Vælgernes sviende lussing til Angela Merkel vil også få konsekvenser for dansk udlændingepolitik

Valget i den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern blev en katastrofe for forbundskansler Angela Merkel og hendes parti CDU.

 

Partiet fik kun 19 procent af stemmerne og blev slået af det indvandringskritiske Alternative für Deutschland (AfD), der fik 20,8 procent.

 

En sviende lussing til Merkel, der svækker hende kraftigt i tysk politik. Den kan betyde, at hun ikke bliver partiets kanslerkandidat, når der skal være valg til Forbundsdagen om et år.

 

Betydning for Danmark

Men Merkels ydmygende nederlag vil også få konsekvenser for asylpolitikken i Europa. Her vil Merkels autoritet og indflydelse ligeledes blive svækket.

 

Det har betydning for Danmark. Herunder for de aktuelle forhandlinger om udlændingepolitikken i forbindelse med regeringens helhedsplan.

 

Merkels nedtur er en vigtig del af den situation, som specielt regeringen og Dansk Folkeparti må forholde sig til, når de nu går i gang med at lægge arm om Danmarks fremtidige asylpolitik.

 

Den rådvilde Merkel

Merkel har været den dominerende skikkelse i europæisk politik. Det gælder i høj grad også asylpolitikken.

 

Men det asylkaos, som slog igennem sidste år, har i stigende grad svækket hendes position på europæisk plan. Hendes nederlag i Mecklenburg-Vorpommern er kun endnu et bidrag til, at Merkel ikke længere har styrken til at bestemme, hvordan EU-landene fører deres udlændingepolitik.

 

Merkel bidrog i høj grad til at skabe den kaotiske asylsituation sidste år ved at slå dørene op for den massive asylstrøm.

 

Læs også
Lars Løkke, Inger Støjberg og Mette Frederiksen siger ja til FN-pagt, der lægger op til langt større ikke-vestlig indvandring

Hun evnede ikke at få sikret EU’s ydre grænser. Hun evnede ikke at forhindre sammenbruddet i Dublin-systemet, der vedrører EU-reglerne for, hvilket land der skal behandle en asylansøgning.

 

Hun var ude af stand til at få gennemført de kvoter, der skulle fordele det enorme antal migranter mellem EU-landene.

 

Hun kunne ikke forhindre, at en række lande lukkede Balkan-ruten.

 

Hun fik en asylaftale med Tyrkiet igennem, men den er i enorme vanskeligheder.

 

Merkel har været svag og rådvild og ude af stand til at styre begivenhederne.

 

Den danske nødbremse

Når de danske partier nu skal forhandle asylpolitik, sker det på baggrund af disse erfaringer: EU’s asylsystem er gået mere og mere op i fugerne, og Merkels magt er blevet mere og mere svækket.

Læs også
Ud på aftenen sagde Thulesen Dahl og Løkke pludselig ord til hinanden, der ændrede hele den politiske situation

 

Centralt i de danske forhandlinger står kampen mellem Venstre-regeringen og Dansk Folkeparti.

 

Regeringen har spillet ud med et forslag om, at Danmark skal indføre en såkaldt nødbremse i forhold til asylstrømmen.

 

Denne nødbremse skal gøre det muligt at afvise asylansøgere på grænsen og sende dem tilbage, hvis vi får en situation, som ligner de kaotiske forhold, vi oplevede for et år siden.

 

Venstre mod Dansk Folkkeparti

Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen taler nu om, at Danmark må inddrage EU-Kommissionen og vores nabolande, inden vi træffer en beslutning om at trække i nødbremsen. (Berlingske)

 

Ellemann finder det ”meget svært” at forestille sig, at Danmark tager denne beslutning, uden at de andre EU-lande også vurderer, at EU’s Dublin-regler er ude af kraft.

 

Læs også
Video fra Sverige: Muslimske piger tvinges til at gå ind bagerst i bussen, drengene skal have de forreste pladser

Det er Dansk Folkeparti lodret uenig i. Partiets gruppeformand Peter Skaarup insisterer på, at Danmark selv skal kunne træffe denne beslutning. Og Dansk Folkeparti vil have trukket i bremsen allerede nu.

 

Dansk Folkeparti vil her og nu have indført et system, hvor man har en tæt grænsekontrol og kan afvise asylansøgere på selve grænsen (straksafvisning), hvis de kommer fra et sikkert land.

 

Akademisk teori

Ser man på erfaringerne fra det sidste år, er det akademisk teori at forestille sig, at Danmark skal afvente rådslagninger i EU, før vi kan trække i nødbremsen, hvis migrantstrømmen vælter ind.

 

Det er en beslutning, vi skal være parat til at træffe på egen hånd. Og hvis situationen først er så alvorlig, er der også meget teoretisk at diskutere, om vi risikerer, at Merkel eller andre kommer efter os og måske ekskluderer os fra Dublin-systemet.

 

I en sådan situation vil dette system være ude af kraft, sådan som det også skete sidste år.

 

Så glem snakken om forhandlinger med EU-Kommissionen og EU-landene, før vi kan trække i nødbremsen. Hvis man gør det til en betingelse, er det slet ingen nødbremse.

Læs også
SIDSTE NYT: Den formodede gerningsmand til terrorangreb på seks franske soldater er blevet skudt i sin mørke BMW og anholdt

 

Betingelser

Den mere relevante diskussion er, hvornår vi skal tage nødbremsen i brug. Man kan vælge at gøre det med det samme. Men så skal man være indstillet på en større konflikt med Tyskland, der vil henvise til, at Danmark jo slet ikke befinder sig i en nødsituation.

 

Alternativet er, at man lægger fast, hvornår vi skal trække i nødbremsen. Det gør Østrig. Her lægger man op til, at bremsen skal trækkes, hvis asylstrømmen truer den offentlige orden og den indre sikkerhed.

 

Hvis man ikke straks kan komme igennem med systemet, hvor man tilbagesender på grænsen, kan man lægge nogle betingelser ind. Når disse betingelser er til stede, skrider man til handling.

 

Det kunne være et mødested for regeringen og Dansk Folkeparti.

 

Uanset hvad Angela Merkel måtte mene.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…