Regeringens helhedsplan lancerer et forslag om en såkaldt nødbremse i forhold til tilstrømningen af asylansøgere.
Denne nødbremse skal tages i brug, hvis vi får en situation, der minder om den, vi oplevede i september sidste år – hvor migranter strømmede ind i landet. På det højeste niveau kom der i efteråret 1.200 asylansøgere om ugen.
Nødbremsen skal ifølge udlændingeminister Inger Støjberg aktiveres, hvis regeringen mener, at EU’s regler inden for det såkaldte Dublin-samarbejde reelt er ude af kraft. Så må Danmark lukke af på egen hånd.
Konkret skal nødbremsen gøre det muligt, at man i en sådan situation kan afvise asylansøgere på grænsen og sende dem tilbage.
Det vil ikke være aktuelt at bruge denne nødbremse i dag, hvor asyltallet i Danmark er meget lavt – især på grund af lukningen af Balkan-ruten. Men regeringen lægger altså op til, at man skal have et sådant redskab parat, hvis presset igen vokser voldsomt.
Dansk Folkepartis hovedkrav
Forslaget er givetvis tænkt som et skridt hen mod Dansk Folkeparti. Men der er ganske langt til de krav, som Dansk Folkeparti har stillet.
Dansk Folkeparti vil ikke nøjes med en nødbremse i særligt tilspidsede situationer. Partiet vil have en permanent ordning, hvor danske myndigheder på grænsen tager stilling til, om migranter kommer fra et sikkert land såsom Tyskland. Gør de det, skal de sendes tilbage – man kalder det ”straksafvisning”.
Liberal Alliance og de Konservative trækker i samme retning.
Dansk Folkeparti vil ikke overlade det til regeringens skøn, om situationen er så alvorlig, at man skal sende migranter tilbage på grænsen. ”Straksafvisning” skal være den generelle regel.
Dansk Folkepartis forslag er koblet sammen med kravet om en permanent grænsekontrol.
Det er antallet, det kommer an på
Partiet ved naturligvis godt, at asylpresset er beskedent netop nu. Men der kan blive tale om op mod 10.000 for hele 2016, hvilket stadig er mange. Og Dansk Folkeparti vil have regler, der er klar til at håndtere en situation med et større pres.
Grænsekontrollen og reglerne for at få asyl er de helt store stridspunkter mellem regeringen og dens store støtteparti. Her kan forhandlingerne virkelig komme til at slå gnister.
Det afspejler, at det er antallet af migranter fra ikke-vestlige, overvejende muslimske lande, der er langt den vigtigste problemstilling i udlændingepolitikken.
Hvis tilstrømningen er ude af kontrol, vil udviklingen med sikkerhed gå galt uanset, hvad man forsøger sig med af regler og integrationsprojekter.
Konventionerne
Derudover er de to partier uenige om holdningen til konventionerne.
Dansk Folkeparti ønsker, at Danmark skal tage forbehold over for flere af konventionerne – partiet nævner Menneskerettighedskonventionen, Flygtningekonventionen og Statsløsekonventionen. Venstre-regeringen vil derimod fuldt og helt overholde disse konventioner.
Regeringen vil forsøge at ændre på den praktiske fortolkning af konventionerne, og det skal så kun ske, hvis der er international enighed om det. Her henviser Inger Støjberg til de muligheder, som Danmark får, når vi næste år får formandskabet i Europarådet.
Norge og Østrig
Regeringen siger, at dens forslag om en nødbremse på tilstrømningen er inspireret af en tilsvarende lovgivning i Norge.
I Østrig har man taget nogle skridt, der går i samme retning, men noget videre, end den danske regering lægger op til.
Her lægger man op til en såkaldt nødforordning. Den skal gøre det muligt at afvise alle asylansøgere på grænsen, hvis tilstrømningen er så stor, at den truer ”den offentlige orden” og ”den indre sikkerhed”.
Men Østrig har ikke bare denne nødforordning eller nødbremse på vej. Man har derudover sat et loft over, hvor mange asylansøgere man vil modtage – også når den offentlige orden og den indre sikkerhed ikke er direkte truet. Dermed går man videre, end den danske regering er parat til.
Det store opgør
Regeringen lægger i sin nye helhedsplan også op til en række andre stramninger i regler og praksis på udlændingeområdet (se oversigten her i avisen). Langt størsteparten af dette vil man sikkert kunne blive enig med Dansk Folkeparti og andre partier om – herunder også Socialdemokraterne.
Men det store opgør kommer omkring tilstrømningens omfang. Det vil sige grænsekontrol og rammerne for at få asyl.
Det er et skæbnespørgsmål for Danmark. Og det er et skæbnespørgsmål for forholdet mellem Venstre og Dansk Folkeparti. Der er drama i vente.
