Romaer og tiggere kan give nye problemer – men et flertal i Folketinget afviser at gøre det lettere at udvise dem

Arkivfoto fra Sverige / You Tube

Sommeren nærmer sig og dermed kan et ubehageligt problem vokse.

 

Mange af de romaer og tiggere, for slet ikke at tale om taske- og tricktyve, som især om sommeren hæger både danskerne og udenlandske turister, kommer fra EU-lande, og det gør det kompliceret for politiet at udvise dem.

 

Det skyldes, at EU-reglerne om fri bevægelighed giver EU-borgere et retskrav på at opholde sig i et andet EU-land i tre måneder.

 

Det betyder, at hvis politiet vil udvise sigøjnere og tiggere fra et andet EU-land, skal politiet i hvert enkelt tilfælde kunne dokumentere, at vedkommende har opholdt sig i Danmark i mere end tre måneder.

 

Dansk Folkeparti ville ændre bevisbyrden

Det ville Dansk Folkeparti have ændret således, at det fremover ikke skal være politiet, der i hvert enkelt tilfælde skal bevise at eksempelvis den kroatiske sigøjner eller den rumænske tigger opholder sig ulovligt i landet.

 

Tværtimod skal det efter Dansk Folkepartis opfattelse eksempelvis være den kroatiske sigøjner eller den rumænske tigger, der selv skal kunne dokumentere, at de opholder sig lovligt i landet i henhold til EU-reglerne om frit tre måneders ophold.

 

”Hvis politiet f.eks. har fået til opgave at fjerne en gruppe østeuropæere, der camperer i en københavnsk park, vil det være politiets ansvar at bevise, at hver enkelt i gruppen har opholdt sig i landet i mere end de tilladte måneder,” fremførte Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen blandt andet som begrundelse for forslaget om at ændre reglerne og understregede:

 

”Erfaringer viser dog, at det stort set er umuligt for myndighederne at løfte bevisbyrden i sådanne sager, idet de pågældende ofte ikke er i besiddelse af materiale, der kan dokumentere varigheden af deres ophold i Danmark, og den nuværende praksis gør det således muligt for eksempelvis udenlandske hjemløse at opholde sig i Danmark langt ud over de tilladte måneder.”

 

Men Folketingets flertal vil ikke ændre praksis

Det anfægtede dog ikke Folketingets flertal, at et i forvejen hårdt presset politi skal spilde tid på at bevise, at sigøjnere og andre udlændinge, der har slået sig ned i eksempelvis parker, har været her i mere end tre måneder.

 

Ligeledes anfægtede det heller ikke Folketingets flertal, at det betyder, at sigøjnere, rumænske tiggere med flere af samme grund får mulighed for at plage befolkningen langt ud over de tre måneder, EU giver dem lov til.

 

Så i torsdags den 2. marts stemte samtlige partier i Folketinget under andenbehandlingen nej til Dansk Folkepartis beslutningsforslag om at ændre reglerne og dermed afgørende lette politiets arbejde og sikre, at langt flere uønskede personer blive udvist.

 

På regeringens vegne afviste integrationsminister Inger Støjberg (V) under førstebehandlingen den 13. januar forslaget fra Dansk Folkeparti med den begrundelse, at det ville være i strid med reglerne i EU’s såkaldte opholdsdirektiv at gennemføre det, da opholdsdirektivet stiller klare regler for, hvilken dokumentation myndighederne kan forlange.

 

”Det vil derfor være i strid med opholdsdirektivet at indføre en regel om, at EU-borgere skal medvirke aktivt til at dokumentere deres lovlige ophold ved for eksempel at stille krav om dokumentation for indrejsetidspunktet,” lød det fra integrationsministeren, som dog forsikrede, at regeringen ser med alvor på situationen.

 

Det svar godtog Martin Henriksen imidlertid ikke:

 

”Man kan altid diskutere, om noget er i strid med EU-reglerne eller ej. Det er jo et fortolkningsspørgsmål. Vi har faktisk gjort lidt umage fra Dansk Folkepartis side med at sørge for, at det er inden for rammerne af EU-reglerne, sådan at andre partier ville have nemmere ved at stemme ja til det.”

 

Men sådan gik det ikke. Selvom de fleste var enige med Dansk Folkeparti, havde de øvrige partiers ordførere alligevel travlt med at dække sig ind ved at trække EU-kortet.

