Valget af Donald Trump som USA’s præsident har givet kraftig yderligere medvind til det folkelige oprør mod den etablerede elite – også i Europa.
EU er hårdt ramt af dette oprør. Dets opbakning svinder, og det bliver stadig sværere at få samarbejdet til at fungere.
EU-systemet har i høj grad bidraget til denne udvikling. Med sin afstand til befolkningerne. Med sin overdrevne centralisme. Og med sin katastrofale håndtering af asyltilstrømningen.
Udviklingen er nu kommet så langt ud af kontrol, at selve EU-systemet er truet.
I dag er EU i krise. Om knap tre uger kan EU havne i kaos. Det kan ske den 4. december, når italienerne skal stemme om en ændring af deres forfatning.
Hvis denne folkeafstemning ender med et nej, kan konsekvenserne blive uoverskuelige – ikke bare for Italien, men for EU.
Kan meget vel ende med et nej
Ministerpræsident Matteo Renzi har udskrevet folkeafstemningen. Da han gjorde det, regnede han med at kunne vinde den. Men i mellemtiden er der sket meget.
Nu viser meningsmålinger, at et flertal af italienerne agter at stemme nej.
Den folkelige protest mod eliten og dens budskaber er ekstraordinært stærk i Italien.
I intet andet vestligt land er modstanden mod globalisering og fri verdenshandel så stor som i Italien. Samtidig er mistilliden til politikerne stor. Disse ting forstærkes nu kraftigt af de folkelige strømninger i udlandet, som blandt andet har båret Trump til magten.
Det går også elendigt for italiensk økonomi. Landet har stort set ikke haft økonomisk vækst i to årtier, og den offentlige gæld er enorm. Det styrker utilfredsheden og muligheden for et nej ved folkeafstemningen.
Fatale konsekvenser
Hvis dette nej bliver en realitet, kan Italien meget vel blive fanget i en dødsspiral: Stadig ringere økonomi, stadig kraftigere folkelige protester, stadig større vanskeligheder med at gennemføre reformer, der kan rette økonomien op.
Dette kan få fatale konsekvenser for EU.
Italien er den tredjestørste økonomi i eurozonen. Hvis landet drukner i problemer, kan selve eurosamarbejdet blive truet. Og hvis eurosamarbejdet går i opløsning, vil det være et voldsomt slag mod selve EU.
Det er straffen for at lave en euro-konstruktion, der økonomisk er løsrevet fra virkeligheden i de enkelte lande. Og det er straffen for at lave en EU-konstruktion, der politisk virker som en blanding af arrogance og manglende handlekraft hos mange borgere.
Den 8. november, da Donald Trump blev valgt, var en dag, der rystede EU. Den 4. december, hvor italienerne går til folkeafstemning, kan blive en dag, hvor krise bliver til kaos i EU.
