Toget ankom helt præcist til stationen, men i stedet for at standse kørte lokoføreren videre i fuld fart – og efterlod måbende passagerer

Colourbox

De tyske jernbaner er kendt for at have orden i tingene. Men i søndags gik noget helt galt.

 

ICE højhastighedstoget fra Basel i Schweiz til Køln i Tyskland standser undervejs i Freiburg lige på den tyske side af grænsen. På denne søndag stod folk da også på perronen i Freiburg og ventede på at komme med. I toget gjorde passagerer klar til at stige af.

 

Men lokoføreren snød dem alle.

 

Toget ankom helt præcist, hvorefter det til alles forbløffelse susede forbi stationen og forsvandt. Det oplyser den lokale nyhedsside Fudder.

 

Ingen anede, hvad der var sket. Så kom stationen langt om længe med en meddelelse til de ventende passagerer. Men den gik bare ud på, at folk måtte vente til det næste tog, fordi toget af ”uforklarlige” grunde var kørt videre.

 

Så kom forklaringen

Først meget senere forklarede Deutsche Bahn, at lokoføreren på en eller anden måde havde glemt alt om Freiburg. Så han var bare kørt forbi uden at tænke over det!

 

Den slumrende lokofører skabte betydelige praktiske problemer for folk, der skulle af toget og på toget i Freiburg.

 

Dertil kommer, at Deutsche Bahn ikke ligefrem blev populær i den stolte universitetsby, da man simpelt hen overså den.

 

For at det ikke skulle være løgn, kunne nyhedssiden Fudder fortælle, at det faktisk er tredje gang inden for de sidste ti år, at en lokofører har glemt Freiburg!

 

Hvad er det med Freiburg, at den skal lide denne kranke skæbne?

Læs også
Togkontrolløren passede sit arbejde og bad en muslimsk kvinde vise billet – så gik en araber amok og kaldte hende ‘racist’

 

Der er vel ikke noget at sige til det, hvis borgerne i byen er fornærmede.

 

http://www.thelocal.de/20160823/train-driver-forgets-about-freiburg-leaves-travellers-in-the-lurch

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…