Kriminaliteten blandt asylansøgere er konstant stigende. To asylansøgere, en 27-årig sudaneser og en 26-årig algierer, står i øjeblikket ved retten i Lyngby tiltalt for et ualmindeligt groft og brutalt røveri den 12. februar i år mod en 92-årig kvinde i hendes hjem på Fredskovvej i Holte.
Overfaldet skete, da den 92-årige kom hjem og overraskede indbrudstyvene. De to asylansøgere overfaldt hende og tog kvælertag på hende, så hun til sidst faldt bevidstløs om på gulvet.
Medens hun lå der, tømte de to asylansøgere hendes hjem for sølvtøj, tog hendes taske med pung og stak desuden også af med hendes mobiltelefon, kamera, bærbar computer og TV. De efterlod den 92-årige liggende bevidstløs på gulvet.
Lå i koma i to dage
Under det brutale overfald pådrog den 92-årige kvinde sig en mindre hjerneblødning, et brækket kraveben og hævelser i halsen. På hospitalet måtte hun lægges i kunstig koma i to dage, skriver Ekstra Bladet, som har set anklageskriftet.
Ifølge avisen er asylansøgerne ud over det brutale røveri mod den 92-årige også tiltalt for et forsøg på indbrud i en villa i Holte.
Ligeledes er de to asylansøgere desuden tiltalt for indbrud i en lejlighed på Howitzvej på Frederiksberg, hvor udbyttet blev på godt 28.000 kroner i form af smykker, solbriller og Apple-udstyr.
Mobiltelefonen afslørede dem
De to asylansøgere var dog kun på fri fod i kort tid. Blot en uge efter deres brutale overfald på den 92-årige kvinde, var de begge bag lås og slå.
Det var den 92-åriges mobiltelefon, en iPhone, der fældede dem. Politiet sporede den 18. februar mobiltelefonen til Frederikshavn, hvor der ligger et asylcenter på Knivholtevej, og fandt den hos en 25-årig sudaneser, som blev anholdt.
Han benægtede ethvert kendskab til røveriet og fortalte politiet, hvem han havde købt mobiltelefonen af, hvorefter politiet skred til anholdelse i Center Sandholm af den 27-årige sudaneser og den 26-årige algierer.
Udover fængselsstraf kræver anklagemyndigheden udvisning for bestandig af de to asylansøgere, som begge nægter sig skyldige.
Men de kan ikke udvises, hvis de er berettiget til asyl
Det får imidlertid ingen betydning for de to asylansøgeres sagsbehandling, at de nu er varetægtsfængslet og tiltalt for et ualmindeligt brutalt og råt overfald på en 92-årig kvinde, som de røvede og blot lod ligge bevidstløs tilbage på gulvet, da de stak af med udbyttet.
Deres asylansøgning bliver end ikke sat på pause, indtil der er faldet dom, men fortsætter uanfægtet, oplyser Udlændingestyrelsen.
Hvis resultatet ender med, at Udlændingestyrelsen i henhold til FN’s Flygtningekonvention finder dem asylberettigede, får de lov til at blive i landet. Også selvom retten kender dem skyldige og dømmer dem til udvisning efter endt strafafsoning.
I så fald vil de få det, der kaldes tålt ophold. Det betyder, at de i al den tid, de opholder sig i Danmark, skal bo på Center Sandholm, hvor de får lommepenge og mad og skal melde sig regelmæssigt hos centrets politivagt.
Fremover er det meningen, at udlændinge på tålt ophold skal anbringes på Sjælsmark Kaserne sammen med kriminelle asylansøgere og asylansøgere, der har fået afslag og er anbragt i hjemsendelsesposition.
Antal kriminelle på tålt ophold er eksploderet og udgifterne fordoblet
En opgørelse fra Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen viser, at der sidste år blev ført 1.800 sager mod asylansøgere for overtrædelser af straffeloven. Det svarer stort set til, at hver fjerde asylansøger sidste år var kriminel.
