Det er meget muligt at mange diktatorer er nogle brutale størrelser, nogen større end andre forstås, men ofte er det sådan at intet er så ondt uden det er godt for noget.
Dei gælder for mange diktaturstater, eller eet parti stater. Hvad opnåede verden ved at Sovjetunionen gik i opløsning i 1990? Ifølge James Clapper, direktør for National Intelligence, var verden et sikre sted at leve i før 1990.
National Security er en paraplyorganisation for cirka 16 efterretningstjenester i USA her iblandt Homeland Security (kendt fra serien ‘Homeland’).
Det er et krav at enten direktøren eller vicedirektøren er aktiv linieofficer i de væbnede styrker i USA. James Clapper er generalløjtnant.
Direktor of National Security er rådgiver for den siddende præsident, og embedet er oprettet af Præsident Obama i 2012.
De nye trusler mod verdensfreden
Medens den kolde krig stod på, var alle andre trusler underlagt denne bipolære konflikt. Det internationale klima var karakteriseret af stabilitet. Siden Sovjetunionens fald har verden, ifølge Clapper, oplevet den største globale trussel, i hans 45 år lange tjeneste.
Truslerne kommer fra cyberspace, det ydre rum, fra ‘ensomme ulve’, terrorist grupper, såvel som fra fjendtlige stater som Rusland, Iran, Kina, og Cuba. “Det er den mest forskelligartede række af udfordringer og trusler jeg kan erindre.” udtaler Clapper til senatets militær kommittee.
Clapper beskrev Islamisk Stat som den mest umiddelbare trussel, den er istand til at inspirere til angreb på en lang række mål rundt om i verdenen.
Om Nord Korea sagde Clapper, at det havde udbygget et uranoparbejdnings facilitet, og genopstartet en plutonium reaktor som. indenfor en uger eller måneder, vil være parat til at genoparbejde materiale der kan bruges i atomvåben.
Den ‘naive’ handlemådes konsekvenser.
Så meget for James Clapper. Går man videre, kan man konstaterer, at hver gang man tror at man løser et problem, opstår det ti nye. At befri en befolkning for en brutal leder er ganske afgjort en meget smuk humanitær handling, men globalt set måske lidt naivt.
George Bush den ældre standsede golfkrigen på et strategisk rigtigt tidspunkt, efter råd fra sin generalstabschef Colin Powel. Indseende, at Saddam Hussein på lang sigt var en stabiliserende magtfaktor i mellemøsten. Det viste sig at være rigtigt. George W. Bush fortsatte krigen mod Saddam Hussein og væltede ham, og hvad har vi nu? et mellemøsten der er mere ustabilt en nogensinde, hele mellemøsten er ved at gå i opløsning og ende i kaos, med vidtrækkende konsekvenser for ikke kun mellemøsten, men hele Europa. Var det det værd?
Da Tito i Jugoslavien afgik ved døden, forsvandt den samlende faktor der. Resultatet var, at århundrede gamle stridigheder kom til overflade igen og splittede landet, med en blodig borgerkrig til følge. Selvfølgelig havde det nok ikke været at forhindre, da det opstod ved naturlig afgang, men alligevel.
Da muren faldt i 1989 jublede vi alle, vi der havde gennemlevet hele den kolde krig og delingen af Europa, troede ikke på at vi skulle opleve at jerntæppet rustede væk i vor tid. Da det alligevel skete året efter i 1990, opstod der et tomrum som skulle udfyldes. Det blev det, men krigstærsklen er blevet sænket meget betydeligt, og idag er Europa blevet et mere usikkert sted at leve i, jævnfør Krim konflikten og Ukraine, og med dem måske flere, den berømte spegepølsemetode. Som Storm P. engang sagde til sin barber: “tynde skiver jensen, tynde skiver!”
Dette er nogle ganske få eksempler, historien er fuld af dem. Det har aldrig været humanisme der har drevet politikere, men magt og penge, og det er det stadig. Om Clappper på sin bundlinie mener at man skal lade “The sleeping dog lie.” vides ikke, men en mere gennemtænkt handlemåde var måske på sin plads inden man går i aktion. Ofte kommer man fra asken ind i ilden og skader mere end man gavner.
