Fra i dag må kvinder i Østrig ikke længere gå med burka, niqab eller andre beklædninger, der skjuler ansigtet.
Hvis politiet ser en tilsløret kvinde på gaden, vil hun få at vide, at hun skal tage sløret af på stedet.
Den første dag med burkaforbuddet forløb dog ganske udramatisk.
Der var et enkelt tilfælde i turistbyen Zell am See, hvor en arabisk kvinde fik at vide, at hun skulle smide sløret. Det gjorde hun så uden ballade.
Kvinder, der søndag ankom med fly til Østrig fra den muslimske verden, var gennemgående orienterede om burkaforbuddet – og de rettede på forhånd ind.
Der var en enkelt forkølet demonstration med cirka 100 deltagere foran parlamentet i Wien. Men ellers ikke nogen protester af betydning.
Dette understreger, at der ikke er nogen grund til at holde sig tilbage med klare regler, der forbyder islamisk tildækning.
Man så det samme med tørklædeforbuddet i franske skoler. Muslimer rettede ind, fordi myndighederne var faste i kødet.
Forhåbentlig noterer den danske regering sig erfaringerne fra Østrig.