Før jul gav udenrigsminister Anders Samuelsen nogle interviews, hvor han hævdede, at han var mere kompetent til at være udenrigsminister end nogen anden, der havde sat sig i stolen.
Det skulle vist lyde selvbevidst, men det havde den stik modsatte effekt: De fleste havde svært ved at tage den ny udenrigsminister alvorligt.
Anders Samuelsen er mildt sagt ikke den første politiker, der bliver installeret på en ministerpost, som han kun har beskedne forudsætninger for at bestride.
Men i en sådan situation er det fornuftigt at arbejde sig stille og roligt ind i jobbet. Trodsige pralerier, som man kan høre mellem drenge i en skolegård, er ikke vejen.
Asylpresset er ikke så vigtigt for Samuelsen
Desværre ser Samuelsen ud til at fortsætte stilen: bombastiske meldinger, der afslører ringe kvalifikationer og svigtende situationsfornemmelse.
Udenrigsministeren har i Jyllands-Posten udtalt sig om, hvad han anser for Danmarks største udenrigspolitiske udfordringer.
Her nedprioriterer han migration og flygtningepres, der tidligere har haft førstepladsen. Det er i sig selv opsigtsvækkende. Endnu mere opsigtsvækkende bliver det, når man hører hans begrundelse:
”I 2015 kom der 16.-17.000 (det var nu flere, red.). Nu er vi nede på et rekordlavt antal,” siger han til avisen.
Han føjer til, at situationen kan ændre sig, hvis der kommer et akut problem, som skal løses. Men i dag er vores største udfordring ”at blive en vinder i globaliseringen”, erklærer han.
Uha, uha. Hvis udenrigsministeren ikke passer gevaldigt på, ender han som komiske Anders.
Folkevandringen
Det ubetinget største udenrigspolitiske problem, som Danmark står over for, er fortsat folkevandringen fra lande i Mellemøsten, Afrika og det sydlige Asien – for en stor del muslimske.
Denne folkevandring kan på relativt kort tid ændre hele grundlaget for vores samfund – kulturelt, socialt og økonomisk. Sådan som det skete for oldtidens Rom.
Vi fik et forvarsel i 2015. I 2016 lykkedes det så takket være lukningen af Balkan-ruten, aftalen med Tyrkiet og nationale stramninger at bringe asyltallet i det nordlige Europa kraftigt ned.
Men selv om vi i Danmark har fået en pause, så er presset stadig enormt. For dette pres skyldes ikke kun krige og konflikter. Det skyldes først og fremmest en enorm befolkningsvækst i specielt Afrika og en stærk drift til at udnytte de moderne muligheder for at rejse til de rige lande. [RP1]
Migrantstrømmen ændrer hele tiden ruter. Tilstrømningen til Italien i de første måneder af 2017 er således vokset med 74 procent sammenlignet med samme periode sidste år.
Så udfordringen er ikke bare, at der kan komme et ”akut problem”, som Samuelsen udtrykker det. Udfordringen er, at der vil være et permanent voldsomt migrationspres.
Vi vil stå i en kamp, der bølger frem og tilbage, for at holde presset i ave. Risikoen for, at ”digerne” giver efter, er meget stor. Og så vil Europa og Danmark ikke længere ligne den verden, vi kender.
Samuelsens målsætning: Vi skal klare os godt …
Men det har altså ikke høj prioritet hos Danmarks udenrigsminister Anders Samuelsen.
Ifølge ham er vores største udfordring, at Danmark ”bliver en vinder i globaliseringen”.
Øeh, undskyld? Skal sådan en flovser gøre det ud for en udenrigspolitisk målsætning? At Danmark skal klare sig godt i verdensøkonomien – for det er jo bare denne banalitet, Samuelsen serverer.
Jovist, det er afgørende, at dansk økonomi er helt fremme i den globale økonomiske konkurrence. Men de interessante spørgsmål drejer sig jo om, hvad der skal til – herunder i øvrigt, hvordan vi undgår at blive hårdt ramt af folkevandringerne.
Det er lidt svært at holde masken, når udenrigsministeren strør om sig med den slags dårligt pyntede ’dybsindigheder’, hvor det er umuligt at finde ud af, hvad de indebærer.
”Mit første skridt er få det ind i kalenderen”
Samuelsen leverer endnu et eksempel i interviewet med Jyllands-Posten:
Han skal ud at rejse for at skabe nye alliancer for Danmark i EU, efter briternes afgang. Turen skal gå til lande som Portugal, Tjekkiet, Irland, Spanien og Bulgarien.
Hvad vil han tilbyde disse lande på sin åbenbart vigtige, ja, nærmest historiske mission?
Svaret lyder: ”Det har jeg sat systemet til. Første skridt er at få det sat ind i kalenderen (!) og så få det afsøgt.”
Hvis udenrigsminister Anders Samuelsen ikke passer gevaldigt på, ender han som komiske Anders.
