Syrere er hamrende utilfredse over forholdene i Danmark: ” Jeg ville forlade landet hvis jeg kunne”, siger Mahmoud Al Abdou

En gruppe syrere har inviteret TV2 indenfor i deres midlertidige hjem, i en nedlagt skolefritidsordning i landsbyen Hammer i Næstved Kommune. Syrerne vil fortælle Tv2, at de er meget frustrerede over tilværelsen i Danmark.  De vil også fraråde andre flygtninge, at søge til Danmark. Det fortalte de i TV2 Nyhederne klokken 19 mandag.

 

”Selvfølgelig vil jeg fraråde dem det. Jeg havde to venner her, og jeg sagde til den ene af dem, at han skulle tage videre til Norge, det gjorde han så. Den anden fik den samme besked, fordi det er meget bedre, end at være her, ”siger Mahmoud Al Abdou.

 

”Mit første år her har været svært. Det er trist at leve og fortsætte på denne måde,” siger han og gør klart at han faktisk gerne vil forlade Danmark, hvis man vil annullere hans fingeraftryk. (Tv2)

 

”Ja, selvfølgelig ville jeg det. Jeg har tænkt på det spørgsmål mange gange. Hvis de annullerer mine fingeraftryk, så ville jeg forlade landet,” siger han.

 

En anden syrer fortæller ligeledes, at han ar fortrudt:

 

”Jeg har hørt mange positive historier herfra, som gjorde at jeg ville til Danmark. Men da jeg kom til kommunen her, så fortrød jeg, at jeg kom til Danmark,” siger Haitham Janko.

 

Søndag mødte seerne første gang de utilfredse syrere i Hammer. En af dem fortalte, at det føltes som et fængsel at bo i den lille landsby.

 

”Det er ikke rart at bo her i Hammer. Det føles som om vi lever i et fængsel, og vi føler os helt isolerede, sagde Mohammed Tosoun.

 

Mohammeds ven Omar Hussein forklarede hvorfor syrerne føler sig isolerede:

 

”Jeg har boet i Hammer i én måned, to måneder, tre måneder – fem måneder, og der er ingen bus,” vrænger han mens han slår ud med armene og vender øjnene mod himlen.

 

Mohammed Tosoun griner anerkendende til Omars beskrivelse.

 

Omar Hussein vil altså gerne have, at busruten bliver omlagt, så han ikke skal cykle eller gå de to kilometer til busstoppet. En anden ting der nager Omar Hussein er, at han ikke har fået eget hus endnu og det er også galt med vejret.

 

”Det regner og regner. Jeg kommer ikke ud og har ikke et hus,” klager han.

 

Alle syrerne forklarer sig stort set kun på deres modermål, til trods for, at flere af dem har gået på sprogskole i op til et år. Sprogskoler koster det offentlige mange penge, dertil kommer transport, dagtilbudspladser og modtageklasser til dem, der har børn. Alt i alt temmelig mange udgifter og så er man ovenikøbet hamrende utilfredse.

 

Ejendommen syrerne bor i fremstår pæn og velholdt, indenfor er der lyst og indbydende og det midlertidige hjem er udstyret med alt, hvad der hører til. Udenfor holder alle cyklerne parkeret.

 

De vil ikke hilse på os

Da syrerne ankom blev de budt velkommen af de lokale borgere med blomster og tilbud om forskellige håndsrækninger, for eksempel ”lektiehjælp”. Men til trods for de venlige hensigter er det alligevel ikke blevet til så mange møder mellem syrerne og de lokale. Begge parter siger, at den anden part holder sig mest for sig selv. En af syrerne lader desuden forstå, at de lokale slet ikke hilser på dem på gaden.

 

”Siden de bød os velkommen, har vi ikke set mere til dem, der bor her i byen. De holder sig for sig selv, og det samme gør vi. Det er ikke nemt at komme i kontakt med de lokale. De hilser ikke engang på os, når vi møder dem på gaden, siger Omar Hussein. (Tv2)

 

”Når de møder os ved krydset, hilser de ikke engang på os,” siger Mohammed Tosoun.(Tv2)

 

Syrerne er velkomme til at komme og hilse på

Tv2 talte med flere lokale i Hammer, de giver udtryk for at syrerne holder sig for sig selv, men at de er velkommen til at komme og hilse på.

