Skal man tro en stor del af medierne, er det helt afgørende spørgsmål i forbindelse med efterårets politiske forhandlinger, om topskatten skal sænkes.
Den debat er fuldstændig ude af proportion.
Der er grund til at sænke skatten i Danmark, der har verdens højeste skattetryk. Herunder giver det også mening at sænke topskatten, blandt andet for at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.
Men uanset, om man nu deler denne opfattelse eller ej, så er Liberal Alliances forslag om at sænke topskatten kun en detalje, når man diskuterer Danmarks fremtid.
Forslaget vil ifølge Skatteministeriet ikke koste mere end 2,6 mia. kr., og det vil øge arbejdsudbuddet med beskedne 3.300 personer. Det er i den store sammenhæng pebernødder.
En langt større udfordring
Det altoverskyggende problem for Danmark i dag drejer sig om asylpolitikken. En asyltilstrømning som den, vi oplevede sidste år, koster det danske samfund langt flere penge end den meget omtalte topskattelettelse.
Og det drejer sig om meget mere end penge. Hvis der ikke træffes vidtgående beslutninger, der kan holde asylstrømmen nede, vil det true det frie, lige, velstående og fredelige danske tillidssamfund.
Det er den uden sammenligning største udfordring for de kommende politiske forhandlinger.
Kolossal belastning
Tilstrømningen til Danmark og det nordlige Europa i det hele taget er netop nu beskeden. Hovedårsagen til dette er, at lukningen af Balkan-ruten satte en prop i migranternes muligheder for at rejse op gennem Europa via Grækenland.
Men menneskesmuglerne og migranterne er i fuld gang med at finde nye veje. Først og fremmest via Italien. Og presset for at komme fra Afrika, Mellemøsten og andre områder til Europa er enormt – det vil med stor sikkerhed vokse yderligere.
Danmark er nødt til at gøre klar til at holde dette pres stangen – sammen med andre lande. For ellers er det slut med det samfund, vi kender til.
Allerede den strøm af migranter, der er kommet til Europa inden for det sidste år, er en kolossal belastning. En opsigtsvækkende meningsmåling fra en række europæiske lande viser da også, at omkring halvdelen af befolkningerne nu kræver et totalt asylstop. https://denkorteavis.dk/2016/ny-opsigtsvaekkende-meningsmaling-viser-en-voldsom-folkelig-kritik-af-den-asylpolitik-der-er-blevet-fort/
Kontrol ved grænsen
Dansk Folkeparti har rejst en række krav til asylpolitikken op til efterårets forhandlinger.
Det ene hovedkrav er, at Danmark skal tage forbehold i forhold til en række konventioner.
Det andet hovedkrav er, at der skal indføres permanent grænsekontrol, og at asylansøgere straks skal kunne afvises ved den danske grænse, hvis de kommer fra et sikkert land – i hovedsagen Tyskland.
Venstre-regeringen og Socialdemokraterne afviser pure at bryde konventionerne. Den holdning vil næppe ændre sig under de politiske forhandlinger.
Men selv om konventionerne er ude af trit med nutidens forhold, så udgør de ikke det vigtigste problem.
Det vigtigste problem er uden tvivl tilstrømningen. Og den afhænger ikke så meget af konventionerne, men mest af EU-reglerne.
Intet reelt behov for beskyttelse
I EU har man den såkaldte Dublin-forordning, der siger, at en asylansøgning skal behandles i det land, hvor man først er registreret som asylansøger. Denne regel har i høj grad holdt asylansøgere væk fra Danmark.
Men Dublin-forordningen er brudt sammen. Nu rejser asylansøgere rundt i Europa og søger asyl i det land, der forekommer mest attraktivt.
Undervejs kommer de igennem adskillige sikre lande. Så når de når til Danmark, har de overhovedet ikke noget reelt behov for beskyttelse. Den beskyttelse kunne de for længst have fået i et af de andre lande, de er rejst igennem.
Den trafik må stoppe. Og hvis den ikke bliver stoppet på anden måde, så må de enkelte lande tage affære.
Det altafgørende
Danmark må afvise de pågældende ved sin grænse. Hvis det generer Tyskland, må Tyskland afvise dem ved sin grænse. Og så fremdeles.
Til gengæld må alle EU-lande have en fælles forpligtelse til at sikre en stram kontrol ved de ydre grænser, så lande som Italien og Grækenland ikke kommer til at hænge på et antal, som de slet ikke kan håndtere.
Man kan eventuelt vedtage en blødere udgave af straksafvisningen ved den danske grænse – ved at man tager imod et mindre antal op til et loft.
Det altafgørende er, at Danmark har kontrol med, hvem og hvor mange der kommer ind.
Hvem skal samarbejde med hvem?
Spørgsmålet om tilstrømningen bør være hovedsagen, når man skal afgøre, hvem der kan samarbejde med hvem til efteråret.
Socialdemokraterne søger at lægge pres på Dansk Folkeparti ved at gøre skattelettelser til hovedspørgsmålet – eller rettere: modstanden mod skattelettelser.
Men regeringen og Dansk Folkeparti bør gøre tilstrømningen til hovedspørgsmålet. De partier, der kan nå væsentlige resultater på det spørgsmål, bør gå sammen.
Danske politikere har langt vigtigere opgaver end at lave en stor strid ud af beskedne skattelettelser.
