Prisen på olie styrtdykker – det kan få enorme konsekvenser for økonomi, energipolitikken og klimaet

Colourbox

Prisen på olie er styrtdykket siden juni 2014. Det frie fald har betydet at prisen er faldet fra over 100 dollar, og alene i 2016 er prisen faldet med 20 pct. Tirsdag den 12 januar 2016 var prisen på olie både i Europa – det såkaldte Brent-indeks og i USA – West Texas Intermediate – nede på omkring 31 dollar pr. tønde – og dermed tæt på prisen i 2003.

 

Prisen på naturgas er tæt knyttet til oliepriserne, og har derfor også været faldende. I mange lande har kulpriserne ligeledes været faldende i et stykke tid.

 

Både økonomiske forhold og teknologiske gennembrud har været med til at sende olieprisen på den seneste rutsjetur. I takt med stigende produktion af utraditionel olie (tjæresand) og utraditionel naturgas (skifer) i USA og andre steder, afdæmpet økonomisk vækst i Europa og – måske mere betydningsfuldt – i de traditionelle vækstområder i Kina og Asien, og den subsidierede udbredelse af alternative energiformer, har der siden midten af 2014 været et nedadgående pres på priserne på fossile brændsler.

 

Mange analytikere tror priserne vil forblive lav i nogen tid, fordi olieproduktionen og markedstilførslerne er rigelige. Samtidig er efterspørgslen fortsat faldende – især på grund af de økonomiske problemer i Kina.

 

Internationale konsekvenser

De politiske forhold i Mellemøsten – og på det seneste ikke mindst konflikten mellem Iran og Saudi-Arabien – har betydet, at OPEC-kartellet ikke har evnet at modvirke prisfaldet med produktionsbegrænsninger.

 

Internationalt har olieprisudviklingen stor betydning: Den økonomiske situation i Rusland er anstrengt og Putins reaktioner forekommer helt uoverskuelige. Men også de traditionelle olieproducenter inklusive Saudi-Arabien er under økonomisk pres. Et land som Venezuela, der er fuldstændig afhængig af olieindtægter, er i realiteten allerede gået bankerot. En lille trøst er det, at også indtægterne til ISIS vil gå ned!

 

Lave energipriser godt for økonomien

Generelt hilser økonomer de lave priser velkommen. Lave brændstofpriser vil nemlig påvirke priserne på en lang række varer og tjenesteydelser og generelt give en positiv impuls til den økonomiske vækst.

 

På den hjemlige front har vi problemerne med den stærkt opreklamerede Togfond. Et forventet merprovenu på 28,5 milliarder kroner fra en øget beskatning af Nordsøolien afsat til Togfonden er allerede voldsomt udhulet. Dette provenu var baseret på forventninger om en oliepris på 121 dollars i 2015 og en jævnt stigende oliepris herefter. Hvor pengene til den lovede opgradering af det danske jernbanenet skal komme fra er hermed et godt spørgsmål.

 

Lave priser på olie, gas og kul vil også umiddelbart gøre den grønne omstilling dyrere end ellers. I den fastlagte klima- og energipolitik finansieres udbygningen med vedvarende energi, vindmøller, solceller og halmbaseret kraftvarme over PSO-gebyret. PSO-gebyret er allerede nu langt større end forudset ved den famøse energiaftales indgåelse i marts 2012, og selvom erhvervsliv i forbindelse med Vækstplan 2014 fik en lettelse på omkring 1 mia. kr., er erhvervslivet og husholdningerne stadig belastet af en PSO-afgift, der i 2016 andrager mere end 7 mia. kr.

 

Læs også
Industriens mangel på medarbejdere overgår tiden før finanskrisen

Trods Vækstplanens lettelser er erhvervsorganisationerne stadig bekymrede over, at PSO-afgiften afskærer virksomhederne fra fuldt ud at udnytte de lavere energipriser og over belastningen af konkurrenceevnen. PSO‐gebyret er nemlig så giftigt indrettet, at når markedsprisen på el falder som følge af f.eks. faldende olie og gaspriser, vækst i skifergas, rigelig og billig norsk og svensk vandkraft eller øget produktion af vindkraft, stiger udgifterne til de faste afregningspriser til DONG og andre entreprenører, og dermed PSO‐gebyret.

 

Samtidig har EU-Kommissionen erklæret PSO-afgiften og støtten til den grønne omstilling for stridende mod traktaten, og hvordan støtten til udfasningen af de fossile brændsler faktisk skal foregå fortoner sig i øjeblikket i tågerne.

