Karakteren 4 bør være kravet for at komme ind på gymnasiet, mener de fleste, der ønsker karakterkrav. Det bør ikke være for alle og enhver at komme ind på gymnasieuddannelserne.
I hvert fald ikke hvis det står til et flertal i befolkningen, som mener, at der skal indføres adgangskrav til gymnasieuddannelserne i den kommende gymnasiereform. Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har gennemført for Ugebrevet A4.
To af tre siger ja tak til karakterkrav, mens kun hver femte vælger mener, at det er en dårlig idé at smække døren i over for unge, der gerne vil på gymnasiet.Samtidig viser undersøgelsen, at over halvdelen af de danskere, der er for et karakterkrav, finder et 4-tal passende.
Dermed bakker et stort flertal af danskerne op om undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), der ifølge Ugebrevet A4’s oplysninger vil præsentere regeringens reform af de gymnasiale uddannelser onsdag.
Her vil kravet ifølge Ugebrevet A4’s kilder lyde, at nye gymnasielever skal have karakteren 4 i dansk og matematik fra grundskolen.Undervisningsminister Ellen Trane Nørby vil ikke kommentere undersøgelsen over for Ugebrevet A4 inden præsentationen af gymnasieudspillet.
De Radikale og Socialdemokraterne er ikke imod et adgangskrav, men de mener, at karakteren 4 er for høj og et adgangskrav på 2 ville være passende.
I A4-undersøgelsen, der er gennemført blandt et repræsentativt udvalg af 2020 danskere over 18 år i perioden 31. marts til 4. april, erklærer 56 procent af de socialdemokratiske vælgere og 54 procent af hele rød bloks vælgere, at der bør indføres adgangskrav til gymnasiet.
Mere end hver anden røde vælger, der går ind for adgangskrav, mener, at et 4-tal er den rigtige adgangskrav.
Det er kun i Enhedslisten og Alternativet, at der ikke flertal for adgangskrav til gymnasiet.
I den blå lejr er 82 procent af V-vælgerne klar til at sætte tommelskruerne på over for de ældste elever i folkeskolen, hvis de vil på gymnasiet.
Blandt blå bloks partier er det 77 procent af vælgerne, der ifølge undersøgelsen erklærer sig enige i, at der skal være adgangskrav.
Gymnasieskolernes Rektorforening mener også, at et 4-tal skal være adgangsbillet til gymnasiet.
– Vores erfaring viser, at 4 er et rimeligt niveau at lægge. Kommer unge ind med meget dårligere resultat end det, får de et rigtig svært forløb, siger formand Anne-Birgitte Rasmussen til Ugebrevet A4.
Men ungdomsforsker og leder af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet Noemi Katznelson mener, at det er en gal vej at gå.
– Enormt mange unge bliver med karakterkravene vejet og fundet for lette. Det demotiverer dem.
– Et karakterkrav på 4 kan på længere sigt føre til, at den præstationskultur, vi i dag kender i form af karakterræs i gymnasierne, også rammer udskolingen i folkeskolen, siger hun til Ugebrevet A4.
Regeringens udspil
Regeringsudspil til gymnasiereform forkorter ifølge Berlingske grundforløb og udskyder valg af studieretning.
Kommende gymnasieelever vil få en helt ny start i gymnasiet med et kortere og mere intensivt grundforløb, indførelse af adgangskrav, færre studieretninger og mere matematik, skriver Berlingske.
Regeringen præsenterer sit udspil til en gymnasiereform onsdag, og ifølge undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) vil den udfordre elevernes valg af uddannelse og af studieretning.
Det nuværende halve års introforløb – det såkaldte grundforløb – skal afkortes fra seks til tre måneder, så eleverne kan begynde med at fordybe sig i deres studieretning lige efter efterårsferien i 1.g.
Samtidig foreslår regeringen ifølge avisen, at eleverne ikke længere skal vælge studieretning allerede i folkeskolen.
I dag vælger eleverne en specifik studieretning, der kan være naturvidenskabelig, sproglig eller samfundsfaglig, når de søger om optagelse på gymnasiet.
Fremover skal de først vælge studieretning, når de har gennemført det tre måneders grundforløb, fortæller Ellen Trane Nørby til Berlingske.
– Mange elever siger, at de ikke er blevet ordentligt vejledt i folkeskolen, og at de mangler fornemmelse for, hvad fagene i gymnasiet indeholder.
– Vi ønsker et kort og intensivt grundforløb med mere kvalificeret vejledning af eleverne, hvor de får mulighed for at snuse til indholdet i de forskellige studieretninger, siger ministeren til Berlingske.
Grundforløbet har lige siden den seneste gymnasiereform i 2005 været stærkt omdiskuteret og er blevet beskyldt for at være spild af tid.
Undersøgelser har vist, at forløbet ikke i tilstrækkelig grad formår at afklare elevernes valg af studieretning.
– Det er vores håb, at langt flere elever bliver afklarede på grund af bedre vejledning, men at de samtidig får mere frihed til at skifte over på en erhvervsuddannelse eller en anden gymnasieuddannelse, uden de oplever, at de er bagud fra starten.
– Det er vigtigt, at eleverne bliver mindre bundet af, at de allerede i folkeskolen skal træffe et studieretningsvalg, mener Ellen Trane Nørby.
/ritzau/