Det smitter også af i den tunge ende af kriminalitetsskalaen, hvor antallet af domsudviste kriminelle asylansøgere på tålt ophold i løbet af få år er eksploderet fra 39 personer i 2011 til slutningen af 2013, hvor antallet var steget til 66.
Det frem går af et svar, som Justitsministeriet i februar i år sendte til Folketinget.
Af svaret fremgår det ligeledes, at Udlændingestyrelsens udgifter til personer på tålt ophold er blevet for doblet fra 7,6 millioner kroner i 2011 til 15,4 millioner kroner ved udgangen af 2013. I samme periode er Flygtningenævnets udgifter steget fra 0,3 millioner kroner til 0,5 millioner kroner.
Ligeledes i samme periode er Nordsjællands Politis og Rigspolitiets udgifter til kriminelle udlændinge på tålt ophold steget fra 1,2 millioner kroner i 2011 til 1,9 millioner kroner ved udgangen af 2013, fremgår det af Justitsministeriets redegørelse.
Fortsætter med kriminalitet
En udvisningsdom med efterfølgende tålt ophold i forhindrer dog ikke alle i at fortsætte med at begå kriminalitet i Danmark. Det er der adskillige eksempler på.
Således har politiet senest optrævlet en asylbande, der havde Center Sandholm som hovedkvarter. Banden havde begået villaindbrud med et samlet udbytte på 2,7 millioner kroner, og lederen af banden var en albaner på tålt ophold.
Banden, der bestod af seks personer, blev ved retten i Lyngby den 28. februar i år idømt tilsammen 20 års fængsel plus udvisning for bestandig.
Bortset fra albaneren på tålt ophold havde de alle fået deres asylsag færdigbehandlet og fået afslag, men dels havde de anket deres afslag og dels søgt om humanitært ophold og på den måde fået deres ophold på Center Sandholm forlænget, således at de uhindret kunne fortsætte deres lukrative kriminelle løbebane i Danmark.
Både deres ankesag over afslaget på asyl og ansøgningerne om humanitært ophold, der især gives til folk af helbredsmæssige grunde, vil uanset dommene fortsat blive behandlet i systemet.
Folketinget afviser fodlænker til personer på tålt ophold
Under VKO blev der i 2010 indført en ordning med fodlænker til udlændinge på tålt ophold, således at forstå, at fodlænkerne kun skulle tages i brug, hvis den pågældende op til flere gange ikke havde overholdt sin meldepligt.
Ordningen, der i øvrigt aldrig har fungeret i praksis, ønsker Dansk Folkeparti nu udvidet, således at udlændinge på tålt ophold og asylansøgere, der har begået kriminalitet, bliver forsynet med en fodlænke med en GPS.
Partiet fremsatte derfor i starten af i år et beslutningsforslag om, at Folketinget skal pålægge regeringen at gennemføre den udvidede fodlænkeordning, men under forslaget førstebehandling den 14. marts viste det sig hurtigt, at det forslag ikke havde ben at gå på.
Krænkelse af de kriminelles menneskerettigheder
Beslutningsforslaget blev afvist af samtlige partier med den gennemgående begrundelse, at det ville være en krænkelse af de kriminelles privatliv og en overtrædelse af deres menneskerettigheder.
Således sagde blandt andre den socialdemokratisk ordfører, Mette Reissmann:
”For det første kan jeg forstå på forslagsstillerne (Dansk Folkeparti ved udlændingeordfører Martin Henriksen, red.), at man ikke mener, at forslaget strider imod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,” sagde Mette Reissmann blandt andet og fortsatte:
”Den betragtning er jeg ikke enig i. Jeg mener det sådan, at der altså er tale om et ret ubalanceret indgreb i privatlivets fred, der ikke er foreneligt med netop menneskerettighedskonventionen.”
De Konservatives Tom Behnke kunne dog godt se perspektiverne i Martin Henriksens argument om, at fodlænker på kriminelle asylansøgere og udlændinge på tålt ophold blandt andet ville lette politiets opklaringsarbejde i betragtelig grad, men afviste alligevel forslaget.
Forslaget blev ved andenbehandlingen den 6. maj forkastet med samtlige partier imod Dansk Folkeparti.
