Efter bare tre år i Danmark kan ikke-vestlige indvandrere blive valgt ind og få indflydelse i kommunalbestyrelserne

Tredieverdens borgeres valgret og valgbarhed

 

At tredieverdens borgere, der har boet i Danmark i 3 år, kan stemme til kommunal- og regionsvalg og være med til at beslutte, hvordan en kommunes eller en regions politik skal forme sig de næste 4 år, ved nok en del danskere.

 

Men at tredieverdens borgere samtidig med valgretten bliver valgbare og dermed kan stille op og være med ved forhandlingsbordene rundt omkring i kommuner og regioner, er måske knapt så kendt.

 

De fleste er formentlig af den opfattelse, både når de står på valgstederne, og når de ser valgplakaterne, at udenlandsk udseende personer må være blevet tildelt dansk statsborgerskab. Det kan man imidlertid ikke tage for givet.

 

Valgret og valgbarhed

Det er ikke så underligt, hvis det ikke er en almen kendt regel, at en tredieverdens migrant både kan stemme og stille op til valg i Danmark, for den er godt skjult i loven. Af teksten fremgår, at man, udover at være fyldt 18 år, skal være dansk statsborger, statsborger i et andet EU-land, statsborger i Island eller Norge eller uden afbrydelse have haft fast bopæl i riget de sidste 3 år forud for valgdagen. (min kursivering).

 

Hvis man ikke ved det, må man gætte sig frem til, hvem sidstnævnte kan være. Måske en person fra den vestlige kultur og med et forudgående og indgående kendskab til demokrati? For det kan da vel ikke være en person, der efter asylshopping gennem Europa har fået flygtningestatus, vel? En person fra et land, hvor demokrati er foragtet og betragtes som det rene hedenskab? Eller fra et land, hvor man kalder det demokrati, hvis der er to kandidater at vælge imellem, og hvor taberen og dennes tilhængere arrangerer køllehold og i bedste fald nøjes med at terrorisere vinderen og dennes tilhængere? Er man vokset op under sådant et system, kan det være svært at forstå, hvordan et demokrati fungerer, selv om man måske synes, at det lyder som en god idé.

 

Loven så dagens lys i 1981, hvorefter personer, der havde haft ophold i riget i de sidste 3 år forud for valget, havde fået tillagt valgret og valgbarhed ved de kommunale valg, jf. lov nr. 143 af 30. marts 1981 (se Folketingstidende 1980-81, forhandlingerne sp. 4040, 4941, 7489, 8423, tillæg A sp. 2501, tillæg B sp. 457, 515 og tillæg C sp. 417).

 

Det var hensynet til fremmedarbejdernes integration (sic.), at Socialdemokratiet var kommet med forslaget om, at bare en person havde været i Danmark i 3 år, burde de kunne stemme, og i øvrigt var der kun tale om 35.000, så det ville ikke gøre den store forskel.

 

Loven blev vedtaget med stemmerne S, RV, SF og VS. Ingen forestillede sig åbenbart, at de 35.000 på et par tiår talte formentligt lavt sat 200.000. Men da de så det komme, gjorde de intet for at ændre det.

 

Imod stemte V, C og Z, da de ønskede at beskytte de demokratiske valg mod manglende interessefællesskab og manglende solidaritetsfølelse fra vælgernes side.

 

Det så ikke ud til, at der var gået op for de udlændinge, for hvem loven var ændret, at de ikke alene kunne stemme, men også stille op som kandidater ved kommunalvalgene. For vi skulle frem til de kommunale valg den 16. november 1993, før et betydeligt antal udenlandske statsborgere for første gang stemte til danske kommunalbestyrelser og amtsråd. Og gennem de eksisterende politiske partier kunne ikke-danske statsborgere søge opstilling og opnå valg til de kommunale råd.

 

I 2002 fremkom Dansk Folkeparti med et forslag til ændring af loven, så udenlandske tredieverdens statsborgere, ikke ville kunne stemme eller stille op til valg. Lovforslaget blev forkastet. Det ville i øvrigt også have været i modstrid med Rådets direktiv nr. 94/80/EF. Det er de færreste partier, der tør udfordre EU.

 

Og derfor vil vi stadig opleve nyankomne udlændinge, der uden demokratiske forudsætninger stiller op til vores kommunal- og regionsvalg.

 

Vi må så (foreløbig) slå os til tåls med, at valgretten er fjernet for udlændinge på tålt ophold, udvisningsdømte, administrativt udviste udlændinge m.v. Forslaget blev vedtaget. For stemte S, DF, V, LA og KF. Imod stemte som forventet EL, ALT og SF. Sjovt nok stemte RV ikke.

 

En syrisk migrant stiller op

Når den syriske migrant, Ghassan Rahmi, der har været i Danmark i 3 år, og som stiller op til det forestående kommunalvalg i Holstebro Kommune, trækkes frem her, skyldes det, at han i særlig grad synes at have fået mediernes bevågenhed.

 

Det tager lang tid at få demokratiet ind under huden. Det måtte en politikerspire erkende, da hun selv efter at være opvokset her i landet og med dansk statsborgerskab mente, at hun – som nyindvalgt folketingspolitiker – selv bestemte, hvorvidt hun ville underskrive Grundloven eller ej.

 

Migranten med den tildelte flygtningestatus har slet ikke tid nok. Alle ”flygtninge” skal nemlig tilbage til hjemlandet, så snart der er fred i hele eller dele af personens hjemland. Det helt bestemte løfte har vi fra hestens egen mule, nemlig selveste statsministeren.

 

Helt spildt er det dog nok ikke. Den smule, som migranten måtte have fået kendskab til her om demokrati, vil han kunne bruge i sit hjemland, når han hjemme igen bistår de mænd, der ikke flygtede i sikkerhed, med at bygge landet op igen.

 

Magtesløshed

Kun meget få politikere har lært noget af de sidste 40 års indvandring, og uanset en gennemgribende og formentlig irreversabel ændring af vores samfund ved igen og igen at have underskrevet, ratificeret, bekræftet og forlænget utallige dokumenter, traktater, bekendtgørelser, direktiver m.v. i EU, frasiger de sig ethvert ansvar og danner kø ved håndvasken.

 

Det er et udtryk for magtesløshed over for egen politik.

 

De eklatante fejl, som politikerne har begået gennem årene har bevirket nogle lapperier hist og pist, når den besværlige befolkning råbte for højt. Det vidner om en ligegyldighed over for befolkningen, der er omvendt proportional med den dybe, altfavnende kærlighed til menneskehedens lidelser. Og jo længere væk på kloden disse lidelser finder sted, jo mere dyb og intens bliver kærligheden

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…