Dansk og europæisk politik er blevet stærkt forandret i de senere år. Det skyldes især det folkelige oprør mod den massive tilstrømning fra ikke-vestlige, overvejende muslimske lande.
Dette oprør har skabt et voksende pres for en strammere udlændingepolitik, som vi ved fra Danmark.
Men oprøret har også udløst en reaktion fra magtfulde kræfter. Det er kræfter, som vil vende tilbage til meget fri indvandring.
De lever i deres egen privilegerede og beskyttede verden og mærker ikke de problemer med parallelsamfund, kriminalitet og islamisk fundamentalisme, som almindelige mennesker løber ind i.
Fra toppen af deres privilegier er de mest optaget af at kunne udnævne sig selv til gode, humanistiske mennesker. De er politisk korrekte i ekstrem grad.
Så er de i øvrigt temmelig ligeglade med, hvad de reelle konsekvenser af denne politiske korrekthed bliver for befolkningen.
Mørkets fyrste
Kæmpestore amerikanske koncerner har gjort sig til frontkæmpere for denne politiske korrekthed.
De opererer som mørkets kræfter. Censur er deres vigtigste våben.
Mest aktiv i denne kamp er Facebook.
Facebook er et sted, hvor mennesker kan kommunikere med hinanden om alt muligt. Det har mange glæde af.
Men Facebook bruger samtidig sin enorme magt til at få rullet de folkelige krav om en stram udlændingepolitik tilbage. Den amerikanske kæmpekoncern politiserer i den grad.
Øverst i koncernen sidder mørkets fyrste, Mark Zuckerberg. Han er pot og pande med den politiker, der har hovedansvaret for masseindvandringen til Europa: forbundskansler Angela Merkel.
Vilkårlige og uigennemskuelige metoder
Facebook udøver ikke sin magt ved at deltage i en fri og åben samfundsdebat. Man udøver sin magt ved at forsøge at kvæle synspunkter, man ikke bryder sig om.
Krav om stram udlændingepolitik bliver således stemplet som ”hadefuld tale”. Synspunkter, der falder helt inden for rammerne af almindelig dansk debat, bliver udelukket.
Det sker med metoder, som er fuldkommen vilkårlige og uigennemskuelige.
Et monster
Ofte begynder det med, at stærkt venstreorienterede og politisk korrekte kredse laver en klagekampagne mod ”hadefuld tale” hos folk, de er uenige med.
Disse anklager bliver i vidt omfang slugt råt af Facebook, der egenmægtigt idømmer straffe på det mest usaglige og dårligt underbyggede grundlag.
Straffen kan være midlertidig eller permanent udelukkelse fra Facebook af den bruger eller det netmedie, der kommer i klemme. Det kan også være begrænsning af det antal brugere, man kommer ud til.
Når det drejer sig om netmedier, kan disse skjulte afgørelser have alvorlige konsekvenser. Men de knaldes bare ud uden begrundelse, uden debat, uden dokumentation.
Man har skabt et monster, der kan sprede ødelæggelse blandt netmedier og undertrykkelse af blandt andet den kritiske debat om udlændingepolitikken.
Passive politikere
Dette er den største trussel i nyere tid mod ytringsfriheden i vores del af verden.
Men de fleste politikere forholder sig passivt til denne trussel. Det er en demokratisk katastrofe.
Nogle politikere vil undskylde sig med, at Facebook er en privat virksomhed, som myndighederne ikke skal blande sig i.
Men de samme politikere har travlt med at give Facebook og andre diverse forskrifter for, hvordan de skal forhindre russisk propaganda på deres sider. Her må politikerne altså godt blande sig.
Kendsgerningen er, at Facebook har fået en monopollignende status. Hvis man vil have indflydelse på samfundsdebatten, kan man ikke undvære Facebook.
Derfor er det politikernes opgave at vurdere, hvilke krav man bør stille til Facebook for at sikre en fri samfundsdebat.
Holder de med danskerne eller med mørkets fyrste?
Hvis politikerne løber fra det ansvar, giver de mørkets kræfter en enorm magt, der kommer fra en enorm pengepung og ikke fra folket.
Lars Løkke, Mette Frederiksen og alle de andre må gøre deres stilling klar: Vil de kæmpe for ytringsfriheden eller vil de sælge den til en kæmpekoncern?
Holder de med danskerne eller med mørkets fyrste, Mark Zuckerberg?
