De kan være livsfarlige: Ulåste skraldebiler med motoren tændt er oplagte terrorvåben, advarer Københavns Politi

Colourbox
Udskriv

En tung skraldebil, der kommer drønende ned gennem de tæt befærdede gågader i København, er et effektivt og dødbringende terrorvåben.

 

Situationen er ikke teoretisk, og politiet blinker nu med de store advarselslamper.

 

Politiet har slået alarm, efter at det har vist sig, at renovationsarbejdere i det indre København efterlader deres tunge køretøjer ulåste og med motoren tændt, medens de henter affaldscontainere rundt omkring i baggårdene.

 

Københavns politi indskærper

Hos Københavns Politi er man alt andet end begejstrede, efter at DR’s P1 har afsløret de førerløse skraldevogne med tændte motorer de i tætte morgenbefærde gågader i det indre København.

 

I København er det kun Strøget og Købmagergade, der er terrorsikrede, medens de øvrige tæt befærdede gågader i den indre by ligger ubeskyttede hen.

 

”Det er farligt, hvis nogen tager dem og bruger den til noget kriminelt. Efter det, der er sket rundt omkring i Europa, har vi rettet henvendelse til renovationsselskaberne og opfordret dem til at sikre, at bilerne ikke kan stjæles,” siger vicepolitiinspektør Henrik Møller Jacobsen, Københavns Politi, til DR’s P1.

Læs også
21-årig og 18-årig anholdt i terrorsag i London – britisk avis kalder den ene for ‘flygtningebarn’ og hjem med plejebørn undersøges

 

Vicepolitiinspektøren understreger i den forbindelse, at bilister ifølge Færdselsloven har pligt til at fjerne nøglerne fra deres biler, når de forlader dem, og der vanker bøder, hvis der sløses med det.

 

Således fortæller Henrik Møller Jacobsen ifølge DR’s P1, at Københavns Politi de sidste fjorten dage har udskrevet bøder til flere, der har efterladt deres bil med nøglerne i.

 

Skraldefirmaet: Vi tager det her alvorligt

Hos firmaet City Container Cph, som kører fast i Københavns centrum og henter affald for Københavns Kommune, bekræfter direktør René Larsen, at politiet har henvendt sig.

 

”Ja, vi har hørt fra politiet. Og vi har selv haft det tankerne inden, for vi skal selvfølgelig gøre, hvad vi kan, for at sikre, at de ikke kaprer vore biler,” siger René Larsen til DR’s P1.

 

Læs også
Islamisk Stat tager ansvaret for terror: Trusselsniveauet det højest mulige – angreb kan være nært forestående

Han oplyser, at firmaet er i forbindelse med deres forhandlere om at skaffe nøgler med fjernbetjening til samtlige skraldebiler. Det er kun en del af bilerne, der har en sådan låsefunktion i dag.

 

”Men det skal laves om nu,” understreger René Larsen.

 

I alt 103 dræbte og 497 sårede efter lastbilterror

Det er ikke uden grund, at Københavns Politi reagerer omgående på grund af de ulåste og ubevogtede skraldevogne med motoren tændt.

 

Inden for de sidste elleve måneder har lastbilterror trukket sit blodige spor gennem Europa og efterladt 103 døde 497 sårede i sit kølvand.

 

Stockholm

Læs også
UNESCO vedtager resolutioner, som svigter Israels kamp for demokrati i Mellemøsten

Seneste terrorhandling fandt sted i Stockholm den 7. april, hvor en lastbil drønede gennem menneskemængden på Drottinggaten og ind i et stormagasins udstillingsvindue og dræbte fem og sårede femten alvorligt, hvoraf én nu er død af sine kvæstelser. Senere den 7. april anholdt politiet en 39-årig uzbeker, som har tilstået at stå bag terrorhandlingen.

 

Berlin

Den 19. december gik det løs i Berlin, hvor en lastbil pløjede sig gennem menneskemængden ved et julemarked i forstaden Charlottenburg og dræbe 12 og sårede 49. Lastbilens polske chauffør blev dræbt, da han forsøgte at forhindre den formodede gerningsmand, en 24-årig tuneser, i at kapre lastbilen. Tuneseren blev fire dage senere dræbt i Milano under en skudveksling med italiensk politi.

 

Nice

Under Basilledagen i Nice den 14. juli sidste år blev 86 dræbt og 434 såret, da en terrorist gik til angreb med en nitten tons tung lastbil mod en tæt pakket menneskemængde på Promenade de Anglais. Gerningsmanden, en 31-årig mand af tunesisk oprindelse, blev under aktionen dræbt af fransk politi. Få dage før aktionen havde han i øvrigt overført 800.000 danske kroner til slægtninge i Tunesien.

 

Du kan læse mere om sagen med skraldevognene her:

http://www.dr.dk/nyheder/indland/skraldebiler-efterlades-ulaaste-med-taendt-motor-paa-stroeget

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