 

”De holder sig meget for sig selv. Det er egentlig lidt ærgerligt, men det virker ikke som om de er særlig interesserede i at møde os andre,” siger altmuligmand Lars Hansen.

 

”Jeg tænker, at det er op til dem at komme her og sige hej til mig. Men egentlig vil jeg da gerne møde dem,” siger den lokale kirketjener, Bent Jørgensen.

 

De lokale giver altså udtryk for, at de gerne vil have kontakt til syrerne.

 

Syrerne har andre referencer

Når syrerne er så vrede over, at de skal cykle eller gå to kilometer til bussen, så kan det hænge sammen med, at cykling ofte anses som et taber-transportmiddel, i de lande, de som regel kommer fra.

 

Cykling er kort sagt for fattiglemmer og et stykke legetøj for børn. Mellemøstlig kultur anser bestemt ikke cykling for sejt og sundt, når man kører på cykel må det være fordi man ikke har råd til at købe en bil. Cykler er noget man giver børn at lege med.

 

Mennesker fra især Mellemøsten har ofte ingen positive referencer om cyklen, langt de fleste har slet ikke haft kontakt med en cykel, før de kommer til Danmark. Lær at cykle projekter er af samme grund også udbredte i de indvandrertætte boligområder. Jobtilbud som social- og sundhedshjælper bliver ofte kombineret med et kursus, hvor flygtninge skal lære at cykle.

 

Der er også negative myter forbundet med cykling, for eksempel at det er usundt for piger at cykle, fordi det kan beskadige deres jomfruelighed.

 

Vant til en høj levestandard

Else-Marie Ringgaard er chefkonsulent i Dansk Flygtningehjælp. Hun mener, at mange syrere bliver skuffede, når de kommer til Danmark. De er vandt til gode job og boliger, derfor forventer de at blive modtaget med den samme standard når de kommer til Danmark.

 

”Mange syrere har levet et godt liv i Syrien, inden krigen kom. De er vant til job og gode boliger. Derfor bliver mange af dem skuffede, når de kommer til Danmark og bliver placeret i en barakby sammen med andre flygtninge og kan se frem til mange års sprogtræning, før der er udsigt til et arbejde,” siger hun. (Tv2)

 

Chefkonsulenten har sikkert ret i, at der er lange udsigter til selvforsørgelse job, hus og bil, når flere allerede på nuværende tidspunkt klager højlydt over, at blive spist af med bofællesskaber, cykler og buskort. Nogle siger direkte, at de vil have eget hus og bus til døren, helst en bil. Som syrerne bemærker under en gåtur i landsbyen, så har danskerne jo ofte flere biler.

 

Måske har syrerne forestillet sig, at de fik stillet en bil til rådighed, og at de danske arbejdspladser i højere grad havde indrettet sig på, at syrerne kun taler arabisk.

 

Og måske havde de forestillet sig, at danskerne ville komme strømmende til med gaver, og forsikringer om hvor glade og beærede danskerne er for at kunne få lov at huse og underholde dem og alle de andre asylansøgere, som har opnået flygtningestatus i Danmark.

 

Noget kunne tyde på det.

 

Danmarks erfaring med syreres selvforsøgelse er mildest talt ikke opløftende. Kun 13 procent af syrere, der er kommet til Danmark som flygtninge, er i job efter tre år, viser en analyse fra henholdsvis Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev, Agenda, og Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Kora.

 

Syrerne er generelt hverken veluddannede eller arbejdsmarkedsparate.

 

”Det bliver en stor udfordring at integrere de syriske flygtninge både på grund af deres uddannelsesniveau, og fordi de kommer i så stort antal. Samtidig viser erfaringerne, at medbragte uddannelser fra hjemlandet sjældent batter i forhold til at få job,” vurderer Professor Jacob Nielsen Arendt fra Kora. (Kristeligt Dagblad)

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…