 

Olieprisen betydning for klimapolitikken

Lave priser på fossile brændstoffer er dog ikke udelukkende dårligt nyt for klimaet. De lave priser betyder, at svært tilgængelige fossile energiressourcer måske aldrig vil blive udnyttet. Det gælder f.eks. tjæresand og forekomster i Arktis, ligesom det må forudses at en række eksisterende boringer og kulminer vil blive lagt i mølpose. Det er dog en kilde til bekymring hos de grønne organisationer, at når og hvis oliepriserne igen stiger, kan disse ressourcer udnyttes.

 

Problemet er, at vi allerede råder over langt større globale reserver af fossile brændsler, end vi nogensinde får mulighed for at brænde af – i hvert fald, hvis vi vil holde den globale opvarmning under 2 grader celsius (eller lavere), der blev aftalt under COP21 i Paris i december 2015. I realiteten er det ifølge klimafolket ikke mangel på olie og andre fossile brændstoffer, der er problemet – det vi mangler, er plads i atmosfæren til at rumme de drivhusgasser, der frigives ved afbrændingen.

 

Hvis vi skal leve op til målsætningerne fra COP21 i Paris er det nødvendigt at fremme omlægningen til vedvarende energi og alternative brændsler. Som nævnt vil de lave priser på fossile brændsler hæmme den grønne omstilling. Vind, sol og andre alternativer får simpelthen sværere ved at konkurrere. Samtidig kan det ikke undgås at lavere brændstofpriser fremmer forbruget og reducerer incitamenterne til at forbedre energieffektiviteten.

 

Der er allerede tegn på, at dette sker. I USA nåede bilsalget rekordhøjder i 2015 – og stadig flere vælger tørstige SUV’er og trucks i stedet for el-biler og små brændstofbesparende biler.

Læs også
Nobelprisen i økonomi 2018 gik til William Nordhaus og Paul Romer

 

Fra Storbritannien forlyder det, at British Airways har droppet et gigantisk projekt, der gik ud på at producere flybrændstof på basis af husholdningsaffald. I Canada har mineselskabet IAMGOLD skrinlagt alle planer om at drive en mine i Vestafrika med solkraft i stedet for dieseldrevne elgeneratorer.

 

Vil kul blive fortrængt fra elproduktionen?

Det er tænkeligt at faldet i naturgaspriserne vil tilskynde til at omlægge elproduktion fra kul til gas, og at det vil have en positiv effekt. Der henvises til, at den relativt billige skifergas i USA er årsagen til de seneste års bemærkelsesværdige fald i de Nordamerikanske CO2-emissionerne.

 

Kritikere indvender, at faldet i CO2-udledning vil være kortvarigt, fordi det vil forsinke overgangen til vedvarende energi og derfor på længere sigt faktisk vil bidrage til højere emissioner end ellers. Som der argumenteres: Hvis det ikke havde været for den billige skifergas ville udbredelsen af vedvarende energi den amerikanske elproduktion i dag have været større.

 

En anden indvending går på, at naturgas kun kortvarigt fortrænger kul. Det kul, der i USA blev erstattet med skifergas, bidrog til faldet i internationale kulpriser og faktisk i et vist omfang eksporteret og brændt af i andre dele af verden.

 

Realiteten er at mens kulandelen er faldende i industrilandene har de billigere priser betydet, at kul faktisk har fået en renæssance i mange udviklingslande og vækstøkonomier som Indien og Kina.

 

Læs også
Regeringen er klar med en ny håndsrækning til tørkeramte landmænd

Er løsningen nye afgifter?

Klimaorganisationer argumenterer for, at hvis vi skal leve op til Paris-målsætningerne er den eneste robuste og varige løsning at indføre en effektiv prissætning på kulstof. Beskatning af brændslers kulstofindhold vil begrænse brugen af fossile brændsler og samtidig fremme investeringer i grøn teknologi. Desuden vil kulafgifter kunne være en kærkommen finansieringskilde for alt fra skattelettelser til fremme af vedvarende energi.

 

Der var diskussioner om kulbeskatning af margen af COP21 i Paris, men en lang række lande blokerede enhver henvisning i de officielle tekster. Begrundelsen er at de pågældende lande for enhver pris ville undgå en ”dæmonisering” af kulstof.

 

Danmark har høstet smertelige erfaringer med ensidigt indførte CO2-afgifter. Hvis vi skal undgå igen at skyde os selv i foden er den eneste mulighed globale CO2-afgifter. I den nuværende internationale situation er det helt utænkeligt, at der kan opnås enighed om internationale CO2-afgifter – der vil ikke engang kunne opnås enighed om et kvotesystem – og kvotesystemet i EU er i realiteten brudt sammen.

 

Det der sker er, at mange lande –  herunder Danmark – subsidierer vedvarende energi ud over alle bredder. Resultatet er et overudbud af fossile brændsler og dermed de lave priser vi oplever i øjeblikket. Som nævnt vil de lave priser føre til øget forbrug, og derfor er der udsigt til at alle ofre på klimapolitikkens alter vil være nytteløse.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…