Vine til Skt. Hans aften

I morgen er der fest og bål over det ganske land. Heksene flyver til Bloksbjerg til den årlige generalforsamling, mens vi andre synger ”Vi elsker vort land” og hygger os med venner langt ud i midsommernatten. Mere dansk kan det ikke blive og specielt ikke, hvis der drikkes et godt glas vin til. Få inspiration og find et kup i nedenstående.

 

Hvidvin

 

Cantine Vesevo, 2015 Greco di Tufo, Calabria DOCG, Forino, Italien – Normalpris 130 kr. – Tilbudspris 110 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Vesevo er det gamle ord for vulkanen Vesuv, og druens navn fortæller, at den stammer fra Grækenland og vokser godt i tufsten. I glasset er vinen gylden og udsender en elegant duft af fersken, mens smagen er fyldig og velegnet til grillet fisk og skaldyr.

 

Importør: Vinslottet, Greve.

 

Domaine Begude, 2014 Terroir 11300, Haute Vallée de l’Aude IGP, Limoux, Frankrig – Normalpris 119,95 kr. – Tilbudspris 99,95 kr. ved køb af 6 flasker.

 

”11300” refererer til et postnummer i vinområdet Limoux ved Pyrenæernes fod i Sydfrankrig. Vinen er lavet på Chardonnay druen og kan måle sig med de bedste fra Bourgogne. Sprød citrus og honningsmag giver en optimal smagsoplevelse, hvad enten vinen serveres som aperitif eller til fast føde.

 

Importør: Vinmonopolet, Silkeborg.

 

Azienda Agricola Monte del Frà, 2015 Cá del Magro, Custoza Superiore DOC, Verona, Italien – Normalpris 99 kr. – Tilbudspris 74,25 kr. ved køb af 6 flasker.

Læs også
Vejret slår kolbøtter, men vinen er stabil

 

Vingården ligger ved Gardasøen 15 km væk fra Verona. Vinen er sat sammen af druesorterne Garganega, Trebbiano Toscana, Tocai Friulano, Chardonnay, Riesling og Sauvignon Blanc og er med sin høje kvalitet et studie i nerve, balance og mineralitet, som hvert år udløser høje karakterer.

 

Importør: Propperiet, Brædstrup.

 

Rosévin

 

Angelo Rocca et Figli, 2015 Zinfandel Blush, Salento IGT, Apulien, Italien – Kampagnepris 64,95 kr. i udvalgte Meny og Spar butikker. På tlf. 86419600 oplyses nærmeste forhandler.

 

Vinen er produceret af 100 % Zinfandel druer, som i Støvlandet kaldes for Primitivo, og resultatet er en flot vin med lakserød farve og aroma af især jordbær. Det er vinen, der serveres som velkomstdrink eller til f. eks. en kyllingesalat eller en kold fiskeret.

 

Læs også
Tag nye vinøse udfordringer op

Importør: Amka, Randers.

 

Rødvin

 

Bodega Volver, 2013 Triga, Alicante DO, Pinoso, Spanien – Normalpris 349,95 kr. – Tilbudspris 279 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Man fornemmer historiens vingesus, når denne pragtvin hældes i glasset. Den kommer fra bjergene omkring feriebyen Alicante, hvor fønikerne allerede flere århundreder før vor tidsregning dyrkede druer til vin. Triga er lavet på druesorterne Monastrell (85%) og 15% Cabernet Sauvignon og fremstår mørk og kraftfuld med sine 15,5 % alkohol, men stadig elegant og blød for smagsløgene.

 

Importør: Andrup Vine, Esbjerg.

 

Læs også
Tusindvis af bobler til nytårsfesterne

Bodega La Consulta, 2014 Grand Pinot Noir, Valle de Uco, Mendoza, Argentina – Normalpris 219,95 kr. – Tilbudspris 164,95 kr.

 

Her har vi en rigtig gæstebudsvin, som har det bedste i sig fra både druens hjemsted i Frankrig og fra et godt voksested i den oversøiske verden – her næsten 1200 over havets overflade. Den er ret så kraftig i smagen og kan stå distancen med hårdt grillet kød. Prøv lammekoteletter marineret i rosmarin, knust hvidløg og citronsaft.

 

Importør: Theis Vine, Charlottenlund.

 

Fattoria La Massa, 2013 La Massa, Panzano in Chianti, Firenze, Toscana, Italien – Normalpris 165 kr. – Tilbudspris 140 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Vinen er lavet af druesorterne Sangiovese (60%), Cabernet Sauvignon (30%) og Merlot/Alicante Bouche (10%) – altså en rigtig Supertoscaner. Den er cremet med en fyldig tekstur og en langvarig eftersmag. Siden 2008 har ejeren Giampaola Motta udviklet dyrkningen økologisk.

