strømmen på lager og omvendt ved underskud. Og man indregner også et lagringstab.
Beregningsforudsætninger
Den enkleste beregningsforudsætning er, at
1. Vind + sol vil variere som i den betragtede periode. I vort tilfælde januar maj 2026.
2. Vind + sol + batterier skal levere en konstant strømforsyning, svarende til gennemsnitsydelsen i den betragtede periode.
3. For at behandle forskellige fremtidige elektricitetsbehov har vi multipliceret vind- + solydelsen med en faktor, 1, 1,5, 2, 2,5, 3, 4, og 5.
4. Vi forudsætter, at et fremtidigt stigende elbehov hverken kan dækkes ved forøgelse af elimporten, større import af træ, forøget anvendelse af fossile brændstoffer eller atomkraft. Dermed står kun vind og sol tilbage.
Bruger man denne enkle forudsætning og indregner man et batteritab på i alt 4% i perioden januar til maj 2026 får man resultater som gengivet i nedenstående tabeller. Jeg har gjort, hvad jeg kunne for at gøre det overskueligt, men sagen er så vigtig, at jeg gerne vil præsentere et nogenlunde grundigt talmateriale, som jeg håber, vil gøre det klart, at ideen om at sikre en brugbar elforsyning ved hjælp af vind, sol og batterier ikke kan have nogen gang på jorden.
Række 1, ”Middel”, viser, hvor meget man skulle forøge den gennemsnitlige ydelse fra vind + sol, når man ved hjælp af batterilagring ville sikre en regelmæssig ydelse.
Batterier vil medføre et lagringstab. Under forudsætning af at tabet 4% ikke er for lavt sat, vil tabet være meget beskedent. De beregnede tab fremgår af nederste linje i tabel 2.
Femdobler man ydelsen fra vind + sol, vil den samlede ydelse fra nuværende og fremtidig sol + vind komme op på i gennemsnit 15,6 GW, svarende til en forøgelse på 12,5 GW.
Det gennemsnitlige elforbrug i perioden januar-maj 2026 var 5,1 GW, hvoraf vind + sol ydede 3,1 GW, mens resten, 2 GW, kom fra andre kilder.
Ved en femdobling af ydelsen fra vind + sol og uændret tilgang fra de andre kilder vil man altså komme op på en ydelse på i alt 14,5 GW, knap nok en tredobling af elforsyningen, og stadig langt under de tal for et fremtidigt el-behov, der dukker op i dagspressen.
I linje 3 finder man den maksimale ydelse 41,7 MW fra vind + sol ved en femdobling af kapaciteten. Ifølge figur 3 ovenfor skal dette tal dog tages med et gran salt. Dels kan der være fejl i databasen, dels vil man skære toppen af, så man ikke vil komme op på en ydelse, der vil udgøre 80% af det gennemsnitlige tyske strømforbrug.
I linje 4 angives minimumsydelserne fra vind + sol. Tæt på NUL. Altså en strømforsyning der på ingen måde kan stå alene.
Linje 5 viser, hvor meget den gennemsnitlige ydelse, udtrykt i GW, fra vind + sol vil forøges ved en forøgelse af de i linje 1 angivne faktorer. Til sammenligning var det gennemsnitlige elforbrug 4,5 GW i 2025.
Tabel 3 beregner, under anvendelse af tallene fra tabel 2, de nødvendige lagerkapaciteter og de maksimale udvekslinger mellem elnet og lager.
Linje 2. Vi regner med et tab ved lagring på 3,96% af den strømmængde, der føres til lager. Formodentlig er tabet for lavt sat.
Linje 3 angiver det maksimale lager, der er beregnet under den forudsætning, at lageret ikke må blive negativt. Selv med den nuværende produktion ville man behøve et lager på 930 GWh, hvis vind + sol + lager skulle kunne yde en konstant strømforsyning på 3,1 GW. (Se tabel 2, linje 2)
Dette er en meget betydelig lagerstørrelse. Europas største pumpelager, Vianden i Luxembourg, har til sammenligning en lagerkapacitet på 5 GWh. En femdobling af ydelsen fra vind + sol ville kræve et lager på 4649 GWh svarende til ca. en syvendedel af de svenske vandmagasiners kapacitet! NB! Beregningerne er udført under forudsætning af, at ydelsen fra vind + sol + batterier skal være konstant.
