Omar Hussein kom til Danmark fra Syrien i november 2014 og han er blevet familiesammenført med sin kone og tre børn på 3, 7 og 10 år på den danske stats regning. Nu bor familien til leje i et hus i Næstved som nogle flygtningevenner har hjulet med at finde til dem.
Familien er samlet, de bor godt, børnene går i daginstitution og skole og forældrene er på sprogskole, så man skulle tro, at Omar Husein er en glad mand, men det er han ikke.
Omar Husein har et problem med integrationsydelsen, som han mener er stærkt utilstrækkelig til at føre et anstændigt liv. Ifølge Hussein handler det fx om, at gøre børnene glade med iPads og andet legetøj.
”Jeg har ikke engang en barnevogn til den yngste. Jeg må bære hende i børnehave. Og i denne måned har vi 200 kroner tilbage at leve for,” klager Omar Husein. (Ekstra Bladet)
Parret modtager 13.000 kr. i integrationsydelse, heraf skal de betale 6.000 kr. i husleje efter boligsikring er trukket fra. Det siger sig selv, at med et budget på 7.000 kr. så er der ikke råd andet end mad og nødvendige fornødenheder som tandpasta og toiletpapir.
Men hvad holder egentlig Omar og hans kone tilbage fra at finde et ufaglært arbejde, et af dem som i dag besættes af østarbejdere?
Mange østarbejdere kan ikke et ord dansk og de har ofte kun begrænsede kompetencer på engelsk. Men det betyder altså ikke noget i forhold til de job, de har. Det det handler om er, at de kan møde til tiden, er stabile og almindeligt flittige.
Hvad forhindrer Omar og konen i at finde et ufaglært job, så de hurtigt kan få råd til at købe iPads til børnene?
Ifølge Ekstra Bladet har Omar arbejdet som tobakshandler og tøjsælger i hjemlandet.
Det var ligesom at være i et fængsel
Omar Husein har tidligere klaget sin nød til medier, det var dengang familien boede på to værelser i en nedlagt skolefritidsordning i landsbyen Hammer uden for Næstved. Ifølge Hussein var det helt forfærdeligt, og han kunne slet ikke forstå at busruten ikke var blevet omlagt endnu. Vejret var også et stort problem.
”Jeg har boet i Hammer i én måned, to måneder, tre måneder – fem måneder, og der er ingen bus … Det regner og regner. Jeg kommer ikke ud og har ikke et hus,” sagde Hussein i slutningen af november. Klik HER for at læse mere.
I dag ser Omar Hussein kun én løsning på hans problemer, og det er at integrationsydelsen skal være højere, og huslejen skal være lavere, han forklarer selv hvorfor:
”For vi får aldrig job eller bliver integreret, når vi hverken har uddannelse med os eller taler sproget.” (Ekstra Bladet)
Men der er jo som bekendt en anden løsning, og nu hvor Hussein har fået eget hus, er det da på tide at finde sig et arbejde så han kan være med til at forsørge sin egen familie, og købe iPads til børnene, i stedet for at gøre sig selv til grin ved at klage sin nød i medierne?
Flere af Omar Husseins landsmænd er også stærkt utilfredse med størrelsen på integrationsydelsen, det viste de fx under en demonstration i Aarhus sidste efterår. Læs mere HER.
