Lørdag var det meste af Politikens forside fyldt af en historie om en pakistansk læge, der forlod Danmark og rejste til Pakistan.
Han havde gjort alt for at blive opfattet som dansk, sagde han.
Men ”hans familie blev mødt med skepsis, afvisninger og respektløshed. Det fik ham til at forlade sit Danmark. Nu bor han i Islamabad.”
Sådan hed det i forsideteksten.
Historien om en mand, der bare ville være dansk, men ikke fik lov til det, blev fortalt i et interview inde i bladet. Interviewet var lavet af radiovært Rushy Rashid Højbjerg, der selv har pakistansk baggrund.
I manchetten til interviewet kommer der mere af det samme:
”Mazhar Hussain gjorde alt, hvad han kunne for at integrere sig, men blev altid kategoriseret som indvandrer, fortæller han.”
En rigtig Politiken-historie
Det er en rigtig Politiken-historie. Med indvandrere som uskyldige ofre for vores snæversyn. Med ihærdige forsøg på at fremmane dansk skyldfølelse og selvhad. Med hellig politisk korrekthed.
Så onde og afstumpede kan danskere være, må vi forstå. Så smukt og ædelt forsøger indvandreren at bryde gennem danskernes kulde og modvilje.
Så tragisk er det, at han til sidst ikke ser anden udvej end at rejse til Pakistan.
Men nu er der så kommet et par pinlige afsløringer af lægen, der angiveligt gjorde alt for at blive dansker.
”Jeg ønsker ikke at være dansk”
Kim Møller, redaktør af Uriasposten, kan citere fra et interview med ham i Jyllands-Posten fra 1999 – bare tre år, før han forlod Danmark:
”Juridisk set er jeg dansker, men jeg er egentlig ikke dansk, og jeg ønsker heller ikke at være det. Jeg er heller ikke pakistaner. Den eneste sikre identitet, jeg har, er, at jeg er muslim.” (Vi fremhæver)
Hussain ser ikke sig selv som dansker, han ser sig selv som muslim. Her siver luften allerede ud af Politikens tårevædede historie.
Tilhænger af shariaen
Men det bliver værre endnu. En anden afsløring tyder på, at han ikke bare er muslim. Han er muslim af den meget fundamentalistiske slags.
Skribenten Mikkel Andersson fortæller i Berlingske, hvordan denne avis omtalte Mazhar Hussain, da han i 2000 opstillede til Folketinget for De Radikale.
Han blev betegnet som en ”erklæret islamisk fundamentalist”, der forklarede, at han principielt støttede dødsstraf, håndsafhugning samt det øvrige, ”som er omtalt i den islamiske lovgivning Shariaen”.
I Politikens verden er denne Mazhar Hussain så pæredansk som nogen. Det siger ikke meget om Mazhar Hussain, men det siger til gengæld ikke så lidt om Politikens verden.
Portrættet af lægen, der bare ville være dansker, er falske nyheder, så det klodser. Her synes alt at være tilladt, hvis bare det fremmer mere indvandring og masser af politisk korrekthed.
