Uledsagede flygtningebørn har nemmere ved at få familiesammenføring end voksne flygtninge – og det kan udnyttes af deres familier

Abdullah 17 år og Haki 15 år. Skærmprint You Tube

Det er generelt nemmere for uledsagede flygtningebørn at få familiesammenføring, end det er for en voksen med flygtningestatus.

 

Det fremgår af et svar fra Udlændingestyrelsen til Den Korte Avis.

 

Det kan være forklaringen på, at strømmen af uledsagede flygtningebørn til Europa fra lande som Afghanistan stiger dramatisk i disse år.

 

Knap 90.000 uledsagede mindreårige asylansøgere fandt vej til Europa i 2015, ud af dem kom 2068 til Danmark. I år er antallet indtil videre henved 1000.

 

De fleste er store drenge og unge mænd.

 

Mange under 18 år, som kommer alene til Europa, har nogle fordele sammenlignet med voksne asylansøgere.

 

Principielt betragtes de som asylansøgere. Men hvis de er under 18 år, er de ‘mindreårige’  og så er de omfattet af særlige regler i konventionerne.

 

Konventionerne betyder, at det generelt er nemmere for mindreårige at få familiesammenføring.

 

En familie, som har svært ved at rejse til et europæisk land og få asyl, kan altså have en bedre mulighed for at komme til Europa, hvis en søn er rejst i forvejen og har opnået asyl. Hans muligheder for at få familiesammenføring er bedre, fordi han er ‘mindreårig’.

 

Børn slipper undgår at blive omfattet af stramninger

Det har særlig stor betydning i disse år, hvor flere lande skærper reglerne for familiesammenføring.

Læs også
Skruen uden ende: Nu har antallet af familiesammenføringer overhalet asyltallet med næsten tusinde

 

Konventionerne betyder, at børn og unge i realiteten er undtaget fra disse regler.

 

Den danske regering har strammet reglerne for familiesammenføring, således at flygtninge først kan søge om at få familien hertil efter 3 år. Men konventionerne betyder, at stramningerne i realiteten ikke gælder børn og unge.

 

Det fremgår af et svar fra Udlændingestyrelsen til Den Korte Avis.

 

Den Korte Avis har spurgt Udlændingestyrelsen om der gælder særlige regler for familiesammenføring, når ansøgeren er under 18 år.

 

Udlændingestyrelsen skriver, at 3-års reglen som udgangspunkt gælder alle asylansøgere, og altså også dem under 18 år:

 

Ifølge Udlændingestyrelsen gælder 3-års reglen som udgangspunkt for alle asylansøgere, der får ophold efter §7, stk. 3 (midlertidig beskyttelsesstatus), herunder også uledsagede mindreårige.

Læs også
DF kræver loft over familiesammenføringer – Lars Løkke reagerer meget mere kritisk end Inger Støjberg

 

Derefter følger så et altafgørende “men” i svaret. Svaret fortsætter:

 

Men der kan i de konkrete sager være forhold, som betyder, at forældre til herboende uledsagede mindreårige bliver meddelt opholdstilladelse pga. Danmarks internationale forpligtelser.

 

Konventioner giver altså i realiteten uledsagede mindreårige asylansøger ret til at søge familiesammenføring, så snart de selv har fået opholdstilladelse.

 

I svaret kan man også læse, hvad Udlændingestyrelsen lægger vægt på. Det er blandt andet hensynet til familiens enhed, ansøgers alder og om han har familie i Danmark. (se sidst i artiklen)

 

Ombudsmanden har tidligere kritiseret Udlændingestyrelsen for ikke at gøre uledsagede mindreårige asylansøgere tilstrækkeligt opmærksomme på deres konventions-sikrede ret til familiesammenføring. Det kan man blandt andet se i et brev fra Udlændingestyrelsen til Ombudsmanden.

 

Udlændingestyrelsen vil ikke oplyse antallet

Læs også
Sensationel afstemning: Tyskere siger et rungende nej til familiesammenføring

Den Korte Avis har spurgt Udlændingestyrelsen, hvor mange mindreårige udlændinge der har søgt om familiesammenføring. Men det vil Udlændingestyrelsen ikke oplyse om.

 

I svaret til Ombudsmanden kan man læse, at Udlændingestyrelsen pr 15. marts 2016 havde 43 ansøgninger under behandling. Samt at 10 sager var afsluttet. Ud af dem fik 4 tilsagn om familiesammenføring, 6 fik afslag.

 

Umiddelbart kunne det altså se ud, som om flere får afslag end tilsagn. Men sådan forholder det sig reelt ikke, ifølge Udlændingestyrelsens egne tal for de tre år fra 2013 til 0g med 2015.

 

I perioden 1. januar 2013 31. december 2015 er der givet således 133 tilsagn og 38 afslag om familiesammenføring til mindreårige med opholdstilladelse i Danmark.

 

Den Korte Avis har spurgt Udlændingestyrelsen, hvor mange ansøgninger om familiesammenføring der er kommet til det sidste halve år. Men det vil styrelsen ikke oplyse.

 

Læs for eksempel her og her om Ahmad Khaled der fik familiesammenføring til mor, far og tre brødre. Det tog familien Khaled 15 måneder at opnå dette.

 

Læs også
Tyskerne kræver, at deres udlændingeminister står benhårdt fast på nye skrappe krav til familiesammenføring

 

Her er hele Udlændingestyrelsens svar:

 

Efter Udlændingestyrelsens praksis meddeles der opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til forældre til en herboende mindreårig udlænding med opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, hvis styrelsen vurderer, at der er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensyn til familiens enhed, der vil føre til, at et afslag på opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

 

I styrelsens vurdering heraf indgår en nærmere undersøgelse af den herboende mindreåriges forhold under opholdet i hjemlandet, herunder, hvorvidt den herboende mindreårige i hjemlandet var en del af den familiemæssige enhed, der nu søger om opholdstilladelse i Danmark eller om den pågældende har afbrudt dette familieliv ved for eksempel i hjemlandet at have boet for sig selv og klaret sig selv eller have boet sammen med andre, for eksempel andre familiemedlemmer.

 

Den herboende mindreåriges alder vil også blive tillagt væsentlig betydning. For så vidt angår forældre til små børn vil udgangspunktet være, at der er adgang til familiesammenføring her i landet, hvis børnene inden adskillelsen er indgået som en del af den familiemæssige enhed, der nu søger om opholdstilladelse, og hvis det ikke er muligt at blive genforenet i familiens hjemland eller opholdsland.

 

For så vidt angår ældre børn, vil der gradvist blive lagt mere vægt på øvrige oplyste forhold, idet et ældre barn som udgangspunkt ikke i samme grad som et yngre barn kan antages at have behov for at blive familiesammenført med sine forældre. Hvis den herboende mindreårige udlænding allerede har et familiemæssigt netværk i Danmark vil dette også indgå i vurderingen.

 

 

Læs også
Det er 25 år siden, at tamilsagen udløste en voldsom indvandrerdebat i Danmark
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…