Dansk miljøminister besøger Israel for at styrke samarbejdet mellem de to lande

Colourbox

Dansk samarbejde med Israel

Danske medier har travl med at stemple Israels premierminister Benjamin Netanyahu som en gal hund, der som kritiker af den tidligere amerikanske præsident Barack Obama og hans aftale med Iran, kun lurer på at kaste hele Mellemøsten ud i ragnarok.

 

Samtidig er venstrefløjen optaget af, om danske pensionskasser, investeringsforeninger og kommuner på kant med FN’s retningslinjer måtte have investeringer i virksomheder med aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder. Investeringer, der påstås at bidrage til at undergrave to-statsløsningen.

 

På den baggrund er det forfriskende og modigt, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen den 8. og 9. februar er på besøg Israel for at styrke samarbejdet mellem danske og israelske forskningsinstitutioner og virksomheder på vandområdet.

 

Et klima med ørken og tørke har tvunget Israel til at investere massivt i vandteknologi for at sikre vandforsyningen til både befolkning, landbrug og industri. Når danske virksomheder har udviklet løsninger, der eksempelvis kan pumpe vand ud til forbrugere med et minimum af spild og rense spildevand med et overskud af elektricitet, så er det løsninger, der kan bruges i Israel.

 

Dansk Innovationscenter i Tel Aviv

Samtidig er Israel et af de lande i verden, der investerer flest penge i forskning og udvikling, og israelske virksomheder er på mange områder verdensførende. Der er derfor et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem danske og israelske forskningsinstitutioner og virksomheder, og netop vandteknologi vil være et af fokusområderne for det nyåbnede Dansk Innovationscenter i Tel Aviv, som miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen er taget til Israel for at besøge.

 

Under besøget møder miljø- og fødevareministeren blandt andre den israelske miljøminister. Israel er udfordret af miljøproblemer på grund af stigende befolkningstilvækst og mangel på vand og grundvandsforurening.

 

Esben Lunde Larsen skal tale med sin kollega om cirkulær økonomi, genanvendelse og udnyttelse af ressourcerne i spildevand og rensning af miljøfarlige stoffer som mikroplast i spildevand. Det er områder, hvor danske virksomheder og forsyningsselskaber er i international topklasse.

 

http://mfvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/minister-baner-vejen-for-taettere-samarbejde-mellem-israelske-og-danske-vandvirksomheder/

Del på Facebook