Med dirrende hænder og feberhede øjne bringer dagbladet Politiken i dag en sensation på sin forside. Eller mere præcist: Man bringer en historie, som man af al magt forsøger at puste op til en sensation.
Det er en rigtig Politiken-historie. Dens pointe er, at vi bør ønske os langt flere flygtninge fra ikke-vestlige lande til Danmark, fordi det vil gavne vores økonomi.
Ifølge avisen vurderer økonomiske eksperter nu, at flygtningene om 20-25 år kan give et lille økonomisk overskud. Der skulle altså ikke være nogen grund til at frygte, at en vedvarende kraftig flygtningestrøm vil belaste den danske velfærd.
Tallene kommer ifølge Politiken fra beregninger i Finansministeriet. De viser angiveligt, at flygtningene i 2035-2040 giver et lille overskud på de offentlige finanser på 2,7 mia. kr.
Disse historier dukker jævnligt op
Den folkevandring, vi oplever fra ikke-vestlige, især muslimske lande, har konsekvenser, der rækker langt ud over de offentlige budgetter. Fortsætter denne folkevandring, vil det være enden på det frie, fredelige og harmoniske samfund, vi har i dag.
Men selvfølgelig er det også relevant at se på flygtningestrømmens konsekvenser for de offentlige finanser.
Her er man desværre nødt til at fortælle Politiken, at deres historie ikke er så stor en sensation, som de gerne vil gøre den til.
I internationale medier dukker den slags historier op med jævne mellemrum. En eller anden økonom udtaler, at vi i virkeligheden skal se flygtningene som en økonomisk gevinst.
Disse historier kommer og går, uden at de får den store betydning. Det hænger sammen med, at de pågældende vurderinger bygger på en stribe antagelser, som er overordentlig usikre for ikke at sige yderst problematiske.
Resultaterne giver sig selv
Efter at have afleveret det glade budskab om et økonomisk plus på flygtningene, må Politiken da også erkende følgende:
”Det kræver dog, at Finansministeriet rammer rigtigt på en lang række skøn (…) Eksempelvis er det regeringens forventning, at beskæftigelsesgraden blandt flygtninge stiger de kommende år. Derudover forventer man, at efterkommere af flygtninge efter to generationer har lige så let ved at komme i job som danskere.”
Man regner altså med, at både nye og gamle flygtninge kommer langt mere og langt hurtigere i arbejde end hidtil. Hvad bygger man denne antagelse på? Tjaeh … Øeh …
Desværre er der ikke noget solidt fundament for den. Det er mest ønsketænkning og meget optimistiske vurderinger af de politiske beslutninger, der bliver truffet.
Når man så lægger disse løse og optimistiske antagelser til grund for beregningerne, giver resultaterne sig selv: Man når frem til, at flygtningene på lang sigt kan blive en økonomisk gevinst.
Ingen ny information
Der er reelt ikke nogen ny information i disse beregninger. Man har bare lagt nogle forudsætninger ind, som gør det lettere at komme ud med pæne tal. Ingen aner, om disse forudsætninger holder.
Ingen aner heller, hvorfor Finansministeriets embedsmænd nu kommer på, at der skal lægges disse optimistiske forudsætninger ind i beregningerne.
Men det kunne måske være for at få det økonomiske råderum til at tage sig så stort ud som muligt, når Folketingets partier og EU skal præsenteres for udsigterne på længere sigt.
Derimod ved vi med en helt anden sikkerhed, at flygtningestrømmen vil belaste dansk økonomi frem til 2020. Vi ved også, at tilvandringen af flygtninge og indvandrere hidtil har været en betragtelig underskudsforretning for Danmark.
Når nu der skal tales om flygtningestrømmens virkninger på længere sigt, hvorfor forholder man sig så ikke mere til den negative økonomiske virkning, som flygtningene har haft gennem årene? Det er jo mere solid viden.
Hjort med livrem og seler
Man kan ikke på forhånd udelukke, at embedsmændenes meget optimistiske tal vil vise sig at holde stik. Men der er grund til at tage dem med betydelig skepsis. Og det er det rene fjolleri at blæse dem op, som Politiken gør.
De kommentarer, som Politiken har indhentet som en slags støtte til avisens historie, siger da stort set heller ingenting. Mest udtrykker de et fromt håb om, at tallene vil gå i opfyldelse.
Tag for eksempel finansminister Claus Hjort Frederiksen, der er den ansvarlige for disse tal. Han går med livrem og seler i metermål.
I en mail til Politiken skriver han, ”at indvandrerne og deres efterkommere på længere sigt kan få en positiv effekt. Det forudsætter altså, at vi har håndteret udgifterne på den kortere bane, og det forudsætter naturligvis også, at de kommer i arbejde og dermed bidrager positivt til det danske samfund.”
Så har finansministeren ikke sagt for meget.
Glad Kristi Himmelfartsdag
Foreløbig kan man dog slå fast, at disse tal-lege fra Finansministeriet i hvert fald har tjent ét positivt formål:
De har givet Politiken en glad Kristi Himmelfartsdag i en tid, hvor avisen ellers konsekvent befinder sig på den tabende side i den politiske debat.
