En færdselsindsats målrettet knallerter og motorcykler i Gellerup tirsdag aften førte til sigtelser mod 25 personer.
Herudover blev to sigtet for spirituskørsel på knallert, og politiet konfiskerede 6 savnede knallerter og en motorcykel.
Sidst i april konfiskerede politiet 8 knallerter under en gennemgang af kældrene under blokkene.
Men konfiskation af stjålne knallerter er ikke populært blandt de utilpassede unge efterkommere. Det viste en gruppe der havde forsamlet sig på pladsen foran kirken.
”Da en af vores civile motorcyklister kørte forbi, blev der kastet en delvis fuld sodavandsdåse efter ham. Dog uden at ramme med selv dåsen. Han blev oversprøjtet med sodavand. Det er en fuldstændig respektløs handling, som vi vil arbejde målrettet på at få opklaret,” siger politikommissær Jens Espensen. (gellerup.nu)
Det er uvist hvilken strategi kommisæren vil bruge under opklaringsarbejdet, indvandrerne vil nok sige at den faldt ned fra himlen.
Nu er der så tyndet lidt ud i den lyssky park af stjålne maskiner i Aarhus V. Der blev også tyndet ud i Esbjerg Ø for nylig. Her blev der skrevet 76 sager. Det er uvist hvor mange personer de dækker over.
”Politiets indsats blev gennemført på baggrund af flere borgerhenvendelser. Anmeldelserne gik på chikanekørsel over cykel og gangsti, at knallerterne larmede og kørte meget hurtigt.” – skriver Tv Syd.
Esbjerg Ø er som Gellerup et område med en høj koncentration af indvandrere. (Ugebrevet A4)
Udover de mange knallertforseelserne skete der også sigtelser i andre sager. Fem personer blev sigtet for at køre over for rødt lys, to personer blev sigtet for overtrædelse af våbenloven, en person blev sigtet for salg af euforiserende stoffer, og to personer blev sigtet for at køre bil og tale i håndholdt mobiltelelefon. (Tv Syd)
Det er uvist hvor mange køretøjer politiet konfiskerede i Esbjerg.
En anden strategi
Hasarderet og hensynsløs kørsel på stjålne maskiner er et kendt fænomen i boligområder med en høj andel af indvandrere fra ikke-vestlige lande.
Sådan har det været i mange år, sådan vil det fortsætte, og problemet vil blive større jo flere af disse mennesker som får ophold i Danmark og jo større de kriminelle klaner vokser sig. Problmer vokser i trit med generationernes antal.
Det er en kendsgerning, at til trods for et hav af pædagogiske projekter, flere betjente, dialogbetjente, færdselskontroller mm så bliver problemer ved at være de samme og de fylder mere og mere.
Med andre ord, det forebyggende arbejde har en lav succesrate, så hvorfor ikke forsøge noget andet?
Mange af de unge 2. og 3. generations indvandrere som kører rundt på stjålne maskiner er under 18 år. Når politiet har fat i sådan en fyr, burde det øjeblikkeligt føre til sanktioner mod forældrene.
Hvis ulovligheden gentager sig, vil forældrene blive trukket i børnefamilieydelse. For hvis man ikke vil irettesætte sine børn til ikke at begå gentagen kriminalitet, så er man ikke berettiget til sociale ydelser.
Der vil naturligvis være tilfælde hvor sanktioner preller af som vand på en gås, men borgerne får retfærdighed og det er vigtigt i et samfund med verdens højeste skattetryk.