Den tyske indenrigsminister Thomas de Maizière holdt torsdag aften møde med delstaternes indenrigsministre fra de borgerlige partier CDU og CSU. Her vedtog de ”Berlin-erklæringen”.
På mødet diskuterede man blandet andet et burkaforbud. Nogle røster ønskede et generelt forbud mod at gå med burka, men det modsatte andre sig.
Konklusionen blev, at burka og niqab (hvor man lige kan se øjnene) skal forbydes i en række sammenhænge, hvor det er nødvendigt, at man kan se folks ansigter.
Voksende pres fra befolkningen
På et pressemøde fredag formiddag slog de Maizière fast: ”Vi afviser burkaen. Den passer ikke til vores åbne samfund.”
Men man kunne altså ikke enes om et generelt forbud. I stedet vedtog forsamlingen at burka og niqab bør forbydes i centrale samfundsmæssige sammenhænge.
Dette er i sig selv opsigtsvækkende. I Danmark har både den nuværende Venstre-regering og den tidligere borgerlige VK-regering været helt afvisende over for at debattere et burkaforbud.
De tyske indenrigsministres erklæring er udtryk for det voksende pres fra befolkningen. Det er ikke tilfældigt, at den kommer op til valg i to delstater, nemlig i Mecklenburg-Vorpommern og Berlin.
Forbuddets omfang
Burka og niqab skal forbydes i skoler, på højere læreanstalter og i daginstitutioner.
Forbuddet skal gælde alle offentligt ansatte i tjeneste.
Det skal gælde i retssale.
Det skal gælde pas- og færdselskontrol.
Det skal gælde demonstrationer.
Det skal gælde trafikken.
Generelt skal det gælde i alle situationer, hvor folk skal kunne identificeres.
Thomas de Maizière understregede, at kravet om et forbud ikke drejede sig om sikkerhed, men om sammenhold i samfundet.
Denne begrundelse giver mindelser om Frankrigs burkaforbud, hvor der også lægges vægt på, at det simpelt hen er en afgørende bestanddel af et normalt samfundsliv, at man kan se hinandens ansigter.
Merkel og Socialdemokraterne
”Berlin-erklæringen” er et udtryk for, at der er en markant bevægelse mod en strammere udlændingepolitik blandt politikerne i Angela Merkels CDU og i endnu højere grad i søsterpartiet CSU.
Det er bestemt ikke Merkel selv, der driver denne udvikling frem. Hun er næppe heller begejstret for disse tanker om et burkaforbud ved lov. Men hun har offentligt givet udtryk for, at hun giver sin tilslutning.
Til radiostationen Redaktionsnetzwerk Deutschland sagde hun forleden, at hun anser burkaen for en barriere mod, at muslimer kan blive integreret i det tyske samfund.
Indenrigsminister Thomas de Maizière understregede i Berlin, at erklæringen om burkaforbud ikke kom fra regeringen, men kun fra de to borgerlige regeringspartier.
Alt tyder på, at socialdemokraterne i SPD vil forhindre, at dette bliver regeringens politik.
Den danske regering
Men som et politisk signal er ”Berlin-erklæringen” meget interessant – også i en dansk sammenhæng.
I 2009 foreslog De Konservative i Danmark et burkaforbud. Men debatten om dette blev hurtigt lukket af Justitsministeriets embedsmænd, der udtalte, at et sådant forbud kunne stride mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Man gav ingen nærmere begrundelse for dette.
Siden slog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fast, at det franske forbud mod burka ikke stred mod Menneskerettighedskonventionen.
Derefter mente juristerne i Justitsministeriet alligevel, at det kunne lade sig gøre.
Men Venstre-regeringen har ikke udvist nogen interesse for at tage debatten.
Det kan måske komme i lyset af den tyske udvikling.
