Han forsøgte at voldtage hende, så brækkede hun næsen på ham – brutal vold skaber proteststemning

Arkiv / Skærmprint You Tube

Valgkampen er i fuld gang forud for anden runde af Østrigs præsidentvalg, der finder sted søndag den 22. maj.

 

I første runde vandt Norbert Hofer fra det indvandringskritiske Frihedspartiet (FPÖ) en storsejr, og han er favorit til at blive præsident.

 

Det vil være en kraftig understregning af den folkelige proteststemning, som skyller over Europa i denne tid.

 

Protesten retter sig først og fremmest mod den enorme tilstrømning af migranter. Den er også rettet mod EU, som efter manges mening har for megen magt og for lidt føling med borgerne – blandt andet i asylpolitikken.

 

Men protesten, som viste sig så tydeligt i Østrig, udspringer langt fra kun af generelle politiske problemer. Den finder i høj grad næring i konkrete begivenheder, hvor det fredelige civiliserede samfund rammes af brutal ødelæggelse og vold.

 

Østrig oplever for tiden mange eksempler på vold og sexovergreb, og nogle af de værste eksempler er forbundet med migranter. Det puster i høj grad til proteststemningen.

 

Brutalt voldtægtsforsøg

I fredags forsøgte en asylansøger fra Algeriet at voldtage en 41-årig kvinde ved et busstoppested i byen Linz. Kvinden satte sig imidlertid voldsomt til modværge, og hun ramte gerningsmanden med så stor kraft, at han brækkede næsen.

 

Derefter slog han kvinden, så hun mistede bevidstheden. Men hun undgik voldtægten.

 

Kvinden blev fundet i et buskads ved busstoppestedet med alvorlige kvæstelser i ansigtet og blottet underliv.

 

Imens var algerieren taget på hospitalet for at få sin brækkede næse behandlet. Her blev han anholdt af politiet.

Læs også
Racisme mod franskmænd – de kalder os “hvide svin”

 

Kan ikke udvises

Denne mand har i det hele taget været et modbydeligt bekendtskab for kvinder i Linz. Så sent som i november sidste år forsøgte han at voldtage en 58-årig kvinde, men hun satte sig også kraftigt til modværge og slap uskadt.

 

Han har i det hele taget beriget det østrigske samfund med kriminel adfærd. Herunder tyverier og voldelige overfald.

 

Faktisk er han også blevet idømt et flerårigt indrejseforbud til Østrig. Der er bare ét problem: For at blive nægtet indrejse, skal han først ud af Østrig. Og det vil han ikke. De østrigske myndigheder kan ikke bare sende ham af sted, for hjemlandet Algeriet nægter at tage imod ham.

 

Nu kan man frygte, at flere østrigske kvinder skal udsættes for ham.

 

I flere andre spektakulære voldtægtssager i Østrig har gerningsmændene ligeledes været migranter.

 

Læs også
DA: Kommuner kan spare millioner ved færre indvandrere på offentlig forsørgelse

Dræbte kvinde med jernstang

Natten til onsdag blev endnu en kvinde udsat for modbydelig brutalitet. Denne gang dog ikke i form af voldtægt, men i form af et usædvanlig afstumpet overfald.

 

Kl. 2.30 steg to kvinder af en bus i Wien for at gå til deres arbejdsplads som rengøringskoner. Undervejs passerede de en 21-årig mand fra Kenya, der fuldstændig umotiveret hamrede en tung 1 meter lang jernstang i hovedet på den ene kvinde på 54 år. Hun blev så hårdt ramt, at hun døde.

 

Manden kom til Østrig som 16-årig. Han har siden levet illegalt i landet. Trods sin unge alder har han hele 18 gange været i konflikt med loven i form af narkohandel, tvang og vold.

 

På et tidspunkt satte politiet en efterforskning i gang, der skulle afklare hans opholdsgrundlag. Men han gjorde sig usynlig. Nu spørger man sig, hvordan i alverden det kunne gå til, at han opholdt sig seks år i Østrig uden at politiet fik styr på, hvad hans grundlag var for at være i landet.

 

For cirka et år siden gennemførte han så et overfald med en jernstang i det samme lokalområde i Wien, hvor han nu kvæstede den 54-årige kvinde dødeligt. Dengang slap offeret dog med lette kvæstelser.

 

Men manden fortsatte altså med sin hæmningsløse brutalitet. Det blev afslutningen på en almindelig, fredelig rengøringskones liv.

Læs også
’Sydlandsk mand’ gjorde seksuelle tilnærmelser til kvinde på gaden – da hun afviste ham, fik det uhyggelige konsekvenser

 

De Grønnes kandidat tordner også mod volden

I anden runde af præsidentvalget skal Norbert Hofer fra Frihedspartiet kæmpe mod Alexander Van der Bellen fra De Grønne.

 

Van der Bellen kalder også til kamp mod vold og seksualforbrydelser. Det er jo ikke lige de valgtemaer, man er vant til at høre fra den kant.

 

Men Van der Bellen er klar over, at hvis han overhovedet skal have nogen chance, så er han nødt til at indstille sine antenner på de signaler, som vælgerne sender med stor kraft.

 

Østrigerne har fået nok.

 

(Kronen Zeitung)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…