Mand med afrikansk udseende truede butiksansatte – hvem er det mystiske vidne?

En afrikansk udseende mand kom ind i LokalBrugsen på Vorregårds Allé 96 i Aarhus N i går aftes.

 

Pludselig trak han en kniv og hoppede over disken til en kvindelig og mandlig medarbejder og truede dem til at give ham penge. Han talte dansk uden accent.

 

Han fik fat på en kasse med penge, som han tømte ned i en pose, han havde med.

 

Herefter truede han den mandlige medarbejder til at udlevere sin telefon og tvang ham og hans kollega ind i baglokalet, hvor de skulle blive.

 

På dette tidspunkt kom en kunde ind i butikken.

 

Gerningsmanden talte kort med kunden, der forlod butikken. Herefter stak gerningsmanden af med pengene.

 

Østjyllands Politi efterlyser nu dette vidne, en yngre mand med fuldskæg.

 

Først omkring 20 minutter senere turde de to medarbejdere gå ud og ringe til politiet.

 

Gerningsmanden beskrives som:

  • Afrikansk af udseende, sort i huden
  • 18-23 år
  • 162-165 cm høj
  • Spinkel til almindelig af bygning
  • Kort mørkt hår og fipskæg på hagen
  • Talte dansk uden accent
  • Havde en hobbykniv med blåt plastic i hånden
  • Iført sort kasket med et rundt, skinnende klistermærke på skyggen, mørk jakke med hætte og hvid lynlås og hvid skrift på siden af højre overarm. Under jakken bar han en hvid trøje med høj krave. Han havde mørke bukser på med en smal, lys stribe på siden af benene. Mørke sko med lys sål.
Del på Facebook