Du står i lufthavnen på vej på ferie. Du får lige lyst til at sende en besked til vennerne: Bare se mig på vej på drømmeferie.
Som ‘bevis’ tager du lige et foto af dit boardingpass og sender det ud på de sociale medier.
Men det er en meget dårlig ide.
Når du kommer hjem fra ferien, skal du heller ikke smide dit boardingpass i en affaldsspand, når du forlader lufthavnen.
Du skal overhovedet ikke smide det et sted, hvor andre kan få fat i det.
Hvis andre får fat i stregkoden på boardingpasset, kan det nemlig give dig store problemer. Det gælder også, hvis man kan aflæse den på et foto på nettet.
Stregkoden indeholder nemlig en mængde personlige informationer, som kan misbruges.
Stregkoden kan afkodes ved hjælp af redskaber på nettet. Og så ligger personer, der vil dig det ondt, pludselig inde med oplysninger om, hvornår du er på rejse og væk hjemmefra – med meget mere.
Det skriver it-ekspert Brian Krebs på sin blog, Krebs on Security.
De mange informationer kan bruges til at ombooke billetter, skifte sæder og endda aflyse rejser, du har bestilt!
Hvis du gerne vil tjekke, hvilke informationer der gemmer sig på dit boardingpas, så upload stregkoden på dette site. Det foreslå My Daily Space og tilføjer, hvis du altså tør.