Butiksejer om Motalavej: “I området går man ikke alene” – indvandrer-bøller gør, som det passer dem, og ødelægger for hundredetusindvis af kroner

Foto: Privat
Udskriv

Motalavej har i flere år haft ry som en af de indvandrerghettoer i Danmark, der var præget af vold og radikaliserede muslimer.

 

Et parallelsamfund, hvor politiet kan have svært ved at trænge ind.

 

I dag står står Benny Svendsen, der er butiksindehaver af Dansk Outlet i Korsør, frem i BT 16.3..

 

En gruppe store drenge fra Motalavej smadret ruder for mere end 100.000 kroner og ugentligt udsat butikkens ansatte for psykisk terror og trusler.

 

“Jeg har en medarbejder, som kommer fra Fyn, og hende kører vi til banegården hver dag. I området går man ikke alene. Slet ikke, når det er mørkt,” fortæller Benny Svendsen, som har i alt 20 butikker rundt i landet.

 

Han mistænker også de unge for at stjæle fra hylderne. Således kan Benny Svendsen berette om, at svindet fra hans hylder i Korsør er 3-4 procent højere end de 19 andre butikker.

 

Læs også
Dørmand tager bladet fra munden: Stor flok unge indvandrere terroriserer bymidten i Haslev, så blodet flyder

“Vi har gentagne gange været ude for, at de unge ter sig sindssygt inde, når man beder dem om at gå. Og når de først finder ud af, at de er bange for dem, så gør de, hvad der passer dem. Tager en kasket på og går ud med den, hvis det lige er det, de skal bruge,” siger Benny Svendsen, som ærgrer sig over, at den lille gruppe ødelægger de for områdets over 3.000 beboere:

 

“Vi er derhenne, hvor de verbalt sviner de ansatte til og faktisk også fysisk har skubbet dem et par gange og sagt: Du skal sgu ikke bestemme, om jeg skal gå.”

 

Men der er flere andre eksempler på groft asocial og kriminel adfærd.

 

Comwell Hotel kapret

Det seneste er, at en gruppe på 10-12 drenge -nogle er kun omkring 11 år-  går ind på byens luksus hotel Comwell Hotel. De er sket flere gange.

 

Det er især hotellets lækre spabad, som de nærmest besætter.

Læs også
Unge med ‘udenlandsk baggrund’ trængte ind på skole i Haderslev og spurgte efter lederen – så slog de to lærere ned

 

De tager hotellets morgenkåber på. De truer og skubber personalet. De ridser bilerne på parkeringspladsen.

 

De tager betaling på 50 kroner for at lukke deres venner ind i badet.

 

De skulle nu være lykkedes at stoppe gruppen, fordi alt er blevet meldt til politiet. skriver BT 15.3.

 

Slået og sparket, fordi han ikke ville give en cigaret

Søndag lidt over klokken 7 om aftenen var der store problemer på Motalavej.

 

Læs også
Anmeldelser om vold fordoblet på blot tre år – folk bliver overfaldet men politiet har ikke tid

En 65-årig mand i sin bil foran Lidl på Motalavej. Han havde rullet vinduet ned, mens han røg en cigaret.

 

En stor gruppe unge, anført af en type af ”mellemøstligt udseende”, kom forbi og krævede at få en cigaret af manden.

 

Det sagde den 65-årige nej til, og så begyndte de unge at råbe skældsord ad ham og slå og sparke på bilen.

 

Vicepolitiinspektør Allan Holm forklarer over for Ekstra Bladet: ”Han siger sådan set bare til dem, at de må finde deres egne cigaretter, og det får dem af uvisse årsager til at gå på ham.”

 

Manden i bilen forsøgte at holde gruppen på afstand med en krykke, men til sidst følte han sig nødsaget til at stige ud af bilen. Straks blev han slået i ansigtet, og da han lå på jorden, blev han flere gange sparket på kroppen.

 

De blev ved, indtil en handlende greb ind. Offeret måtte en tur på skadestuen, men politiinspektøren var ikke orienteret om hans skader.

 

Man skal være ualmindelig afstumpet for at sparke løs på en mand i flok, bare fordi han ikke vil aflevere en cigaret.

 

Truede vagt

To timer senere var den gal igen på Motalavej. Også denne gang brillerede unge af ”mellemøstligt udseende”.

 

De var to, der truede en vagt ved beboerhuset Kvarterhuset. Det står uklart, hvilken form for genstand de truede med.

 

De var åbenbart meget ivrige efter at få adgang til Kvarterhuset uvist af hvilken årsag.

 

Først prøvede de at bilde vagten ind, at de skulle hente nogle af deres ejendele. Men da han ikke hoppede på den, begyndte de at true ham, og dermed tiltvang de sig adgang.

 

Kort efter forsvandt de igen, men der vides intet om, hvad de fik ud af besøget i huset.

 

Bagefter blev Kvarterhuset lukket, og politiet gennemførte tekniske undersøgelser. Alt sådan noget koster danske skatteydere penge.

 

Chikane mod psykisk syge

Politiet efterlyser vidner til begge episoder. Man udelukker ikke, at der kan være et sammenfald mellem dem eller mellem de involverede gerningsmænd.

 

Den Korte Avis har flere gange berettet om særdeles ubehagelige episoder på Motalavej, herunder grov chikane mod et værested for psykisk syge.

 

Mellemøstligt udseende

Politiet beskriver gerningsmændene til de to aktuelle voldshandlinger således:

 

Én person skilte sig ud i forbindelse med overfaldet på den 65-årige mand: Han er mellemøstlig af udseende, cirka 16 år, 160-165 cm høj, spinkel og karseklippet.

 

De to, som truede sig vej ind i Kvarterhuset, var også mellemøstlige af udseende, begge i alderen 15-18 år.

 

Hvis man har oplysninger til de to sager, kan man kontakte politiet på 114.

 

http://www.bt.dk/nyheder/frustreret-butiksejer-ghettodrenge-har-smadret-for-100.000-kroner

 

http://www.tveast.dk/artikel/politi-beder-om-hjaelp-haendelser-af-grov-karakter-i-korsoer

 

http://ekstrabladet.dk/112/unge-amok-paa-65-aarig-politiet-efterlyser-vidner/6571597

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