Asylansøgere fra Afrika vælter nu ind i Italien. Indtil videre er der kommet knap 100.000 i år – flere end sidste år. 144.000 er anbragt i centre rundt omkring i Italien.
Størsteparten af dem, der kommer, vil videre op gennem Europa. Men her støder de på vanskeligheder.
Østrig, Schweiz og Frankrig, der grænser op til Italien, sætter hårdt mod hårdt for at forhindre, at den store asylstrøm bevæger sig ind i deres lande.
Det kan få store konsekvenser for Danmark.
Schweiz
I den italienske by Como (ved Como-søen) er flere hundrede migranter strandede, fordi de ikke kan komme ind i Schweiz.
Schweiz har strammet kraftigt op på adgangen til landet. Siden juli er mere end to ud af tre asylansøgere blevet afvist ved den schweiziske grænse, hvor det før var en ud af syv.
De schweiziske myndigheder henviser til Dublin-forordningen, som formulerer reglerne for, hvordan asylansøgninger skal behandles i Europa.
Ifølge Dublin-forordningen skal en asylansøgning behandles af det land, hvor den pågældende først er blevet registreret som asylansøger. Og det er i mange tilfælde Italien, påpeger schweizerne.
I praksis hænger Dublin-forordningen i laser, men da der ikke er kommer noget andet i stedet, kan man ikke forhindre Schweiz i at holde sig til de gældende regler.
Samtidig ser det ud til, at Schweiz afviser de asylansøgere, der kun vil på gennemrejse til andre lande. Man afviser også de asylansøgere, der kun beslutter sig for at søge asyl i Schweiz, fordi de har fået forbud mod gennemrejse.
Så der er lukket ganske meget af.
Østrig
I Østrig er holdningen den samme. Man vil under ingen omstændigheder opleve en gentagelse af den asylbølge, der ramte landet sidste år. I 2015 søgte 88.000 personer asyl i landet.
Østrig har sat et loft, der betyder, at man højst vil modtage 37.500 asylansøgere om året. Man er samtidig parat til at bygge et regulært grænsehegn i Brenner-passet mod Italien, hvis det skulle vise sig nødvendigt.
Nu taler indenrigsminister Wolfgang Sobotka om at stramme landets asylregler yderligere. Man vil således give skrappe straffe til folk, der udgiver sig for flygtninge, men reelt kun ønsker at komme ind af økonomiske grunde.
Mange håbefulde asylansøgere vil derfor heller ikke kunne komme ind i Østrig.
Frankrig
Hvad Frankrigs planer er på længere sigt er uklart. Det vil også afhænge af udfaldet af det kommende præsidentvalg.
Men foreløbig kører landet en særdeles kontant afvisningslinje over for migranter, der kommer fra Italien. Det har de asylansøgere, der har forsøgt at komme fra den italienske grænseby Ventimiglia ind i Frankrig erfaret. De bliver sendt tilbage med fast hånd.
Italien og Grækenland
Situationen omkring Italien har lighed med den situation, man har oplevet omkring Grækenland.
Ligesom Grækenland har Italien ikke styr på sine grænser. Derfor kommer der masser af migranter ind.
Men en stribe lande sørgede for, at de mange migranter ikke komme videre nordpå fra Grækenland. Man lukkede Balkan-ruten.
Nu lægger landene omkring Italien ligeledes op til at bremse de asylansøgere, der vil nordpå.
Danmark
Den hårde linje i Schweiz, Østrig og Frankrig kan få store konsekvenser for Danmark.
For det første kan den begrænse antallet af asylansøgere, der når op til Danmark fra det vestlige Middelhav. Det samme gjorde lukningen af Balkan-ruten (og aftalen med Tyrkiet) i forhold til det østlige Middelhav.
For det andet gør den stramme kurs i disse lande det også lettere for Danmark at skærpe sin grænsekontrol og afvise asylansøgere ved grænsen.
Danmark vil bedre kunne komme igennem med et lavt loft over asyltallet eller en afvisning ved grænsen af de asylansøgere, der kommer fra et sikkert land som Tyskland – fordi den generelle tendens i Europa går i den retning.
Foreløbig skal det vise sig, om det lykkes ”frontlinjestaterne” Østrig, Schweiz og Frankrig at modstå det massive asylpres via Italien. Der er grund til, at vi følger den udvikling med største opmærksomhed.
(Kronen Zeitung, Le Figaro, Daily Mail, The Local)
