Torsdag bliver regeringens forslag om et kontanthjælpsloft og en særlig lav integrationsydelse til indvandrere formentlig vedtaget i Folketinget. Det sker med et snævert flertal af de blå partier.
De røde partier udsætter derimod forslagene for en heftig kritik. Især angriber Socialdemokratiet Dansk Folkeparti for at svigte de svage ved at bakke op om forslagene.
Kontanthjælpsloftet er et loft over, hvad man kan få i sociale ydelser udover kontanthjælpen. Typisk boligydelsen.
Integrationsydelsen er en ydelse, som er væsentligt lavere end kontanthjælpen. Den skal gives til nye flygtninge og til nuværende flygtninge, der har været i Danmark i mindre end syv ud af de seneste otte år.
Massiv overvægt af ikke-vestlige indvandrere
Ligesom integrationsydelsen vedrører også kontanthjælpsloftet i høj grad ikke-vestlige flygtninge og indvandrere. De udgør nemlig en meget stor del af dem, der modtager kontanthjælp.
Hele 84 procent af alle ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, har baggrund i ikke-vestlige lande! Tager man alle personer på kontanthjælp, kommer godt hver tredje fra ikke-vestlige lande. Denne gruppe udgør ellers kun otte procent af befolkningen mellem 16 og 66 år.
Så den politiske strid om kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen drejer sig altså i meget høj grad om flygtninge og indvandrere.
Står ikke til rådighed
De blå partier vil give dem lavere offentlige ydelser for at tilskynde dem til at finde et arbejde.
De røde partier vil bevare de højere offentlige ydelser og dermed give mindre tilskyndelse til at finde et arbejde.
De røde partier siger så, at man jo skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når man modtager kontanthjælp. Det er teoretiske set rigtigt. Men det har ikke meget med virkeligheden at gøre.
Mange flygtninge og indvandrere synes at hæve kontanthjælp uden reelt at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Deres motivation til at finde et arbejde er meget ringe.
Et aktuelt eksempel viser, hvordan ikke-vestlige indvandrerkvinder malker det sociale system. De hæver kontanthjælp, men gør hvad de kan for at undgå at få et arbejde. De røde partier gør dette lettere. Og skatteyderne betaler.
Bliver betalt for at lave ingenting
Eksemplet kommer fra Odense Kommune.
En meget stor del af de ledige i Odense, som er særlig langt fra at få et arbejde, er kvinder over 30 år fra ikke-vestlige lande. Kendsgerningen er, at to ud af tre i denne gruppe aldrig har haft et arbejde! ”Rystende tal,” siger rådmand Steen Møller (K) til fyens.dk.
At tale om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet er ren teoretisk snak, når det gælder denne gruppe. Danske skatteydere betaler dem for at lave … ingenting.
Og de fik af den tidligere røde regering tilstrækkeligt mange penge til, at de ikke følte sig tilskyndet til at arbejde. Nu beskylder de røde partier så især Dansk Folkeparti for at ”svigte de svageste”, fordi blå blok prøver at sætte en stopper for dette.
Solidaritet?
Odense Kommune lukkede sidste år et projekt, der skulle få kvinder fra denne gruppe i arbejde. Årsagen var, at der simpelt hen ikke kom noget ud af det.
Afsnitsleder Mette Nicolaisen oplevede, at flere af kvinderne simpelt hen ikke ønskede at arbejde. De forstod ikke, hvorfor de skulle. ”De har travlt med at passe børn og familie og pleje deres netværk med andre kvinder.” (fyens.dk)
Mette Nicolaisen taler om ”rigtig meget fravær – mange savnede motivation. Det var for eksempel påfaldende, at nogle af dem, der kun skulle komme to timer om ugen, blev væk, fordi de skulle til læge. Det var angiveligt den eneste tid, de kunne få, selv om de havde fri resten af ugen”.
Den Korte Avis kunne mandag berette om et par af kvinderne, der afviste at komme i praktik i Fakta med den begrundelse, at de ikke ville scanne svinekød som for eksempel medisterpølse ved kassen. ”Det er ikke en valid begrundelse,” siger Mette Nicolaisen.
Men det korte af det lange er, at de omtalte kvinder ikke vil arbejde. De vil bare have pengene. Det system kan Mette Frederiksen så kalde solidaritet med de svageste. Men kendsgerningen er, at det i høj grad er almindelige danske lønmodtagere, der betaler gildet. Solidaritet?
Sygemelding
Eksemplet med de ikke-vestlige kvinder i Odense understreger, hvor galt det kan gå, når politikerne tager udgangspunkt i fine teorier, der mangler jordforbindelse.
Disse kvinder skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Men hvad sker der, hvis myndighederne begynder at true med sanktioner, fordi de ikke gør det? Mette Nicolaisen nævner én af mulighederne:
”Så går nogen op til deres læge og får en sygemelding. Det skal vores sociallæger forholde sig til, og det er en tung administrativ proces. Og i en tid med alt for mange sager kan jeg godt forstå, hvis sagsbehandlerne ikke prioriterer det. Og det er typisk det, der sker.” (mitfyn.dk, denkorteavis.dk)
Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen kan give disse kvinder – og deres mænd – en større økonomisk tilskyndelse til at arbejde. Men det ville være at ”svigte de svageste”, må man forstå.
Ikke-vestlige indvandrerkvinder malker det sociale system. De røde partier hjælper dem – og skatteyderne betaler.
