Politiet slog mandag til mod indvandrerbanden Black Army i Herning – nu er beboerne bange for bandekrig i gaderne

Arkivfoto / Facebook / You Tube

Indvandrerbanden Black Army, der markerer sig stadig stærkere, har en afdeling i Herning. Den var i centrum, da politiet mandag gennemførte en koordineret aktion med ransagninger og anholdelser.

 

Det skete i et samarbejde mellem Task Force Vest, der ikke mindst arbejder med rocker- og bandekriminalitet, og Midt- og Vestjyllands Politi.

 

Herning Folkeblad oplyser, at man har ransaget 17 adresser primært i Herning-området. Tyvekoster og narko blev beslaglagt.

 

Otte personer er anholdt, og man regner med at fremstille de fem i grundlovsforhør. De sigtes for indbrud, tyveri og narkohandel, fortæller politiinspektør Brian Voss Olsen, der leder Task Force Vest.

 

Kriminelle magtkampe

Politifolk i skudsikre veste kunne ses i Hernings gader.

 

Aktionen var blandt andet rettet mod Black Armys klubhus i Danmarksgade.

 

Dette sted er en kilde til uro i lokalbefolkningen. Udover bandens løbende aktiviteter, kan borgerne også opleve vold, der eksploderer i magtkampene i det kriminelle bandemiljø.

 

Sådan noget sker midt i en af Danmarks mest driftige og velfungerende byer.

 

Skud, kanonslag og baseball-køller

Politiet mener, at to episoder i sidste uge kan udspringe af en kamp om narkomarkedet i byen.

 

Tirsdag aften blev et 28-årigt medlem af Black Army beskudt og såret i hals og skulder ved klubhuset. Baggrunden er ikke opklaret og gerningsmanden ikke fundet.

 

Natten til torsdag eksploderede et ulovligt kanonslag så ved klubhuset, der har tilgitrede vinduer. Naboer har fortalt om nervøse og ophidsede medlemmer af Black Army, der løb rundt i kvarteret bevæbnet med baseball-køller. Rigtig hyggeligt for fredelige borgere.

 

Ved den lejlighed blev et 23-årigt medlem af banden anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenloven, da han blev taget i en bil bevæbnet med et baseball-bat.

 

En borger fortæller

Herning har gennem lang tid oplevet vold og skyderier i gaderne. Det fortæller Ole Sørensen, som bor i Herning, til Den Korte Avis:

 

“Den store aktion har været planlagt over længere tid, og har måske forbindelse med flere meget voldelige episoder, i Herning den seneste tid, men blandt andet skarpe skud i by midten. De tidligere skyderier foregik ved Tietgensgade og ellers ved et Black Army tilholdssted i Danmarksgade, hvor andre beboere er meget usikre, ved den aktivitet der forgår der.”
“Black Army skaber et uroligt miljø, der betyder, at mange borgere i nærheden af klubhuset i Tietgensgade er aldeles utrygge,” siger Ole Sørensen.

 

Hernings befolkning kan med god grund spørge sig, hvad det næste bliver.

 

Én ting er helt sikker: Dette bliver ikke det sidste slag i den bandekrig, som raser i Herning.

 

http://aoh.dk/artikel/ransagning-mod-black-army-i-herning?related=text

 

http://aoh.dk/artikel/otte-personer-anholdt-ved-black-armyaktion

 

Del på Facebook