Til sammenligning ville 1 million elbiler måske hver kunne stille 50 kWh til rådighed for elsystemet. Dette svarer til 50 GWh. Altså en brøkdel af behovet.
Linje 4 angiver hvilken effekt batterierne skal kunne modtage. Denne varierer fra 5 til 25 GW. Som nævnt var Danmarks strømforbrug i 2025 i gennemsnit 4,5 GW. Så vi befinder os ikke i småtingsafdelingen.
Linje 5, ”Maksimalt fra lager” angiver hvilken effekt batterierne skal kunne levere igen. Da vi har forudsat at systemet skal kunne yde en konstant effekt vil denne ydelse være tæt på den gennemsnitlige ydelse, idet vind og sol som bekendt kan gå i NUL eller næsten NUL.
NB! Vi har ikke taget stilling til hvilke begrænsninger der måtte findes for op- og afladning af batterier. De maksimale tal ved uændret produktion ifølge første kolonne i linje 4 og 5 svarer ret nøje til maksimal import og eksport af elektricitet. I perioden januar-maj 2026. Dette burde bekræfte troværdigheden.
Linje 6 angiver hvor mange timers gennemsnitlig ydelse fra vind + sol, lageret svarer til. Ifølge kolonne 1 i tabel 2 er den nuværende gennemsnitlige ydelse fra vind + sol 3,1 GW. Lagerstørrelsen er beregnet til minimum 930 GWh. Dette svarer til 930/3,1 = 299 timers eller 12 døgns produktion.
Resultatet forekommer ikke umiddelbart troværdigt, men ser man på månedsgennemsnittene for vind +solydelse i 2025, og forudsætter at disse ved hjælp af et batteri skulle kunne konstante finder man et tal af samme størelsesorden.
Som et aktuelt eksempel ses nedenfor, hvad Green Power Denmark 19. juni 2026 skriver på deres hjemmeside:
”Elnettet får reservetank ved Ringsted
17 containere placeret mellem en landevej og travle togskinner lidt uden for Ringsted skal være med til at stabilisere elnettet og sikre lavere elpriser ved at gemme strømmen, når den er billig og rigelig, og føde den tilbage til nettet, når priserne stiger. Containerne er fyldt med batterier med en kapacitet på 18 MW/72 MWh.”
I januar – maj i 2026 var Østdanmarks gennemsnitlige elforbrug 1935 MWh.
Så batteriet vil i en periode på 72 MWh/18 MW = 4 timer kunne yde 18 MW. Dette svarer til = 0,9% af elforbruget på Sjælland i 4 timer.
Prisen oplyses ikke. Men vær forvisset om, at et elsystem baseret på vind + sol + batterier vil være ruinerende dyrt.
I nedenstående tabel 4 foretages en vurdering af prisen for den nødvendige batterikapacitet ved de forskellige fremtidige scenarier.
Linje 1 i tabel 4 ovenfor angiver den effektive forøgelse af ydelsen fra vind + sol. Linje 2 angiver med hvilken faktor produktionen skal forøges. Tallene er lidt højere end i linje 1, fordi tabet ved lagring medregnes.
Tredje linje angiver hvor mange GW ekstra vindmøllekapacitet der vil skulle installeres. Og fjerde linje den beregnede investering
Det seneste tal vi har set for byggeprisen for havvind er 30 milliarder kroner per nominel GW. Optimistisk vurderet yder havvindmøller 50% af deres nominelle kapacitet, så investeringen bliver 60 milliarder kroner per installeret effektiv GW vindkraft. Vi kender ikke prisen for solceller men disse kan under ingen omstændigheder installeres i større omfang, hvis man ønsker en regelmæssig elproduktion over året. Dette fremgår tydeligt af figur 5 herunder, der viser de danske solcellers gennemsnitlige ydelse per måned i 2025.
