Islamister bruger muslimske medhjælpere som er i besiddelse af nyttig viden om nemme terrormål

Jihadisters planlægning af terrorangreb i Frankrig.

 

Alexandre Mendel beskriver i sin bog La France Djihadiste hvordan jihadister i Frankrig planlægger terrorangreb og kan gøre brug af muslimske medhjælpere, der er i besiddelse af nyttig viden.

 

Angreb på det oprindelige, traditionelle Frankrig

Siden terrorangrebet i Paris den 13. november 2015 har Frankrig været i undtagelsestilstand.

 

Man har ekstra bevogtning ved symbolske monumenter, turistattraktioner og andre steder, hvor der kommer mange mennesker. Terrorberedskabet Vigipirate koncentrerer sig om de store byer på bekostning af de små byers sikkerhed. Man venter på jihadisterne ved Eiffeltårnet, men hvad nu hvis de angreb en landsby?

 

Det oprindelige, traditionelle Frankrig. Et terrorangreb et sådant sted ville ryste Frankrig i dets grundvold. Jihadisterne ville dermed sende et klart budskab: I er ikke i sikkerhed nogen steder. IS krigerne har erfaring fra deres angreb på yazidi landsbyerne i Irak.

 

Angrebets sværhedsgrad

Jihadisterne skelner mellem lette og svære angrebsmål. Lette mål kunne være en halshugning i metroen, som i London den 7. december 2015. Det ville også skabe stor effekt for små midler at dele et foto fra et diskotek, hvor en hånd holder en granat, og teksten siger: “Jihad er ikke kun noget der foregår i Syrien”. Det ville være noget, den ensomme ulv, den famøse “uligevægtige”, kunne påtage sig. De enkle angreb er farlige, da de er sværere at opdage i tide.

 

Konvertitten Abou Salma al-Faransi, der stammer fra en lille landsby i det sydlige Frankrig, taler for at bruge de forhåndenværende muligheder: “Hvis du ikke kan anskaffe dig bomber eller ammunition, så isolér den vantro. Knus hans hoved med en sten, dræb ham med en kniv, kør ham over med din bil, kast ham ud fra et højt sted, kvæl ham eller forgift ham”.

 

Svære mål kunne f.eks. være et attentat i Louvre. Den største succes i denne kategori var angrebet på World Trade Center i 2001. Denne type angreb kræver flere personers planlægning og koordinering.

 

Infiltrering med informanter

Jihadister kan i deres planlægning af terrorangreb få informationer fra muslimer, der arbejder i vitale nøglepositioner. Man ved, at jihadisterne har deres egen efterretningstjeneste. Allahs små hjælpere har allerede videregivet plantegninger over indkøbscentre. Terroristerne ved Bataclan var i besiddelse af et detaljeret tegning over stedet, inden de angreb.

 

Salafister har haft vitale stillinger i lufthavnene: Siden undtagelsestilstandens indførelse har omkring 60 salafister mistet deres akkreditering til Orly og Roissy lufthavnene. Også det parisiske transportselskab RATP har haft jihadister ansat: Siden 2012 har 100 ansatte hos RATP forladt Frankrig og er taget til Syrien. Vil de give deres jihadkolleger, der blev i Frankrig, information om remiser, busruter, myldretid, overvågning mm.?

 

En anden frygt er risikoen for infiltration i hæren og politiet.

 

Konvertitter kan arbejde for jihad uden at påkalde sig mistanke

Hvert år konverterer 4000-5000 til islam i Frankrig. Tidligere skete omvendelsen som regel, fordi en mand giftede sig med en muslimsk kvinde. I dag hverver islam nye tilhængere som aldrig før. Næsten 20% af de jihadister, der tager til Syrien, er konvertitter.

 

Omkring 10% af alle konversioner i Frankrig sker i fængsler. Man skal bare sige et Shahadah (trosbekendelsen), og så lader de én være i fred. Men det har store konsekvenser, når disse konvertitter forlader fængslet, for 17% af dem (ifølge en efterretningsrapport fra 2005) slutter sig til en radikal gruppering.

 

Selv om nogle konvertitter er døde under selvmordsangreb i Syrien og Irak, har ingen franskmand eller andre europæere endnu angrebet sit eget land i Allahs navn. Det er Islamisk Stats drøm, at det vil ske. Men flere har på Youtube kaldt til jihad. Det følgende er et uddrag fra bogen How to survive in the West – A Mujahid Guide: “Den hvide konvertit til islam skal indse, at hans skæbne som europæer er fantastisk.

 

Han kan udføre jihad under dække. Han kan udspionere de ikke-muslimske ledere, der udgør en trussel for muslimerne, under foregivende af at være enig, mens hans loyalitet ligger hos islam og muslimerne. Han kan eksempelvis være deres livvagt og dræbe dem, videregive deres adresse eller deres tidsplaner.”

 

Del på Facebook