Lektor slår alarm: Over halvdelen af eleverne fra folkeskolen kan ikke regne, og de fleste lærere kommer for sent til timerne

Steen Laugesen-Hansen

Den danske folkeskole er en katastrofe.

 

Eleverne kan ikke regne

Efter 9 års skolegang og i alt 1350 timers regning og matematik kan mere end halvdelen af eleverne ikke løse opgaven 1812 divideret med 6.

 

Halvdelen af dem kan heller ikke løse opgaven ¾ gange 2.

 

Sværere opgaver går det helt galt med.

 

Det viser nogle af resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve de seneste år.

 

Alligevel bliver tre fjerdedele af en ung­domsårgang sendt videre til en boglig uddannelse på gymnasiet, hvor det faglige niveau naturligvis også styrtdykker. Derefter er det universiteternes tur.

 

Eleverne kan ikke læse

Ud over problemerne med de elementære regnefærdigheder, så kan mange elever heller ikke læse godt nok, når de forlader den danske folkeskole.

 

Da folkeskolen er første led i den uddannelsesmæssige fødekæde, er det i virkeligheden hele det danske uddannelsessystem, som er i krise. Der er flere årsager til, at det er gået så galt.

 

Mangel på disciplin og arbejdsmoral

Først og fremmest har en forkert opdragelse med overforkælelse og for få krav medført, at mange børn mangler respekt for andre og vedholdenhed, allerede når de tropper op i skolen. Det giver problemer med disciplin og arbejdsmoral.

Læs også
Nye tal viser, at jubelhistorierne om indvandrere i uddannelse og arbejde er falske – danske skatteydere betaler for fiaskoen

 

Derfor er det nødvendigt at skabe ro i klassen, så et mindretal ikke kan ødelægge undervisningen.

 

Hvordan? ”Straf virker”, forklarer professor Niels Egelund fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Der skal simpelthen gribes hårdere ind overfor dårlig opførsel.

 

Dernæst er der for lidt fokus på faglighed i folkeskolen. Når folkeskolerne selv skal fortælle om deres værdigrundlag, kan man se, at faglighed bliver vægtet meget lavt.

 

Anderledes er det for skolerne i f.eks. Finland, som altid klarer sig fint i de internationale undersøgelser.

 

Her har disciplin og faglighed en fremtrædende plads i skolelovgivningen. Det skal dog bemærkes, at mht. elevernes trivsel ligger Finland væsentligt under Danmark, men de finske elever kan til gengæld både gange og dividere efter 9 års skolegang.

 

For meget IT i skolerne

Læs også
Syrerne er de dårligst uddannede af alle flygtninge – ‘eksperter’ fortalte os ellers noget ganske andet

Ny teknologi bliver brugt for meget og for tidligt i undervisningen.

 

Eleverne får desværre intet ud af at anvende nye avancerede hjælpemidler uden at ane, hvordan de fungerer, så det er hovedsagelig spild af tid. Desuden indeholder undervisningen for meget projektpædagogik og tværfaglighed, som kommer på banen, før eleverne har den grundlæggende faglighed og paratviden på plads.

 

Prioriteringen af timetallet i folkeskolen er også forkert. Således bruges f.eks. flere timer på ”billedkunst” (faget, der i gamle dage hed ”tegning”) end på ”fysik/kemi”. I en situation, hvor erhvervslivet efterspørger flere med naturfaglige kompetencer, giver det jo ikke mening, at eleverne bruger mere tid på fingermaling end på fysik og kemi.

 

Mange lærer tager ikke arbejdet alvorligt

Og så er der lærerne. En undersøgelse, som blev offentliggjort af Undervisningsministeriet sidste år, viste, at kun ca. 15 procent af folkeskolelærerne ”meget tit” mødte frem til tiden til deres undervisning.

 

Den slags kan næppe undgå at påvirke elevernes indstilling til undervisningen. Måske er lærernes motivation påvirket negativt af den overdrevne målstyring af deres undervisning, som den seneste folkeskolereform medførte.

 

Det er også et problem, at det er vanskeligt at rekruttere fagligt kompetente skolelærere. Læreruddannelsen har lav prioritet hos de dygtigste elever i gymnasiet, som ikke vil ”spilde” deres snit ved at blive skolelærer.

Læs også
Regeringen vil sprede tosprogede elever ud på alle gymnasier – det hjælper dog ikke på de grundlæggende problemer

 

Det giver en selvforstærkende effekt, hvor læreruddannelsen bliver tilpasset kvaliteten af de studerende, der bliver optaget. Mange lærere beretter da også om alt for lav faglighed i deres uddannelse, og senest er dansklæreruddannelsen blevet kritiseret af Dansklærerforeningen. De problemer kunne løses ved at lade læreruddannelsen foregå på universiteterne som i Finland.

 

Det er et faresignal at mange børn går i privatskole

Heldigvis er der stadig mange fremragende og engagerede undervisere i folkeskolen, som kæmper for en høj faglig standard, men lige nu ser det ud som om, de taber kampen. ”Danskere dumper folkeskolen”, skrev BT efter en Gallup-undersøgelse, og næsten hver femte elev går i privat- eller friskole.

 

Den udvikling er helt forståelig, men ikke desto mindre uholdbar. I en velfærdsstat er uddannelse en kerneopgave for det offentlige, og derfor haster det med at få ryddet op i det ideologiske fallitbo i den danske folkeskole.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…