Det har hidtil svævet i det uvisse, hvad dobbelt statsborgerskab egentlig indebærer i demokratisk henseende, når det drejer sig om udlændinge i Danmark, som har fået tildelt dansk statsborgerskab og fortsat er statsborgere deres hjemland.
Under Folketingets førstebehandling den 13. november 2014 om loven om dobbelt statsborgerskab, som trådte i kraft den 1. september 2015, blev konsekvenserne i forbindelse med valg overhovedet ikke debatteret.
Venstres ordfører, Jan E. Jørgensen, nævnte dog kort, at: ”Stemmeretten følger bopælslandet. Hvis man bor i Danmark har man altså stemmeret i Danmark,” lød det fra Jan E. Jørgensen.
Den bemærkning reagerede ingen på. Heller ikke daværende justitsminister Mette Frederiksen (S), som havde fremlagt lovforslaget.
Men det er helt forkert
Den Korte Avis kan nu afsløre, at sådan hænger det slet ikke sammen.
Tværtimod viser det sig, at forholdene omkring dobbelt statsborgerskab og stemmeret er så grelle, at Dansk Folkeparti nu raser og vil rejse spørgsmålet om dobbelt statsborgerskab over for regeringen.
I Økonomi- og Indenrigsministeriet oplyser valgkonsulent Christine Boeskov således, at dobbelt statsborgerskab i princippet medfører, at en person med eksempelvis et dansk og et tyrkisk statsborgerskab kan deltage i valghandlinger i begge lande.
“Men det forudsætter naturligvis, at det andet land tillader det, men fra dansk side er der ingen hindringer” siger Christine Boeskov til Den Korte Avis og fortsætter:
“Har man valgret, er man også valgbar. I Danmark kan man kun blive folkevalgt, hvis man har fast bopæl her i landet, men hvis andre lande har andre regler, kan det tænkes, at man kan være folkevalgt i både Danmark og i et andet land.”
Kan blive medlem af både Folketinget og det tyrkiske parlament
Christine Boeskov bekræfter, at det således er muligt for en person med eksempelvis både tyrkisk og dansk statsborgerskab og med fast bopæl i Danmark at blive valgt til både Folketinget og det tyrkiske parlament.
“Men det betinger naturligvis, at den tyrkiske lovgivning gør det muligt,” understreger Christine Boeskov og tilføjer:
”For god ordens skyld kan jeg oplyse, at vi ikke har kendskab til ét eneste konkret eksempel på medlemskab af Folketinget og et andet nationalt parlament.”
Og den tyrkiske lovgivning gør det muligt
Som ministeriets valgkonsulent, Christine Boeskov, påpeger, så er det op til hvert enkelt land selv at afgøre, om man tillader, at egne statsborgere med dobbelt statsborgerskab og bosiddende i udlandet, kan stemme i hjemlandet og blive medlem af landets parlament.
Hvad angår Tyrkiet er det ikke noget problem, oplyser Sadi Tekelioglu, som er chefredaktør på den dansk-tyrkiske avis, Kuzey Gazetesi.
”Selvom man bor i Danmark og har både dansk og tyrkisk statsborgerskab, er der ikke noget i vejen for, at man kan stille op til et parlamentsvalg i Tyrkiet. Det sker i både Tyskland og England,” siger Sadi Tekelioglu til Den Korte Avis
Sadi Tekelioglu oplyser, at der er omkring 32.000 fastboende tyrkere i Danmark, som er stemmeberettigede ved den kommende folkeafstemning i Tyrkiet den 16. april om en ny tyrkisk forfatning, men hvor mange af dem, der har dobbelt statsborgerskab, står hen i det uvisse.
”Jeg forsøgte selv i formiddags (i går mandag, red) at få det oplyst hos Danmarks Statistik, men de havde ingen tal på det,” forklarer Sadi Tekelioglu.
Martin Henriksen: Det skriger jo til himlen
Hos Dansk Folkeparti tager udlændingeordfører Martin Henriksen sig til hovedet, efter at have fået forelagt oplysningerne fra Økonomi- og Indenrigsministeriet om konsekvenserne ved dobbelt statsborgerskab.
”Hvis man har ønsket at være dansk statsborger, kan man jo ikke samtidig være tyrkisk statsborger. Det er almindelig sund fornuft. Og så skriger det jo til himlen, hvis det kan lade sig gøre at stille op til forskellige landes parlamenter,” siger Martin Henriksen til Den Korte Avis og understreger:
”Det er jo gennemført håbløst.”
Vil rejse sagen over for regeringen
Martin Henriksen oplyser, at Dansk Folkeparti efter oplysningerne i Den Korte Avis nu vil rejse spørgsmålet om dobbelt statsborgerskab over for regeringen.
”Folketinget har åbenlyst begået en fejl ved at lukke op for dobbelt statsborgerskab. Jeg kan slet ikke forstå logikken bag. Man hører til ét land, ikke til to lande. Sådan bør det være, siger Martin Henriksen og fortsætter:
”Det opstillede eksempel udstiller jo, hvor tosset det er. Jeg er glad for, at Dansk Folkeparti stemte nej til dobbelt statsborgerskab. Det var det rigtige at gøre, og vi håber, at de andre partier på et tidspunkt indser, at de har begået en fejl,” fastslår Martin Henriksen og understreger:
”Vi vil over for regeringen rejse spørgsmålet om dobbelt statsborgerskab, for det er vigtigt at understrege, at i sidste ende, der kan ens loyalitet kun ligge ét sted, hos ét land.
Gæt hvem, det var
Under den endelige afstemning torsdag den 18. december 2014 om loven om dobbelt statsborgerskab stemte ud over Dansk Folkeparti også Det Konservative Folkeparti imod.
Folketingets øvrige partier stemte alle for, men i Venstre var der dog et enkelt af partiets daværende folketingsmedlemmer, der brød partidisciplinen og stemte imod.
