De senere års politiske debat har i høj grad drejet sig om østeuropæiske kriminelle, hvor især Dansk Folkeparti har fremført, at antallet af østeuropæiske kriminelle er steget kraftigt, efter at Danmark den 25. marts 2001 tiltrådte Scengensamarbejdet.
Af samme grund har partiet gentagne gange krævet, at Danmark indfører en effektiv grænsekontrol lig den, Danmark havde inden deltagelsen i Schengensamarbejdet.
Nu er det dokumenteret, at antallet af omrejsende østeuropæiske kriminelle ikke blot er steget kraftigt siden Schengen, men er eksploderet.
Det fremgår af en analyse med titlen “Omrejsende kriminelle i Danmark” udarbejdet for Justitsministeriet af sociolog, ph.d. Peter Kruize, Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet.
http://www.justitsministeriet.dk/indhold/omrejsende-kriminelle
Østeuropæere står nu for over en tiendedel af samtlige sigtelser
Således viser analysen, at omrejsende østeuropæiske kriminelles andel af sigtelser for overtrædelser af straffeloven i 2000 udgjorde blot 1,7 procent af samtlige sigtelser, der dengang blev rejst.
Den andel var i 2014 steget til intet mindre end 10,3 procent af de ialt 108.286 sigtelser, der det år blev rejst for overtrædelser af straffeloven.
Omvendt er danskernes andel af strafferetlige sigtelser faldet fra 82,8 procent i 2000 til 73,7 procent i 2014, hvor fastboende udlændinge stod for 12,4 procent af samtlige sigtelser, asylansøgere for 1,8 procent og illegale indvandrere ligeledes for 1,8 procent af samtlige sigtelser.
Over halvdelen af østkriminelle er rumænere
Statistikkerne viser utvetydigt de kriminelle konsekvenser af først Danmarks indtræden i Schengen og dernæst østudvidelsen med de baltiske lande og Østeuropa.
Året inden Danmarks indtræden i Schengen i 2001 udgjorde omrejsende udenlandske kriminelles andel af samtlige straffelovssigtelser som nævnt 1,7 procent, men det ændrede sig især radikalt efter EU’s østudvidelse.
I 2004 blev de baltiske lande samt Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Slovenien medlemmer af EU, og det medførte, at de udenlandske kriminelles andel af straffelovssigtelserne allerede det år løb op på 2,4 procent.
Tre år senere i 2007 blev Rumænien og Bulgarien medlemmer af EU og det medførte samme år, at udenlandske kriminelles andel af straffelovsovertrædelserne nu røg op på 4,0 procent mod 3,3 procent året før.
Siden da er det gået fremad med rekordfart, og den andel af straffelovssigtelserne, som især østeuropæiske kriminelle står for, udgjorde i 2014 som nævnt 10,3 procent af samtlige sigtelser eller ialt 11.153.
Heraf stod rumænerne for over halvdelen, nemlig 55 procent svarende til ialt 6.017 sigtelser for straffelovsovertrædelser i 2014 efterfulgt af litauere, polakker og bulgarere, som de fire nationaliteter, der især optræder i de danske kriminalregistre.
Kaster sig i stigende grad over provinsen
Gennem de senere år er der ifølge analysen sket en udvikling, hvor de udenlandske kriminelle i stigende grad er begyndt at kaste sig over provinsen.
Således blev 34 procent af samtlige sigtelser i 2007 rejst i Københavns Kommune. Det antal faldt i 2014 til 22 procent, hvilket dog stadig gør Københavns Kommune til den suverænt hårdest ramte i forhold til hver enkelt af landets øvrige kommuner.
Med ialt 92 procent af samtlige sigtelser, er det især ejendomforbrydelser, de udenlandske kriminelle bliver sigtet for. Altså tyveri og indbrud med videre, og hvad angår indbrud har andelen været støt stigende og var i 2014 oppe på 18 procent.
Desuden er der i stigende grad også tale om sigtelser for bedrageri.
Udviklingen skyldes EU’s østudvidelse og Schengen
På baggrund af sin analyse konkluderer sociolog, ph.d. Peter Kruize, Københavns Universitet, at det stærkt stigende antal udenlandske kriminelle eller kriminelle turister, som han kalder dem, skyldes EU’s østudvidelse og Schengen:
“Den statistiske analyse af straffelovssigtelser og afgørelser taler sit eget tydelige sprog. Der er i perioden 2000 – 2014 kommet flere kriminelle turister til Danmark. Denne udvikling går hånd i hånd med EU’s østudvidelse og Schengensamarbejdet,” anfører Peter Kruize blandt andet.
Han mener ikke, at stigningen kan bortforklares med ekstra opmærksomhed fra politiets side mod østeuropæere:
“Stigningen er for markant, og der er også talrige tegn på, at kriminelle netværk fra bestemte østlande har deres blik rettet mod Nord- og Vesteuropa. Der har – i hvert fald i perioden 2000 – 2014 – været en stigende mobilitet i EU, og det gælder også for småkriminelle og kriminelle netværk fra andre lande,” understreger Peter Kruize afslutningsvis.
Analysen er lagt ud på Justitsministeriets hjemmeside, se her.