 

Importør: Vinova, Horsens.

Læs også
Julens lækreste rødvine

 

Bodegas Antonio Arráez, 2014 Mala Vida, Valencia DO, La Font de la Figuera, Spanien – Normalpris 119 kr. – Tilbudspris 99 kr. ved køb af 6 flasker.

 

En spændende vin, der er fremstillet på druesorterne Monastrell, Cabernet Sauvignon, Syrah og Tempranillo fra vinstokke, som er mellem 15 og 30 år. Den er frisk og frugtfyldt i smagen, og filosofien bag har været at lave et kvalitetsprodukt, som matcher Middelhavskøkkenet med dets mange krydderier.

 

Importør: D’Wine, Aalborg.

 

Bodegas Los Vascos, 2014 Cabernet Sauvignon, Valle de Colchagua, Chile – Normalpris 99,75 kr. – Tilbudspris 79,75 kr.

 

Vingården med et ”beskedent” tilliggende på 600 hektarer vinmarker drives af de franske Domaines Barons de Rothschild (Lafite), som startede en fornyelsesproces i 1988 efter franske filosofier om vindyrkning. Resultaterne er mærkbare, og vinene er helt i top.

Læs også
Adam fra Paradisets have i Alsace

 

Importør: Skjold Burne, Brøndby.

 

Domaine de la Janasse, 2014 Côtes de Rhône ACRC, Courthezon, Frankrig – Normalpris 99 kr. – Tilbudspris 89 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Man går aldrig galt af denne vingårds produkter. Alt er i orden ligegyldigt, om der er tale om husets Châteauneuf-du-Pape eller denne ”almindelige” Côte de Rhône. Den har frugt, er blød, fyldig og rund, sådan som den bliver, når blandingsforholdet mellem Grenache og Syrah druer er perfekt.

 

Importør: Jysk Vin – det gode glas, Randers.

 

Château de Haux, 2011 Carmel Mingot de Haux, Côtes de Bordeaux ABCB, Haux, Frankrig – Normalpris 79,95 kr. i Kvickly og SuperBrugsen.

 

Her har vi en klassisk Bordeaux-vin fra et danskejet slot syd for Bordeaux. Den er lavet på druerne Merlot og Cabernet Sauvignon i et forhold, som gør den til en attraktiv ledsager til de fleste danske traditionelle kødretter, f. eks. grydestegt kylling med nye kartofler og rabarberkompot.

 

Importør: Coop, Albertslund.

 

Sensi Vigne e Vini, 2014 Fiasco Dalcampo, Rosso Toscana IGT, Lamporecchio, Firenze, Italien – Normalpris 69,95 kr. – Tilbudspris 59,95 kr. hos Meny.

 

For 40-50 år siden havde enhver teenager med respekt for sig selv en bast-ombundet buttet flaske stående med et stearinlys i. Det hyggede man sig ved dengang, og nu, da flasken er relanceret med en langt bedre vin end dengang, kan de gamle dyder sagtens genoplives. Play Station i stearinlysets skær (?).

 

Importør: Gobi Vin, Hvidovre.

 

Bodega Catena Zapata, 2015 Alamos Malbec, Mendoza, Argentina – Kampagnepris 54,95 kr. ved køb af 12 flasker.

 

Hvis navnet Catena står på en flaske, så kan man være sikker på, at indholdet er godt, for manden er Argentinas bedste vinproducent, og han indgår ingen kompromisser. Samtidig er han mester i at få nationaldruen Malbec til yde sit bedste. Det kan man overbevise sig om ved at smage på 2015 Alamos Malbec.

 

Importør: Philipson Wine, Kokkedal.

 

Villa Borrani, 2014 Governo, Rosso di Toscana IGT, Cerreto Guidi, Toscana, Italien – Kampagnepris 50 kr. hos Rema 1000.

 

Vinen er fremstillet på Sangiovese druen tilsat Merlot og Cabernet Sauvignon druer for at give mere fylde. Governo indikerer, at den er lavet efter den oprindelige toskanske vinifikationsmetode, hvor halvdelen af druerne efter et snit i stilken er udtørret på vinstokkene. Efter høsten blandes de med frisk vin, og denne masse gærer så videre. Resultatet har et udmærket Amarone-præg.

 

Importør: StarWineConsult, København Ø.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…