Det viser nye beregninger, Agenda har foretaget på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Beregningerne tager udgangspunkt i andelen af personer på kontanthjælp, der var på ydelsen fra september 2012 til september 2016.
Kommunerne kan sammenlignes indenfor de såkaldte klynger, der tager højde for forskelle i kommunernes rammevilkår, herunder befolkningssammensætning, indvandring og uddannelse. De to jyske nabokommuner Holstebro og Skive er eksempelvis i samme klynge, men på trods af lignende rammevilkår, har 22 pct. af Holstebros kontanthjælpsmodtagere været på kontanthjælp i over fire år, mens kun 8 pct. af Skives kontanthjælpsmodtagere har været så længe på ydelsen.
Skive er samtidig den kommune med den laveste andel af langvarige kontanthjælpsmodtagere i Danmark. I toppen af skalaen ligger derimod København (37 pct.), Brøndby (33 pct.) og Odense (32 pct.). I gennemsnit har hver fjerde af alle landets kontanthjælpsmodtagere været på kontanthjælp i over fire år.
Når kommuner med nogenlunde samme udfordringer klarer sig vidt forskelligt, når det kommer til at sætte kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse, indikerer det, at kommunernes tilgang til opgaven er af væsentlig betydning for succes.
Andelen af langvarige kontanthjælpsmodtagere i kommunerne skal dog ses i sammenhæng med antallet af personer, som kommunerne visiterer til andre overførsler, herunder ressourceforløb eller førtidspension. Kommuner med få langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, kan f.eks. have en tilsvarende højere andel af førtidspensionister.
Ifølge Carsten Koch-udvalgets rapport fra 2015, har indholdet i og tilrettelæggelsen af den kommunale beskæftigelsesindsats betydning for, om det lykkes at flytte mennesker fra passiv forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. Bl.a. er der evidens for, at virksomhedsrettede tilbud, hvor borgeren får en tilknytning til en arbejdsplads, har en positiv beskæftigelseseffekt.
Nye forskningsresultater fra Aarhus Universitet og Væksthusets Forskningscenter peger desuden på, at det er afgørende, at sagsbehandlerne i kommunerne systematisk afdækker ressourcer og barrierer hos den enkelte kontanthjælpsmodtager, og løbende arbejder med de specifikke udfordringer, der måtte være hos borgeren. Forskningen har identificeret 11 områder, der er særligt vigtige at fokusere på, for at kontanthjælpsmodtagere længere fra arbejdsmarkedet finder beskæftigelse. F.eks. at både kontanthjælpsmodtageren og sagsbehandleren har tro på, at det kan lykkes at få job.
http://www.agenda.dk/2017/01/kaempe-kommunale-forskelle-paa-antallet-af-langtidsledige/
Analysen er lavet på baggrund af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM.