I nedenstående tabel 5 er angivet udgifterne til etableringen af de nødvendige udvidelser af vind og sol og batterilagre
”Batterier rasler ned i pris.” siges der. Men priskurven synes at flade ud. Se: https://about.bnef.com/insights/clean-transport/new-record-lows-for-battery prices/
“This year, the lowest observed cell and pack prices were just $36/kWh and $50/kWh, respectively. These were for LFP batteries going into stationary storage applications. Similar lows were observed last year, which indicates these price levels are no longer extreme outliers.”
Det skønnes I tabel 5 at et batteri vil koste 300 DKK/kWh. Ifølge ovennævnte hjemmeside var prisen ved udgangen af 2025 ca. 70 US$/kWh = ca. 450 kr/kWh.
Samtidig viser et diagram, at prisen per kWh ikke mere falder hastigt. Så de 300 kr/kWh, 1/12 af prisen for Hasle batteriet. kan næppe være for højt sat.
Prisen ved udgangen af 2023 angives til ca. 170 $ per kWh eller ca. 1100 kr/kWh.
Man kan så undre sig over, at det ved Hasle på Bornholm i 2024 installerede batteri med en kapacitet på 42 MWh kostede 150 millioner DKK ca. 3600 DKK per kWh. Der er åbenbart andre udgifter end selve batteriet, når man vil lagre strøm.
Vi har i vore beregninger sat omkostningen til 1/12 af Hasle batteriet dvs. 300 DKK/kWh
Mølleinvesteringerne vil trods dette være langt lavere end batteri investeringerne.
Endelig har vi beregnet lagerbehovet ved en femdobling af vind + sol til ca. 4600 GWh. Ifølge den nævnte hjemmeside producerede Kina i 2025 i alt ca. 550 GWh batterikapacitet. Det danske behov ville altså være ca. 9 gange Kinas årlige batteriproduktion i 2025.
Og vi finder under anvendelse af absolut meget beskedne tal for lagertab og batteripris, at en femdobling af den grønne elproduktion svarende til en forøgelse på 12,5 GW vil beløbe sig til 2144 milliarder kroner eller 357.000 DKK/dansker.
Konklusion II
Under forudsætning af at jeg ud fra de valgte forudsætninger har regnet rigtigt, står kun mine tal for lagringstab, prisen og effektiviteten af vindmøller og batteriprisen til debat.
Muligvis vil fremtidige større møller have en højere udnyttelsesgrad. Men selve mølleinvesteringen er meget lavere end lagerinvesteringen.
Jeg vil tro, at lagringstabet, 4% er lavt sat, men dette spiller ikke nogen stor rolle i forhold til lagerinvesteringen. Vi kender ikke levetiden for et batteri. Men et kvalificeret gæt siger noget kortere end de ca. 30 år man regner med for en vindmølle.
Lagerinvesteringen er formentlig sat en del for lavt. Fremskaffelse af den fornødne lagerkapacitet må være langt uden for mulighedernes grænse.
Prisen for en femdobling af vind + sol plus nødvendigt ellager, 357.000 DKK per dansker, er naturligvis behæftet med stor usikkerhed, men er sandsynligvis alt for lavt sat.
Et elsystem byggende på vind, sol og batterier er følgelig en teknisk og økonomisk umulighed. Man må håbe, at der vil rejse sig et uimodståeligt krav til relevante myndigheder og virksomheder, måske endda til dagspressen, om at disse ikke lader sig nøje med Power Point illustrationer, men begynder at undersøge sagen.
Det er næppe muligt, at dække det store behov for el uden kernekraft. Kerne kraft er i dag en billig, stabil, ren og CO2 fri energi. Det er bare med at komme i gang. Det kan kun gå for langsomt.
Læs også:
Vi får aldrig prisstabil, leveringsstabil og sikker el fra vind og sol uden kernekraft
Loven der forbyder atomkraft i Danmark skal fjernes
Søren Kjærsgård, Civilingeniør.