 

Den socialdemokratiske ordfører, Dan Jørgensen, havde stor sympati for forslaget og bakkede op om intentionerne med at udvise udlændinge fra EU med ulovligt ophold, men:

 

”Jeg går ud fra, at vi er enige om, at vi trods alt ikke skal bryde loven. Selv hvis den lov er vedtaget i Bruxelles, må man da gå ud fra, at vi her i Folketinget lever op til EU-retten,” mente Dan Jørgensen.

 

Venstres ordfører, Marcus Knuth, delte også Dansk Folkepartis bekymring over de mange ulovlige udlændinge og understregede, at Venstre støtter op om at imødegå tiggeri og udlændinges ulovlige ophold i Danmark, men:

 

”Lad os gøre det inden for de retningslinjer, der allerede eksisterer.”

 

Enhedslistens Pernille Skipper greb problemstillingen omvendt an og mente ikke, at politiet skulle bruge tid på at kontrollere udenlandske EU-borgere, men at det tværtimod var samfundets opgave at sikre, at de ikke sov på gaderne og i parkerne.

 

”Det kunne vi starte med at lave om på, og så kunne vi lade være med at bruge tid, kræfter og penge på at hetze dem. Så kunne vi bruge de kræfter lidt mere fornuftigt,” pointerede Pernille Skipper.

 

Pernille Skipper skulle i øvrigt hilse fra Socialistisk Folkeparti og sige, at de heller ikke støtter forslaget.

 

Hos Liberal Alliance anerkendte ordfører Laura Lindahl fuldt ud den problematik, som Dansk Folkeparti i sit beslutningsforslag peger på, og hun var enig med Dansk Folkeparti i, at der skal gøres noget ved problemet, men henviste til, at der allerede var sat initiativer i gang.

 

”Vi støtter derfor på nuværende tidspunkt ikke det konkrete beslutningsforslag, men fuldstændig som Dansk Folkeparti er opmærksomme på de her udfordringer og vil følge udviklingen tæt,” lød fra Laura Lindahl.

 

Alternativets ordfører, Josephine Fock, erklærede kort og godt, at da det ser ud til, at forlaget er i strid med EU-retten, så er Alternativet alene af den grund imod.

 

”Alternativet går ind for den frie bevægelighed, vi går ind for EU, vi går ind for, at man har mulighed for at bevæge sig frit. Dermed vil det her beslutningsforslag være på kant med hele den tankegang, så det kan vi ikke bakke op om,” erklærede Josephine Fock.

 

Den radikale Sofie Carsten Nielsen erkendte de problemer, som Dansk Folkeparti med sit beslutningsforslag påpeger, men var bestemt ikke enig i måden at løse dem på, da hjemløshed tværtimod skulle løses i alle EU-lande:

 

”Fra vores side vil vi langt hellere opfordre ministeren til at tage en bredere diskussion om hjemløshed, om hvordan vi i EU i fællesskab har nogle rammer for det og i højere grad forsøge at forhindre og bekæmpe hjemløshed i alle medlemslande,” lød det blandt andet fra Sofie Carsten Nielsen.

 

De Konservatives ordfører, Naser Khader, erkendte, at der er et problem, der skal løses, men at det ikke kun gjaldt i Danmark, men i hele Vesteuropa og understregede:

 

”Med andre ord deler vi bekymringerne og mener, at intentionerne i forslaget er gode, men det er klart, at der skal findes en løsning i EU-regi,” sluttede Naser Khader.

 

Det er ikke nok at sætte et skilt op i en park

I sin afsluttende tale mente ordføreren for forslagsstillerne, Martin Henriksen, ikke, at det var nok at kriminalisere lejrene blot at sætte et skilt op i landets parker med en tekst, hvor der står, at man ikke må campere.

 

”Vi ser gerne, at man går videre og ser på, om man ikke til en start kunne fortolke opholdsdirektivet lidt anderledes, så der bliver bedre muligheder for at udvise EU-borgere, som ikke åbenlyst kan forsørge sig selv. Det skal være ordene,” sagde Martin Henriksen som afslutning på debatten.

 

Du kan læse hele Dansk Folkepartis beslutningsforslag med de omfattende begrundelser her:

 

http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20161/beslutningsforslag/B16/20161_B16_som_fremsat.pdf

Del på Facebook