Tre asylansøgere fra Eritrea voldtog kvinde på skift

I oktober måned sidste år voldtog tre asylansøgere fra Eritrea en kvindelig landsmand under en fest, som blev holdt i en lejlighed hos en af de tre mænd. Det fortæller Jyske Vestkysten.

 

På et tidspunkt bliver kvinden træt, og hun lægger sig til at sove i et værelse, men hun bliver vækket ved at den ene mand er i færd med at voldtage hende. Da manden er færdig, bliver kvinden voldtaget af de to andre.

 

Sagen har nu været for retten.

 

Her sagde mændene, som var asylansøgere, at kvinden frivilligt gik med til sex. En undersøgelse af kvinden konkluderede, at hun ikke havde været udsat for regulær vold.

 

Men ifølge loven er det nok, at gerningsmændene har udnyttet deres fysiske overlegenhed til at tvinge kvinden til sex.

 

Kvinden forklarede selv, at hun ikke kunne gøre noget. Hun havde slet ikke set det komme.

 

”Jeg var bange og i chok og forventede det ikke, for vi havde tidligere på aftenen haft det hyggeligt,” sagde hun i retten. (Jyske Vestkysten)

 

Dømt til udvisning

Der faldt dom over de tre asylansøgere mandag. Retten i Hjørring idømte en af mændene fængsel i to år, de to andre mænd fik fængsel i et år og ni måneder. Alle tre udvises af Danmark for bestandig.

 

De tre mænd har alle anket dommen. En af dem valgte at sige noget før domsafsigelsen.

 

” En kvinde, jeg knap nok kender, lægger sig ind i min seng for at sove. Hvorfor gør hun det, hvis hun ikke vil være sammen med mig?”, sagde asylansøgeren, som boede i lejligheden.

Læs også
Radikale muslimer lever blandt os – men de hader vores værdier og kalder os ‘hvide svin’

 

Fine forhold

Den eritreanske kvinde blev voldtaget i et værelse, i en af de dømtes lejlighed. Man må sige, at det er fine forhold, at asylansøgeren bor i egen lejlighed, før han er blevet anerkendt som flygtninge og har modtaget opholdstilladelse.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…