I slutningen af november 2014 åbnede jeg for ottende gang Danmarks Statistiks årlige publikation siden 2007, Indvandrere i Danmark. Alle de syv foregående gange havde der i rapporten været et afsnit om 3. generation af ikke-vestlige, altså børn af efterkommere. Denne 3. generation har pr. definition mindst en forælder, der selv er født og opvokset i Danmark.
I 2014 var der dog et afsnit med, der fortalte, hvor godt denne 3. generation klarede sig ved folkeskolens afgangsprøver. Det gjorde generationen som helhed mildt sagt ikke. Den præsterede nemlig lige så ringe som 2. generation, som i alle årene med stor ikke-vestlig indvandring har klaret sig langt dårligere end danske børn. Det gjorde 3. generation så også i 2014.
Pludselig var 3. generation ikke længere med i årsrapporten
I de næste to årlige publikationer fandt Danmarks Statistiks det så ikke længere interessant at følge gruppen af 3. generation. Jeg undrede mig, men fik ikke gjort noget ved det i lang tid, skønt det var påfaldende, at tallene pludselig ikke længere var med på trods af, at denne gruppe hele tiden vokser og i dag samlet udgør knap 18.000 personer.
I april i år mailede jeg derfor til Danmarks Statistiks og spurgte, om de ville bringe tallene igen. Det ville de ikke, svarede de mig, og jeg kunne ikke umiddelbart få tilsendt oplysningerne. Jo, det kunne jeg, hvis jeg betalte knap 5.000 kr.
Partiet Dansk Samling, som jeg er formand for, besluttede at betale dette beløb, og tallene fra årene 2013, 2014, 2015 og 2016 viste, at der ikke er nogen succeshistorie at berette om her. I alle fire år er billedet det samme: 3. generation klarer sig lige så ringe som 2. generation.
Dansk Samling og jeg var med andre ord de første, der fremskaffede disse tal, og heldigvis fattede Jyllands-Posten interesse for historien, da jeg sendte den som forslag til kronik. På forsiden af JP den 11. juni kunne man således læse, hvordan det forholdt sig. Den Korte Avis skrev om det samme dag.
Ingen journalister reagerede på den sensationelle oplysning
Dansk Samling og jeg blev af JP krediteret for at være de første til at skaffe tallene, og jeg blev efterfølgende kontaktet af nul journalister. Jeg slutter, at det ikke var vigtigt at spørge mig eller andre fra Dansk Samling, hvad disse kendsgerninger kunne få af politiske konsekvenser.
Dette vil få de mest langtrækkende politiske konsekvenser. Alle – vitterligt alle – tegn i sol og måne viser, at den ikke-vestlige indvandring på sigt vil lægge dansk velstand og velfærd i graven.
Den ikke-vestlige befolkningsgruppe vokser hele tiden og udgjorde pr. 1. januar 2016 godt 452.000 personer. Denne gruppe klarer sig i snit langt ringere i folkeskolen, på de efterfølgende uddannelser og derfor også på arbejdsmarkedet.
Dyster fremtid
Gruppen af ikke-vestlige er samtidig langt mere kriminel end majoriteten af danskere. Der er stor forskel på de mange grupper af ikke-vestlige, og det er ikke nogen hemmelighed, at personer med arabisk, afrikansk, tyrkisk, pakistansk og afghansk baggrund på alle væsentlige områder klarer sig ringe som grupper betragtet, også kulturelt, fordi mange fra disse grupper tillige stiller religiøse særkrav.
Det var så, hvad Dansk Samling og jeg fandt ud af for nylig. Konsekvenserne er som nævnt ikke til at tage fejl af: Et kulturelt opsplittet Danmark og en velfærdsstat, der ikke kan opretholdes.
