svenske kvinder vakte opsigt og forargelse, da de iførte sig islamisk tørklæde under et handelsbesøg i Iran. den svenske handelsminister og en række erhvervskvinder stod i tunge frakker med tørklæde, der dækkede deres hår under besøget.
Iranske kvinder har kritiseret dem stærkt for at svigte de muslimske kvinder, som kæmper for retten til ikke at gå med islamisk tørklæde, hijab, der er tvang i Iran.
Anderledes med den franske præsidentkandidat Marine Le Pen.
Hun måtte forleden dag aflyse et planlagt møde med den libanesiske stormufti, fordi hun nægtede at bære et tørklæde.
»I kan sende mine hilsner til stormufiten, men jeg vil ikke dække mig til,« lød det ifølge Reuters fra Marine Le Pen.
http://www.reuters.com/article/us-france-election-lepen-idUSKBN1600R6
På videoen længere nede kan man se hvad der skete.
Ifølge en talsmand for stormuftien, der er den religiøse leder for landets sunnimuslimer, havde Marine Le Pen på forhånd fået at vide, at hun skulle bære et tørklæde under mødet.
»Jeg tog personligt i mod hende ved døren, hvor jeg rakte hende et hvidt tørklæde, jeg havde i hånden. Hun nægtede at tage det,« sagde den forundrede talsmand Khaldoun Awas til CNN. Se det i videoen.
Marine Le Pens partifælle, Florian Philippot skrev på Twitter:
»I Libanon, Marine nægter at bære sløret. En smuk besked om frihed og frigørelse sendt til kvinder i Frankrig og i verden!«