USA’s udenrigsministerium advarer nu amerikanerne: Der er fare forbundet med at rejse til Europa på grund af terrortruslen

State Department, det amerikanske udenrigsministerium, har udsendt en advarsel til amerikanerne om faren for terrorangreb, hvis de rejser til Europa til sommer.

 

Dette understreger, hvor alvorligt USA ser på situationen i Europa.

 

Udenrigsministeriet gør opmærksom på, at store begivenheder, turiststeder, restauranter, butikscentre og transportmidler er foretrukne mål for terroristerne.

 

To særlige begivenheder

Man omtaler specielt to europæiske begivenheder, der i juni og juli vil samle et meget stort antal mennesker, og som derfor rummer en forhøjet risiko.

 

Den ene er EM i fodbold i Frankrig fra 10. juni til 10. juli, der forventes at tiltrække omkring 2 millioner mennesker.

 

Her advarer man mod mulige terrorangreb på de stadioner, hvor EM-kampene spilles. Men man peger også på terrormål såsom fanzoner og steder, hvor man viser kampene på TV – det kan være både i Frankrig og i andre europæiske lande.

 

Man peger desuden på faren i forbindelse med andre store sportsbegivenheder såsom Tour de France og i det hele taget i forbindelse med større forsamlinger.

 

State Department henviser samtidig til en anden stor europæisk begivenhed denne sommer, som er langt mere upåagtet i Danmark. Det drejer sig om et enormt katolsk ungdomsstævne, der foregår i den polske by Krakow i slutningen af juli og forventes at samle hele 2,5 millioner mennesker.

 

Som det fremgår, er de amerikanske myndigheders advarsler til deres borgere temmelig konkrete.

 

Gode råd

Læs også
Radikale muslimer lever blandt os – men de hader vores værdier og kalder os ‘hvide svin’

Man giver også en stribe gode råd om, hvordan amerikanere bør forholde sig, når de færdes rundt i det terrortruede Europa:

 

Vær agtpågivende på offentlige steder og i vigtige transportmidler.

 

Hold øje med de umiddelbare omgivelser og undgå store menneskemængder.

 

Følg de lokale myndigheders instrukser, særlig i nødsituationer.

 

Følg godt med i medier og informationskilder om lokale begivenheder, og sørg for opdaterede oplysninger om dine rejseplaner og aktiviteter.

 

Vær forberedt på ekstra sikkerhedstjek og uventede forstyrrelser.

 

Læs også
Asger Aamund fylder 80 år: Islam er i krig med os – det er på tide at se virkeligheden i øjnene

Hold kontakten i familien, hav en plan for det tilfælde, at I bliver adskilt, og sørg for, at de andre ved, hvordan de kan få fat i dig i en nødsituation.

 

Ét enkelt budskab

State Department forsikrer, at de europæiske myndigheder vedvarende tager skridt til at værne om den offentlige sikkerhed og komme terrorplaner i forkøbet.

 

Man understreger, at USA arbejder tæt sammen med sine allierede, og at man til stadighed vil dele informationer med de europæiske partnere, som gør det muligt at identificere og imødegå terrortrusler.

 

Man kan sammenfatte State Departments advarsler og opfordringer i ét enkelt budskab til de amerikanske rejsende: Det her er faktisk alvor.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…