Danskerne vil have stærkere nationalstater – de internationale konventioner skal ikke bestemme i vores land

Colourbox

Danmark har haft fint besøg. Europarådets generalsekretær, Thorbjørn Jagland, kom fredag den 3. november på et todages besøg forud for Danmarks overtagelse af formandsskabet for Europarådet den 15. november.

 

Jagland synes at være begejstret for, at Danmark vil debattere menneskerettighederne. Så der smigres og lefles. Jagland forstår at belægge sine ord: ”Danmark har høj troværdighed”, ”… der er meget få domme ved Menneskerettighedsdomstolen, der går Danmark imod.”

 

Næh, det tror jeg. Højesteret kommer stort set hver gang Menneskerettighedsdomstolen i forkøbet, så der er ikke noget at klage over.

 

Jagland udtalte i øvrigt også på TV, at ”danskerne støtter konventionerne”. Nej, det gør de ikke. ”Nogle danskere” gør, og det ville han have vidst, hvis han havde en smule føling med befolkningerne i nationalstaterne. Mit indtryk er, at færre og færre støtter konventionerne. Det er ikke kun tilfældet i Danmark, men også i andre EU-lande. Dels fordi konventionerne giver rettigheder til udlændinge, som ingen EU-landes egne borgere har, dels fordi nationalstaterne har set, at der over årene er skåret mere og mere i deres suverænitet, og at det er gået stærkere inden for de sidste år.

 

Det er sandsynligvis den manglende støtte, der omsider har fået EU-fanatikerne, Europarådet og Menneskerettighedsdomstolen til at hævde, at ”der lyttes” til nationalstaterne. Lydhørhed over for nationalstaternes protester over at få frataget deres suverænitet har hidtil ikke været dét, der har kendetegnet disse organisationer mest. Tværtimod, har man som et løbsk tog pløjet hen over EU-landene for at ensliggøre deres egenart og smadre deres kultur, traditioner, sædvaner og økonomi.

 

Konventionerne generelt

Det nytter overhovedet intet, hvis det danske formandskab i generelle vendinger ønsker at blive ”lyttet til”. Det skal såmænd nok blive lovet. Det er så dejligt uforpligtende.

 

Det er nødvendigt med et ordentlig forarbejde. Hver eneste konvention – da vi vel næppe (endnu) kan forvente, at de bliver opsagt – må endevendes. Et stort arbejde, ja, men det er politikerne, der uden at spørge befolkningen har forpligtet landet til bristepunktet. Så må det også være politikerne, der nu får ryddet op i det morads, de har skabt.

 

Samtlige artikler  i konventionerne må studeres nøje: Er denne artikel til gavn eller skade for danskerne, for landets sikkerhed, for friheden, for demokratiet, for landets økonomi, for bevarelse af vores kultur?

 

Der kan ikke være tale om et både/og, men alene om et enten/eller. Enten gavner en artikel danskerne, eller også skader den. I sidstnævnte tilfælde er det politikernes pligt over for befolkningen skriftligt at meddele forbehold over for den pågældende artikel.

 

Der er ikke kun tale om de artiklers indhold, der direkte tilgodeser den fremmedes rettigheder på bekostning af den indfødte befolknings. Der er artikler, hvis indhold umiddelbart synes at være til gavn for befolkningen, men som af Menneskerettighedsdomstolens forvrænges til ukendelighed og er til stor fare for befolkningen.  

Læs også
Nordiske konventioner om frit ophold i Norden og social sikring må straks opsiges

 

Menneskerettighedskonventionen

Konventionens artikel 8 er vel nok den mest kendte af alle. Stk. 1, der i sit indhold sikrer landets borgere respekt for deres privatliv og familieliv, deres hjem og deres korrespondance, bliver nu anvendt til at sikre udenlandske grove forbryderes fortsatte huseren i vores land til fare for befolkningen og den nationale sikkerhed.

 

Artiklens stk. 2 om bl.a. national sikkerhed, offentlig tryghed, forebyggelse af uro og forbrydelser og beskyttelse af andres ret og frihed, synes hverken at have de nationale domstoles eller Menneskerettighedsdomstolens bevågenhed. Artiklen må alene anses som en narresut.  

 

Flygtningekonventionen

Men også de danske politikere kan være med, når det gælder forvrænget praksis. Ved at tilgodese fremmede frem for befolkningen, skelnes der ikke mellem egne statsborgere og udefrakommende. Det kaldes ”diskrimination” og skræmmer politikerne fra sans og samling. Det er imidlertid ikke i overensstemmelse med konventionen.

 

Gennem mange af artiklerne i konventionen fremgår det: ”… der ikke er mindre gunstig end den, der under samme forhold indrømmes udlændinge i almindelighed.” (min kursivering).

 

At politikerne ikke skelner mellem danskere og ”udlændinge i almindelighed” ændrer ikke ved, at skelnen er, hvad konventionen forudsætter.

Læs også
En en strøm af konventioner giver udlændinge rettigheder i Danmark – men ingen konventioner sikrer danskerne

 

Definitionen på en flygtning er ikke en person, der har rejst gennem mange sikre lande. Uden pas og visum er vedkommende illegal indvandrer og skal afvises ved grænsen. Vi har haft et indvandringsstop siden 1973, ikke sandt? Spørgsmålet er, om indvandringsstoppet nogensinde har fungeret.

 

Faren ved at lade revl og krat overskride vores grænser er tillige, at forbrydere kan gemme sig i strømmen af migranter. Det måtte Ungarn sande, da en pakistansk lejemorder blev anholdt. Det er naivt at tro, at denne lejemorder er den eneste forbryder, der har krydset grænserne i Europa. Hvert eneste land har uden tvivl fået deres del af kriminelle, der er flygtet fra konsekvenserne af deres gerninger i hjemlandet og fortsætter dem i modtagerlandet.

 

Statsløsekonventionen

Det synes ubegribeligt, at nogen dansk politiker kunne finde på at forpligte Danmark på en konvention, der i den grad er ude af trit med befolkningens ønsker og i øvrigt har kostet en minister posten.

 

Det kan være nok så beklageligt, at der er personer, hvis fædreland ikke ønsker at give visse af deres borgere statsborgerskab. Men burde sund sans ikke have forhindret, at bl.a. Danmark overtog disse landes forpligtelser? Man kunne i stedet have lagt et så voldsomt (økonomisk) pres på disse lande, at de rettede ind.

 

Der gives et smuthul, så de ratificerende lande kan undgå at give disse udlændinge statsborgerskab, nemlig ved en dom på fem år. Men når henses til, at meget få forbrydelser takseres til fem år eller mere, er der givet statsborgerskab til personer, der i stedet burde være tilbagesendt til deres fædreland.

 

Læs også
Befolkningen siger nej til at modtage jihad-terrorister, jihad-brude og deres børn – men politikerne tænker kun på konventionerne

Det kan undre, at politikerne ikke har haft sund sans nok til at resolvere, at når lovlydige statsløse har den samme ret til at ansøge om dansk statsborgerskab som andre udlændinge ved opfyldelse af de nødvendige kriterier, er en konvention om automatisk statsborgerskab unødvendig.

 

Jeg erindrer i øvrigt om artikel 2 i såvel Flygtningekonventionen som Statsløsekonventionen:

 

”Der påhviler enhver flygtning forpligtelser overfor det land, i hvilket han befinder sig, herunder navnlig at han retter sig efter dets love og bestemmelser såvel som efter foranstaltninger, truffet til opretholdelse af den offentlige orden.”

 

Ingen synes at have præciseret denne artikel over for migranterne.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…