Debatten om medicinpriser raser i USA

I USA raser debatten om de stigende sundheds- og medicinudgifter. De seneste fem år er de officielle listepriser steget med cirka 12 procent om året. Medicinalfirmaerne forsvarer sig med, at priserne ikke viser de mængderabatter, som firmaer tilbyder store indkøbere, men USA brugte alligevel i 2015 godt 2.000 milliarder kroner på medicin – en regning, som forbrugerne, forsikringsselskaberne og de offentlige kasser er fælles om at betale.

 

Spørgsmålet er imidlertid om denne udvikling kan fortsætte. I USA er udgifter til medicin og sundhed i det hele taget eksploderet. De samlede sundhedsudgifter beløb sig til 21,3 billioner kr. i 2015, svarende til næsten 70.000 kr. pr. person – eller 17,8 pct. af det amerikanske BNP.

 

Stigende medicinudgifter

I den hjemlige kontekst vokser de samlede sundhedsudgifter også mere end stigningen i BNP og udgør nu omkring 12,8 pct. af BNP. Alene til medicin bruger vi nu i Danmark hvert år langt over 20 mia. kr. eller omkring 1,2 pct. af vores samlede BNP alene på medicin. Regionerne alene har årlige medicinudgifter på omkring 14 mia. kr. svarende til omkring 12 pct. af regionernes samlede sundhedsudgifter.

 

EpiPen

Sidste år udløste et kæmpe prishop på allergimedicin et ramaskrig i USA. Det kom frem at medicinalgiganten Mylan havde 6-doblet prisen på EpiPen siden de overtog produktet i 2007. Produktet markedsføres aggressivt overfor private, skole, restauranter m.v. Hvis nogen pludselig skulle få et alvorligt allergisk anfald, kan den lille EpiPen redde liv. En EpiPen er en auto-injektor (sprøjte) med adrenalin, som bruges til selvinjektion ved akutte alvorlige overfølsomheds-reaktioner (akut svær anafylaksi).

 

Da Mylan overtog EpiPen, kostede den cirka 100 dollars for en pakke, der rækker til 12-18 måneder. Nu koster den over 600 dollars, cirka 4.000 kroner. Hvad forbrugeren selv skal betale, afhænger af vedkommendes sundhedsforsikring. Ifølge Mylan skyldes prisstigningen højere priser hos blandt andre grossister og detailhandel, men Mylan har desuden ført en kostbar lobbykampagne overfor delstaterne for at få dem til at have EpiPen på alle skoler, så hvis et barn får et alvorligt anfald, kan det hurtigt få hjælp. Mylan har desuden bearbejdet restaurantkæder m.v. med henblik på at alle skal have EpiPen liggende.

Læs også
Nyt angreb i USA i nat: Mand skød ind i mængden i et indkøbscenter og dræbte tre mennesker

 

Daraprim

Skandalen om forretningsmanden Martin Shkreli, der 54-doblede prisen på antiinfektionsmidlet Daraprim, er stadig i frisk erindring, mens debatten nu raser om priserne på kræftmedicin og insulin.

 

Insulin

Ikke mindst senator Bernie Sanders har været hidsig i angrebene på medicinalindustrien, og specielt priserne på insulin har været i fokus. Sanders har krævet, at myndighederne konkret undersøgte, om virksomheder som Eli Lilly, Sanofi og Novo Nordisk har indgået ulovlige prisaftaler. Kritikken af medicinalindustrien modtages positivt af mange amerikanere, der både som patienter og skatteborgere har oplevet de stigende medicinomkostninger. Delstaten Nevada har netop vedtaget lovgivning, der vil tvinge virksomheder som NOVO Nordisk til at offentliggøre priser og rabatter, og andre stater ventes at følge efter.

 

Life science

Herhjemme agiteres der for, at den såkaldte Life science-sektor, hvortil medicinalvirksomhederne hører, skal have en national strategi. Life science-virksomhederne skaber mange jobs og store eksportindtægter, og er helt klart betydningsfulde for dansk økonomi. NOVO Nordisk og andre aktører i medicinalindustrien agiterer derfor for, at der er brug for en sammenhængende strategi, hvis væksten på området skal fastholdes.

 

Medicinudgifterne

Læs også
TV-hold afslører, hvordan butikker bliver plyndret under stormen i USA

Ansvarlige politikere i regionerne er bekymrede over de eksplosivt stigende udgifter til medicin, men lægemiddelindustrien kritiserer, at det ”smalle og negative fokus” på medicinudgifter blokerer for en ”samlet vision og plan” for udviklingen af en stærk, dansk life science-industri.

 

Medicin og medico-udstyr fylder meget i den danske eksport, bidrager til Danmarks BNP og er måske den sektor med størst potentiale for fremtidig vækst.

 

Bør der reageres mod stigende sundhedsudgifter?

 

Spørgsmålet er, om vi fortsat passivt skal betale medicinalfirmaernes store og stigende regninger, eller er der – ligesom i USA – en politisk platform for, at noget bør gøres?

 

Er det kommende valg til regionsrådene en passende anledning?

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…